Daddy’s Home 2 anmeldelse

René Buchtrup

René Buchtrup

 

af René Buchtrup

Er Daddy’s Home 2 en god film? Ikke specielt. Er det en film som er skæg i (hjemme)biografen og hurtigt glemt efterfølgende? Helt bestemt!

Will Ferrell er og bli’r en fjollet spradebasse som (stort set) kun laver fjollekomedier. Jo, bevares, han har da lavet lidt mere alvorligere film, såsom Everything Must Go (2010) og den fremragende Stranger Than Fiction (2006). Her viste han flere sider af sig selv, og skruede lidt ned for den evige fjolleknap han ofte kører helt i bund når han laver film. Manden kan nemlig andet end at agere idiotisk. Han kan i den grad være knivskarp i hans mediesatire, bl.a. i hans imitationer af bl.a. George Bush og andre politikere.

Jeg er lidt af en Ferrell-fan, da jeg synes han er genial til at bygge karakterer op som på overfladen virker fjollede, men som også sætter spørgsmål ved samfundet, på et slags metaplan.

Det er dog mest i den fjollede kategori alene, når hans karakter Brad vender tilbage med Mark Wahlbergs (Dusty) i Daddy’s Home 2. I 1’eren fra 2015 spillede han manden der kæmpede mod hans kones eksmand. I 2’eren har han og eksmanden slået pjalterne sammen, og nu står de overfor en endnu større udfordring: En jul hvor både mand, kone og eksmands familier er inviteret.

Følsomme Brad’s far, Don (Jonh Lithhow) gi’r trutmundsmysser til sønnike, og ja, seje Dusty’s farmand, Kurt (Mel Gibson) gi’r ikke en fuck og kaster sarkasme til højre og venstre til alt og alle. Ja, wauv, sikke en opfindsomhed fra manuskriptforfatterne…!!! Men selvom ALT i filmen er karikeret og man fra start ved hvor hele filmen ender henne, så er det sgu ret sjovt at følge med i alligevel.

Flere scener fik undertegnede til at skraldgrine. Bl.a. en overdrevet scene, hvor Brad kælker med lynets hast ned af en stejl bakke, for at redde sin intetanede søn. Han brager ind i et restaurants vindue, vildt og voldsomt, og det er falde-på-halen-humor i bedste/værste stil. Faktisk minder den og flere scener om “Fars Fede Juleferie” fra 1989, hvor en familiefars kamp for en glædelig jul går totalt i spåner.

Uenigheder opstår mellem Brad og Dusty undervejs i filmen. Vi havde som tilskuere set det komme en time inden det skete i filmen. Men selvfølgelig ender det jo godt, med julesang i overgrimme julesweatere, hvor moralen skæres overdrevet tykt ud. Det er jo til trods alt, som Google beskriver, når man søger på Daddy’s Home 2: en komedie/familiefilm.  Jeg er dog noget bekymret over betegnelsen familiefilm, da børn ikke ville kunne forstå samtlige af Mel Gibson’s manchuvanistiske jokes i filmen. Og hvis de kunne, ville jeg være dybt bekymret.

Da rulleteksterne gled ned over biograflærredet og jeg forlod biografmørket, havde jeg næsten allerede glemt hvad handlingen var, hvilke jokes jeg grinede af og hvor meget cola’er jeg havde drukket undervejs. Men jeg ender sikkert i samme biograf igen, hvis der om et par år kommer en Daddy’s Home 3.

Daddy’s Home 2 får 3 ud af 6 hamre: 

 

Kan streames på bl.a. Blockbuster og Plejmo 

Seneste

Birthday Girl

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fødselsdagsferie på et krydstogt, hvor tingene går virkelig gruligt galt for en mor og en datter.

Birthday Girl, er intens, hjerteskærende og grundlæggende en ret ubehagelig film, som måske ikke er helt perfekt, men som dog er en der vil påvirke én og som man vil huske efterfølgende.

Godzilla x Kong: The New Empire

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og den bli’r anmeldt af René Buchtrup

Perfect Days

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en ældre japansk herre, som rengøre toiletter i Tokyo og bl.a. lytter til gammel rock på kassettebånd.

Hvis dette ikke lyder som noget særligt, så er det dog faktisk tilfældet her, da Perfect Days er filmisk hverdagspoesi når det er allerbedst og ligeledes årets hidtil allerbedste bud på en film der viser mennesker og livet fra den allerbedste side af.

Paris, Texas

Wim Wenders har skabt en sjælden filmperle, som beskriver ensomhedens væsen mere rørende end nogen anden film i filmhistorien.
Læs René Buchtrups anmeldelse af Paris, Texas, med en storspillende Harry Dean Stanton i front

Past Lives

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 koreanske mennesker, som først mødes i barndommen og som sides mødes flere gange som voksne, men for hver gang de mødes, er deres liv helt anderledes.

Past Lives er intet mindre end et stort, smukt, subtil og virkelig menneskeligt mesterværk, som man i allerhøjeste grad, kan og bør opsøge i ens nærmeste biograf.

Wild

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en kvinde der beslutter sig for at vandre en virkelig hård og lang tur, for at kunne komme af med livets smerter, sorg og traumer.

Wild er en hjerteskærende og spændende film, som ikke er perfekt, men dog meget medrivende.

Ugens Streaming Anbefaling – American Fiction

Cord Jefferson vandt til årets Oscar-show en gylden statuette for “bedste manuskript”.
American Fiction er filmen du ikke skal snyde dig selv for, da den er velspillet, skarp og morsom.
Allan fra GoFM får en lille anbefaling med på vejen her i lydklippet: