De Bedste Actionfilm (fra 1980-nu) del 5

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Vi er ved at være i mål, men først skal i have vores Top 10.

Det har været fede film hele vejen igennem, men nu er vi altså nået derop, hvor det bliver rigtig sjovt. Vi er faktisk nået derop, hvor det ikke bliver bedre.

Vi skal bl.a. opleve guerillakrig i de amerikanske skove, og vi skal med Arnold på redningsaktion. Vi skal på en hæsblæsende jagt igennem en ørken i en fjern fremtid, og vi skal redde julen.

Derudover får vi en vild og voldsom lektion i indonesisk kampsport, og skal et smut til amazonjunglen, hvor en fantastisk jagt udspiller sig.

God fornøjelse, folkens!

Tak for jeres tid!

10. The Bourne Ultimatum (2007)

Instruktør: Paul Greengrass

René siger:
Bourne-trilogien er en filmtrilogi i verdensklasse, når vi snakker spænding, drama og ikke mindst, intensitet som ind i helvede. Afslutningen, på den stakkels Jason Bournes (Matt Damons upolerede glansrolle) bedrifter i sidste film, er mesterlig. Intet mindre. Greengrass mestrer sit skræmmende realistiske shaky-cam, så vi føler vi er med ved siden af Bourne, hver gang han lammetæver en ny fjende, mærker sveden dryppe fra hans pande, og kan føle hvert af hans hurtige hjerteslag i brystkassen. 

9. Apocalypto (2006)

Instruktør: Mel Gibson

Andreas skriver:
En slags actionmættet udgave af The Revenant, om man vil.

Eller måske en slags Mad Max: Fury Road uden køretøjer?

Apocalypto er et adrenalinpumpende amokløb i Amazonjunglen, der griber fat om struben fra første scene. Mel Gibson kan skrue scener sammen, så du taber pusten totalt. Der sker noget hele tiden, og hvadenten det er tapirjagten i starten, den morderiske “tagfat” igennem junglen, eller jaguarens lemlæstelse af en af hovedpersonens (Jaguar Paw) forfølgere, så går hver enkelt scene linen ud: Indholdet er eksplicit, som alt andet i Mel Gibson’s instruktørkarriere, og jeg kan ikke nævne andre instruktører der rammer realismen på samme måde.

Jeg skrev tidligere på listen (Braveheart), hvor dygtig en skuespiller Mel Gibson er. Det samme kan i den grad siges om hans instruktørgerning. Han er en mester! 

8. Raiders Of The Lost Ark (1981)

Instruktør: Steven Spielberg

René siger:
Hvis du ikke vokser op som barn/ung med Indy, har du ikke haft nogen betydningsfuld og rigtig barndom. Ej, det er måske lige i overkanten, men nogle film skal man altså bare se, og eventyret om “Jagten På Den Forsvundne Skat” er én af dem.

Harrison Ford er mindst lige så genial som arkæolog, med kæk hat på skrå, som hans rolle som, ja, Han Solo i Star Wars. 

John Williams’ udødeliggjorte tema til filmen giver mig lyst til at smide alt hvad jeg har i hænderne, lange ud efter min pisk og suse afsted og søge i dækning, inden en kæmpe sten maser mig flad. 

7. The Raid 2: Berandal (2014)

Instruktør: Gareth Evans 

René siger:
Han gjorde det nærmest umulige, den walisiske instruktør, Gareth Evans,- kreerede en mesterlig efterfølger til hans enestående, The Raid.

Der hvor 2’eren skiller sig ud, er med handlingen, som bliver noget mere kompliceret end i den stilrene og perfekte actionbasker, The Raid 1. 

Hovedpersonen Rama (Iko Uwais) går i Berandal undercover i et fængsel for at komme tættere på en gangsterboss’ søn og bliver indviet i den kriminelle organisation, da han endelig bliver løsladt.

Efter to og en halv time har man (her mener jeg ALLE) svedige håndflader, en sitren i kroppen og er helt fysisk udmattet. Alene den brutale og intense kampscene i et køkken i slutningen af filmen, er næsten nok i sig selv og siger noget om hvilket mesterstykke vi (også) her har med at gøre.  

6. Die Hard (1988)

Instruktør: John McTierman

René siger:
Ingen liste over verdens bedste julefilm uden Die Hard. Ingen liste over verdens bedste actionfilm uden Die Hard. Ingen liste over verdens bedste film uden Die Hard!

Nej, du læste skam rigtigt. Den første Die Hard-film fra 88’ er og bli’r en klassiker på alle parametre. Alan Rickman kandiderer som verdens bedste filmskurk (“I’m gonna count to three. There will not be a four”). Bruce, åh kære Bruce, har sin bedste rolle til dato, som alletiders politibetjent, John “Yippie Ki Yay” McClane, som bare gerne vil hjem til jul. 

I det hele taget er den første Die Hard en åbenbaring indenfor actiongenren, med helten, der som en enmandshær, klarer alle terroristerne selv, i den enorme skyskraber. 

5. First Blood (1982)

Instruktør: Ted Kotcheff

Andreas siger:
Ganske enkelt en af de bedste film nogensinde. 
Dette var før Stallone blev til den kødhest vi kender idag, og en af de få gange han viser, at der faktisk gemmer sig en glimrende skuespiller inde bag de store steroideguns.

Det var også før Rambo blev den dræbermaskine vi kender idag.

“They drew first blood, not me.”

Legendarisk citat fra en legendarisk film.

Rambo er en mester til guerilla-krigsførelse, og han besegler sine fjenders skæbne, ved at trække dem ud i hans favoritterræn; skoven.

Til forskel fra de andre film i franchisen, så slår Rambo ikke nogen ihjel i First Blood. Ham røvhullet (Galt) skvatter ud af en helikopter, og dør, men den kan ikke rigtig tilskrives Rambo.

“I could have killed ’em all, I could’ve killed you. In town you’re the law, out here it’s me. Don’t push it! Don’t push it or I’ll give you a war you won’t believe. Let it go. Let it go!”

4. Aliens (1986)

Instruktør: James Cameron

René siger:
Den første Alien-film var en klaustrofobisk og skræmmende go’ oplevelse. Den var rolig i tempoet og havde ikke travlt. Film nummer to gik i en helt anden retning. Og heldigvis for det.

For selvom Ridley Scotts sci-fi-klassiker fra 79’ var en imponerende start på en (efterhånden) ligegyldig og strandet franchise, var Camerons Aliens fra 86’ et testeron og adrenalinpumpende genialitet, med én af filmhistoriens aller sejeste heltinder, Ripley. 

Sigourney Weaver er sejere end din mor (og alle andres), når hun i slutningen af filmen, med en loaded gun i den ene hånd råber sin legendariske one-liner til det klamme rumvæsen: “Get away from her, you bicth!”

3. Terminator: Judgement Day (1991)

René siger:
Jeg var alt for ung til at se den, da den første gang kom i fjernsynet. Jeg var nok 8-9 år gammel, og blev skræmt fra vid og sans. Særligt gjorde scenen, hvor Sarah Connor har mareridt, og ser en atombombe ødelægge alt i miles omkreds, sit indtryk.

Selvom T2 er insisterende, buldrende og larmende action fra Hollywood, er der ikke mange eksempler på film, som både rummer intellektuel og interessant dommedagshistorie (robotterne overtager verdensherredømmet), kandidater til bedste makkerpar på  film, overhovedet (Arnold og John Connor forever), endnu en badass heltinde (tak for endnu én af slagsen, James Cameron) og actionscener som stadig holder hundrede den dag i dag.

Schwarzenegger ville, efter sigende, have sagt “I will be back”, i stedet for det citat vi alle kender, “I’ll be back”. Men Cameron bad den eller alle tiders østriger holde sig til manuskriptet. Det var vidst meget godt at han gjorde det… 

2. Mad Max: Fury Road (2015)

Instruktør: George Miller

René siger:
Manden bag Happy Feet 1 og 2(!) og Babe: Den Kække Gris Kommer Til Byen(!!!), George Miller, er også manden bag de klassiske ørken-actionbaskere med Mel Gibson i front, Mad Max-trilogien (1979-1985).  

Hvad man måske ikke lige havde regnet med, var at han nærmest revolutionerede actiongenren med denne sindsygt møgfede nyfortolkning af hans eget Mad Max-univers. Endnu en superbadass heltinde sparker døren ind til filmverdenen, nemlig enarmede Furiosa (Charlize Theron), som deler håndmadder ud, som var hun Vishnu med fire af slagsen. Og hun har selskab af mumlende og gryntende Tom Hardy, som spiller Mad Max.

Hvis du efter 2 timer også har støv og sand i øjnene, og måske en smule i mundvigen og heller ikke kan få armene ned af bar’ begejstring efter Millers postapokalyptiske Mad Max-film, er du bestemt ikke den eneste. 

1. The Raid: Serbuan Maut (2011)

Instruktør: Gareth Evans

Andreas siger:
Da René og jeg så denne her, kiggede vi efter en halv time på hinanden, og udbrød uafhængigt: “det her er den fedeste film af sin slags – NOGENSINDE! 

The Raid er uden tvivl en af de allervildeste filmoplevelser jeg/vi har haft. Tyve elitesoldater skal fange en led gangsterboss, død eller levende. Han befinder sig øverst oppe i et højhus, så samtlige etager skal ryddes for hans bøller og mordere.

Soldaten Rama (den menneskelige kampmaskine, Iko Uwais) fører an, og jeg skal satme love for han er effektiv. Rydningen af narkolaboratoriet, Mad Dog vs. Jaka, den afsluttende kamp er noget af det vildeste jeg har oplevet. Hele sekvensen i den lange gang, hvor Rama ene mand kampsmadrer en hel horde af machetebevæbnede mordere.

Rama slår dem alle ihjel med de midler han har til rådighed. Det inkluderer bl.a. slag, brækkede knogler, og en smadret dørkarm. 

Det er så vanvittigt det her, og det er ganske enkelt den bedste actionfilm nogensinde!

VI RUNDER AF:

Det er til at blive helt forpustet af, at lave sådan en liste.

Der er mange forskellige film om budet, og der er ikke en egentlig rød tråd, der forbinder dem alle.

Listen er – selvfølgelig – lavet ud fra vores fælles personlige preferencer, og alle meninger og eventuelle postulater står for egen regning.

Listen giver forhåbentlig et godt billede af vores smag udi actionfilm, for jer der læser med her. Og den giver forhåbentlig også lyst til at se en masse fede film! Der er så mange muligheder for fed underholdning, det er bare at sætte i gang.

Seneste

The Shawshank Redemption

Andreas har genset The Shawshank Redemption.

En rigtig god film, der dog både er overvurderet og relativt ufarlig. Du får ikke ar på sjælen af at se den, men du er godt underholdt alligevel.

God fornøjelse

We Live in Time

Nicolai har denne gang set et decideret mesterværk af en kærlighedshistorie om 2 mennesker der pludseligt mødes og dernæst både møder stor kærlighed og sorg og glæde.

The Apprentice

Nicolai har denne gang anmeldt en film om ingen ringere end Donald Trump og hans rejse mod storhed.

Og i forhold til en film om en mand, der går fra at besidde lidt, til at besidde meget, så er der tale om en meget underholdene og meget interessant film om en meget kontroversiel person.

Moviemaniac anmelder 4k-film: Anchorman

Anchorman er muligvis meget plat, men der er faktisk en mening med galskaben.
Filmen har tyve års jubilæum og kan nu købes på 4k UHD blu-ray.
René Buchtrup anmelder den lige HER:

The Wild Robot

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om en robot i vildmarken, som skal lære hvad det vil sige, at opfostre et barn og skabe venskab med vilddyr. Det er en virkelig fremragende, morsom, rørende og virkelig underholdende film, som alle og enhver (uanset aldersgrupper), bør kunne få noget ud af

Beetlejuice (4k UHD)

Nicolai har anmeldt 80’er-klassikeren, Beetlejuice, i anledningen af dens udgivelse på 4k ultra blu-ray. Og skulle man være i tvivl, om Beetlejuice holder endnu, så behøver man ej at tvivle, fordi Beetlejuice, er bestemt forsat en super underholdende og super sjov gyserkomedie.