De Bedste Animationsfilm – Del 1

Picture of Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Top 84 – De Bedste Animationsfilm gennem tiderne.

Del 1

En fælles liste af René Buchtrup og Andreas Nørgaard

Der var engang, hvor der blev lavet film til børn og film til voksne. To separate ting. Dét til børnene var ligegyldigt tidsfordriv,- tegnefilm kaldte man det. Noget man kunne sætte på, så børnene var beskæftiget et par timer foran flimmerkassen.

Nu, hvor vi snakker 2021, hedder det animationsfilm og er for alle. Det var det egentlig også i “gamle dage”, men der er kommet et andet fokus på de gode fortællinger, og en helt anden forståelse for det. Og heldigvis for det.

For animationsfilm kan altså noget særligt. Noget magisk. Tænk, bare den lange, sekvens i Pixar-perlen “Op”, hvor et helt liv bliver præsenteret, uden ord, og hvor vi sidder grådkvalte tilbage. Eller den særlige stemning i Disney´s Bambi, da skuddet lyder, og vi indser at hans mor er blevet skudt. 

De kan også bruges som platform til politiske budskaber og en generel løftet pegefinger til samfundet. Det er noget vi ser en del i Studio Ghibli´s film, og i Hayao Miyazaki´s især. Animation har fået en helt anden plads i folks bevidsthed den dag idag. Pixar tog nogle syvmileskridt for genren i midthalvfemserne, og viste den bredere befolkning (i Vesten), at animation var andet end Disney´s letfordøjelige hyggefilm.

Første del af listen kommer her, og vi skal venen tro vidt omkring.

Vi skal møde en sur trold, og udforske grænserne for et venskab. Vi skal tilbage til en fjern fortid og gå med dinosaurer. Vi skal diskutere barnløshed, og på redningsaktion i Australien.

Vi skal trylle i det franske, og finde meningen med livet med en ung dreng. Vi skal have fat i to af Disney’s glemte perler.

Det og meget mere.

God fornøjelse!

84. Shrek 2 (2004)

Instruktør: Andrew Adamson, Conrad Vernon, Kelly Asbury

(DreamWorks)

Andreas siger:

Første møde med sine svigerforældre kan være en blandet fornøjelse. 

Især hvis man undlader at fortælle dem, at man selv OG sin nye mand er trold inden ankomst.Shrek 2 når ikke helt samme højder som som sin forgænger, men den får på vanlig charmerende vis møvet sig direkte i hjertet på seeren.

Shrek er notorisk skeptisk og gnaven, Æsel er ligeså skøn og pisseirriterende som sidst, og Fiona har smidt den sidste rest af krukket narrefisse, og forsøger med hiv og sving at få ægtemand og far til at enes.

Vores herlige trekløver har dog glemt at tage højde for evigt ulidelige Prins Charming og dennes heks af en mor…

83. Landet For Længe Siden (1988) 

Instruktør: Don Bluth

(Lucasfilm/Universal Studios)

René siger:

80’ernes bedste animationsfilm. Ja, den konstatering står for egen regning. I know. Men fortællingen om langhalsen Lillefod, der mister sin mor, og må allierer sig med en flok andre dinosauere, er rørende, sød, sjov og hjerteskærende. På en time og 9 minutter, kommer man hele følelsesregistret igennem, og selvom det ofte handlingsmæssigt minder om Bambi, er det faktisk bare…bedre. 

Èn af de første film jeg så som barn, og det gjorde indtryk. 

82. Mads & Mikkel (1981)

Instruktør: Art Stevens m.fl.

(Disney)

Andreas siger:

Filmens morale er enkel:

Ægte venskab dør aldrig ud. Vi udvikler os alle forskelligt, men er fundamentet på plads, så er der altid noget at vende tilbage til.

Mads og Mikkel må grueligt meget igennem, men til trods for en plads på hver side af “skyttegraven”, så forbliver de venner for livet. Selv den gamle garvede jagthund, King må sande, at venskabet ikke kan brydes.

Det er sjældent jeg ser filmen, men jeg bliver altid glad, og mindet om en masse gode ting.

Nogle venskaber er for livet!

81. De Utrolige 2 (2018)

Instruktør: Brad Bird

(Pixar)

René siger:

Den svære 2’er lykkedes mirakuløst nok alligevel for instruktøren bag den første film fra 04’, Brad Bird. Men hvorfor? Fordi den går all-in med alt hvad den gør! Det er både klassisk superheltefilm, men også en parodi på det. Det er action. Det er komedie. Og så er det familiedrama for alle pengene.

For at det ikke skal være nok, prikker den også til ligestillingsdebatten, på en relevant og spændende måde, for hvorfor er det ikke muligt med en Superheltemor, der bekæmper kriminalitet, mens Superheltefar passer baby derhjemme imens?

80. Bernard & Bianca: SOS Fra Australien (1990)

Instruktør: Hendel Butoy og Mike Gabriel

(Disney)

Andreas siger:

Dette er en af de første Disneyfilm jeg kan huske at have set.

De to skønne mus, Bernard og Bianca er på den igen, og skal denne gang redde en lille dreng, og en sjælden kæmpeørn fra et ualmindeligt dumt svin af en skurk.

McCleash er næst efter Scar, den mest ubehagelige af alle Disney-skurke. 

Som en anden Mick Taylor (Mr. Nice Guy fra Wolf Creek!) er han fuldstændig skruppelløs i hans higen efter det han vil have. Trusler, tortur og ligegyldighed overfor menneskeliv, er hans varemærker. Hans samspil med varanen Joanna er lige i skabet.

Filmen indeholder det smukkeste billedmæssige skud i Disney´s historie. Kæmpeørnen, der redder drengen Cody fra døden ud over vandfaldet. Selv Løvernes Konge må strække våben der.

79. Klokkeren fra Notre Dame (1996) 

Instruktør: Gary Trousdale & Kirk Wise

(Disney)

René siger:

Jeg kan uden tøven kalde 90’erne for ét af de største Disney-årtier nogensinde. Efter mange års kommerciel tørke, vandt de alles hjerter (igen) med nyklassikere som Løvernes Konge og Skønheden Og Udyret. Og ja, så var der jo også Klokkeren Fra Notre Dame. 

En flot og medrivende film, som bestemt ikke behøver at gå i glemmebogen. For selvom den til tider er voldsom, og behandler alvorlige emner som helvede, syndigt begær og folkedrab, er Quasimodos fortælling alligevel opløftende, og giver håb for alle pukkelryggede med lavt selvværd derude…

78. Dumbo (1941)

Instruktør: Samuel Armstrong & Norman Ferguson

(Disney)

René siger: 

“Da jeg så en elefant fløøøøøøj…” 

Det bliver næsten ikke større, når vi snakker særlige Disney-moments. Den nuttede og søde, men samtidig også stædige og seje elefantunge, Dumbo, giver alle baghjul og beviser én gang for alle, at han virkelig kan bruge de lange hængeører til noget enestående.

En time og 4 minutter varer den. Perfekt for en tegnefilm fra den tid. Nok til at præsentere en musikalsk, sprællevende og medrivende historie om en fighter, der nægter at give op. Dumbo er en éner og Tim Burtons udmærkede remake, kan selvfølgelig ikke hamle op med originalen, som stadig flyver højere og flottere. 

77. Beavis And Butthead Do America (1996)

Instruktør: Mike Judge

(Paramount Pictures)

René siger:

To kæmpe idioter på tur. Ja, det er egentlig præmissen i Mike Judds oversete stener-klassiker. 

Alle der har været ung i 90’erne, kender til de to råbende, gryntende og acne-ramte fjolser, som sidder på deres sofa, og ser tv. I filmen fra 96’ bliver deres tv stjålet (gisp!). Og så tager de på roadtrip for at få sig et nyt. Nej, det er ikke for plottet, men for den særlige komiske timing, man skal se filmen, der minder om både Simpsons, South Park og Futurama. Og med Demi Moore og Bruce Willis som gæstestjerner, har vi en anderledes og fuldendt grovkornet animations oplevelse.  

76. Den Lille Prins (2015)

Instruktør: Mark Osborne

(Wild Bunch Film)

René siger:

Det gør ikke noget, at du ikke har læst bogen, inden du ser filmen. Antoine de Saint-Exupérys klassiker fra 43’ var en hyldest til børns fantasi. Sådan er det også med Osbornes nyfortolkning af bogen, som blander stop-motion og almindelig animationsfilm. En hyldest til alle der tør at imødekomme deres fantasi.

En lille pige, en gammel mand og en ung prins. Sammen tager de på eventyr, og giver smukke billeder og musik (Hans Zimmer, ja tak!) til det lommefilosofiske publikum. Og vi, publikummet, vi labber det hele i os, og vil have mere!

75. kOsOng (No One Inside) (2020)

Instruktør: Chonie Prysilia og Hizkia Subiyantoro

(Filmen er crowdfunded)

Andreas siger:

Meget vigtig dokumentarfilm fra årets VOID film festival.

Filmen belyser et stort verdensomspændende problem.

Menneskers – manglende – ret til ikke at ville have børn, eller som minimum at få lov til selv at bestemme hvornår. Der er en uskreven regel i vor verden, at vi død og pine skal formere os – det er vi bestemt til. 

Det er, og har ALLE dage været op til det enkelte menneske, at bestemme selv.

Folk der blander sig, og snager uhæmmet i andres privatliv, det er en ærgerlig tendens.

Fem kvinde fortæller om deres oplevelser med andre menneskers – ofte velmenende – råd, og ikke mindst om deres oplevelser som barnløse.

Meget spændende, og som sagt vigtig film.

74. I Lost My Body (2019)

Instruktør: Jérémy Clapin

(Xilam Animation)

René siger:

Hvorfor har denne lille, fine oscarnominerede ikke fået et større publikum? Øv, hvor er det en skam. Det må jeg gøre noget ved…

Det kunne lyde som et horror-plot, men at en film en afhugget hånds flugt fra et laboratorium, kan ende som en melankolsk og rørende fortælling om dét at miste og at komme videre, er lidt af en imponerende bedrift. At det hele foregår i Paris og at der bliver talt på fransk, gør bare det hele mere interessant og spændende. En finurlig og eftertænksom lille perle…

73. Minisekterne – Kampen Om Myrernes Dal (2013)

Instruktør: Thomas Szabo & Héléne Giraud

(Futurikon)

René siger:

Der bliver ikke sagt et eneste ord i den fransk/belgiske Minisekterne. Men som en anden stumfilmsklassiker gør den de 89 minutter vanvittigt underholdende og yderst serværdige alligevel. 

En mariehøne, der ikke kan flyve, og som er blevet væk fra sin familie. Nogle myrer, der samler forråd. Og nogle glubske myrer, som vil gøre alt for at få fingrene i netop dette forråd. Præmissen er simpel og ligetil, så selv de allermindste børn kan følge med i løjerne. Men nøj, hvor en fantastisk oplevelse det er!

72. Prinsen Af Egypten (1998)

Instruktør: Brenda Chapman, Steve Hickner & Simon Wells

(Dreamworks)

René siger:

Det var ikke kun almægtige Disney, der kunne kreere en fremragende tegne..øh..animationsfilm tilbage i 90’erne. Dreamworks kunne skam også.

Den bibelske fortælling om manden, der spredte vandene og sagde “lad mit folk gå”, hebræeren Moses, der voksede op som egypter, er uden omsvøb én af de flotteste og mest medrivende film fra sluthalvfemserne og tegner et godt billede af en heltemodig lederskikkelse og hvor langt han ville gå, for at blive netop dette. Phil Collins’ hit “When You Believe” afslutter ørkenvandringen og efterlader publikum med lidt mere fugtige øjne end tidligere. 

71. Illusionisten (2010)

Instruktør: Sylvain Chomet

(Pathé/Django Films)

Andreas siger:

Et glemt manuskript af Jaques Tati er blevet til en fabelagtig film af Sylvain Chomet, som er manden bag publikumsfavoritten Triplets Of Belleville.

Filmens tema er menneskets evige søgen efter sig selv, og en mening med det store liv. Lyder dette som en skabelon du kender til hudløshed, så sæt dig alligevel og se dette lille charmerende mesterværk.

Illusionisten er animation når det er bedst, og når det udnytter sine forcer til fulde. Det er en film der bør ses af alle filmelskere. Den går Mary & Max i bedene, og viser os, hvordan venskaber opstår helt uventet.

Seneste

The Apprentice

Nicolai har denne gang anmeldt en film om ingen ringere end Donald Trump og hans rejse mod storhed.

Og i forhold til en film om en mand, der går fra at besidde lidt, til at besidde meget, så er der tale om en meget underholdene og meget interessant film om en meget kontroversiel person.

Moviemaniac anmelder 4k-film: Anchorman

Anchorman er muligvis meget plat, men der er faktisk en mening med galskaben.
Filmen har tyve års jubilæum og kan nu købes på 4k UHD blu-ray.
René Buchtrup anmelder den lige HER:

The Wild Robot

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om en robot i vildmarken, som skal lære hvad det vil sige, at opfostre et barn og skabe venskab med vilddyr. Det er en virkelig fremragende, morsom, rørende og virkelig underholdende film, som alle og enhver (uanset aldersgrupper), bør kunne få noget ud af

Beetlejuice (4k UHD)

Nicolai har anmeldt 80’er-klassikeren, Beetlejuice, i anledningen af dens udgivelse på 4k ultra blu-ray. Og skulle man være i tvivl, om Beetlejuice holder endnu, så behøver man ej at tvivle, fordi Beetlejuice, er bestemt forsat en super underholdende og super sjov gyserkomedie.

Lee

Nicolai har denne gang anmeldt den nye film om krigsfotografen, Lee og der er i den grad tale om en smuk og meget gribende film om en kvinde der kæmpede sin sig for at dokumentere rædslerne under 2. Verdenskrig

Furiosa: A Mad Max Saga (4K UHD)

Kan Furiosa hamle op med sin forgænger, Fury Road? Både ja og nej. Men mest ja. For Furiosa prøver ikke det samme som sin forgænger (heldigvis for det!) og giver os i stedet mere dybde i universet og mer’ historiefortælling. Læs René Buchtrups begejstrede anmeldelse af actionbaskeren, som endelig kan købes på 4k-skive!

All of Us Strangers (blu-ray anmeldelse)

Nicolai har denne gang genset én af 2024’s største filmoplevelser på blu-ray. Andrew Haighs “All Of Us Strangers” er et smukt og dybt mesterværk, som ingen filmelsker bør snyde sig selv for at se.