Daniel Day-Lewis-Tema (3. Del)

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

af Andreas Nørgaard

I 3. omgang af Daniel Day-Lewis-temaet skriver Andreas Nørgaard om filmen My Left Foot. Filmen er instrueret af Jim Sheridan, men hvilken betydning har den mon haft for Lewis’ fremtidige karriere?

….det kan man da kalde et gennembrud!!

For Daniel Day-Lewis blev det et kæmpe gennembrud, både rent karrieremæssigt, men også som den respekterede method actor han er.

Han blev pludselig en skuespiller, som alle de store instruktører ville samarbejde med, og med My Left Foot beviste han, at her var altså et helt særligt talent.

Han kom på manges læber, da Tilværelsens Ulidelige Lethed (som jeg desværre ikke har set endnu…) udkom i 1988, men det egentlige gennembrud kom i 1989 med Min Venstre Fod.

Filmen er en autentisk beretning om den irske kunstner Christy Brown, der er født lam i hele kroppen, på nær hans…..ja altså, læs lige titlen igen 🙂

Han bli’r født i en fattig familie, midt i en stor søskendeflok.

Faderen er meget autoritær, og har svært ved at acceptere, at hans søn er handicappet, mens hans mor (fabelagtigt spillet af Brenda Fricker!) elsker ham ubetinget, og behandler ham på lige fod med sine andre børn.

Det er efter min mening den eneste gang DDL er seriøst udfordret, og ikke hundrede procent ejer en film. Han plejer at spille alle helt ud af brættet (hvadenten vi snakker fabelagtige præstationer såsom Pete Postlehwaite i In The Name Of The Father, Paul Dano i There Will Be Blood, eller Michelle Pfeiffer i Age Of Innocence), men her bli’r han godt og grundigt udfordret (IKKE SLÅET!) af Brenda Fricker, som spiller aldeles udemærket ud fra den gamle skala!!!

Hold da op hun er vild.

Christy Browns relation med begge forældre går lige i hjertet, og rører sine steder ved den famøse tårekanal, UDEN at det på noget tidspunkt bliver klægt, eller kvalmt.

Det er den store force hos instruktør Jim Sheridan; hans personskildringer, og hans helt klare og præcise take på socialrealismen som seperat genre.

Han gør det helt eminent, og han leverer varen, så de fleste kan være med – det er til tider barskt og sørgeligt, men aldrig helt ubærligt, ej heller sukkersødt!

DDL spiller med musklerne, og viser her i My Left Foot, hvad dedikation og indlevelse betyder!

Det er meget simpelt: Han har det ekstra i forhold til de andre skuespillere!

Christy Browns op- og nedture bli’r spillet så livagtigt og autentisk, at det ikke er til at tro!

Hans kropskontrol, og hans ansigtsmimik helt ned til mindste trækning er nærstuderet, og leveres perfekt af DDL.

Smerten i ansigtet, afsavnet, og hans (u)mulige drømme kommer under huden, ligesom hans ukuelige vilje og insisteren på et normalt liv, og på at blive behandlet ligeværdigt med andre!

Som Jim Sheridans film er flest, bli’r der ikke leflet i slutningen – det behøver sgu ikke være så sukkersødt det hele -, men den slutter trods alt af med et håb.

Seneste

Tombstone

Kurt Russell og Val Kilmer gør det fantastisk, der er fede skuddueller med og masser af fede replikker med, MEN….Tombstone fra 93′ skuffer altså en smule ved et gensyn!
Hvorfor?? Se med her, når René anmelder filmen:

Ugens Streaming Anbefaling på Radio Gofm

Selvom du nok er vild med Lie Kaas’ Carl Mørch, så gi’ lige den britiske Carl Morch en chance, for den nye Afdeling Q-serie kan sgu noget!
René får sig en snak med Magnus og Simone fra GoFm om den nye, spændende Netflix-serie…

Dirty Harry

“Do I feel lucky?” Well, do ya, punk?!
De fleste kender det udødelige og klassiske citat, men kan man også huske filmen?
René har genset Dirty Harry fra 71′ og anmelder den lige HER:

Moviemaniac anmelder 4k-film: Pale Rider

De kalder ham Preacher. En mand med en ukendt fortid,- klar til at be’ en bøn og dele raske bøllebank ud…
En Clint-klassiker på 4k blu-ray, som i den grad fortjener et gensyn…

Moviemaniac anmelder 4k-film: Companion

Instruktør Drew Hancock er fuld af overraskelser og hans debutfilm Companion er med en blændende Sophie Thatcher i hovedrollen.
Moviemaniac anmelder 4k-film fokuserer denne gang på filmen Companion….

For fuld musik

2 brødre mødes på baggrund af den enes kræftdiagnose og forenes via deres fælles passion i musik, i denne fuldstændig fantastiske franske feel-good-film!

Final Destination: Bloodlines

Nicolai har denne gang anmeldt 6. film i Final Destination-franchisen, hvor den bestemt ikke får for lidt udi vilde dødsfald.

Der er ikke tale om stor prisværdigt filmkunst, men dog alligevel en gyserfilm, der kan underholde, hvis man ikke er for sart over for groteske måder at dø på