Daddy’s Home 2 anmeldelse

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

 

af René Buchtrup

Er Daddy’s Home 2 en god film? Ikke specielt. Er det en film som er skæg i (hjemme)biografen og hurtigt glemt efterfølgende? Helt bestemt!

Will Ferrell er og bli’r en fjollet spradebasse som (stort set) kun laver fjollekomedier. Jo, bevares, han har da lavet lidt mere alvorligere film, såsom Everything Must Go (2010) og den fremragende Stranger Than Fiction (2006). Her viste han flere sider af sig selv, og skruede lidt ned for den evige fjolleknap han ofte kører helt i bund når han laver film. Manden kan nemlig andet end at agere idiotisk. Han kan i den grad være knivskarp i hans mediesatire, bl.a. i hans imitationer af bl.a. George Bush og andre politikere.

Jeg er lidt af en Ferrell-fan, da jeg synes han er genial til at bygge karakterer op som på overfladen virker fjollede, men som også sætter spørgsmål ved samfundet, på et slags metaplan.

Det er dog mest i den fjollede kategori alene, når hans karakter Brad vender tilbage med Mark Wahlbergs (Dusty) i Daddy’s Home 2. I 1’eren fra 2015 spillede han manden der kæmpede mod hans kones eksmand. I 2’eren har han og eksmanden slået pjalterne sammen, og nu står de overfor en endnu større udfordring: En jul hvor både mand, kone og eksmands familier er inviteret.

Følsomme Brad’s far, Don (Jonh Lithhow) gi’r trutmundsmysser til sønnike, og ja, seje Dusty’s farmand, Kurt (Mel Gibson) gi’r ikke en fuck og kaster sarkasme til højre og venstre til alt og alle. Ja, wauv, sikke en opfindsomhed fra manuskriptforfatterne…!!! Men selvom ALT i filmen er karikeret og man fra start ved hvor hele filmen ender henne, så er det sgu ret sjovt at følge med i alligevel.

Flere scener fik undertegnede til at skraldgrine. Bl.a. en overdrevet scene, hvor Brad kælker med lynets hast ned af en stejl bakke, for at redde sin intetanede søn. Han brager ind i et restaurants vindue, vildt og voldsomt, og det er falde-på-halen-humor i bedste/værste stil. Faktisk minder den og flere scener om “Fars Fede Juleferie” fra 1989, hvor en familiefars kamp for en glædelig jul går totalt i spåner.

Uenigheder opstår mellem Brad og Dusty undervejs i filmen. Vi havde som tilskuere set det komme en time inden det skete i filmen. Men selvfølgelig ender det jo godt, med julesang i overgrimme julesweatere, hvor moralen skæres overdrevet tykt ud. Det er jo til trods alt, som Google beskriver, når man søger på Daddy’s Home 2: en komedie/familiefilm.  Jeg er dog noget bekymret over betegnelsen familiefilm, da børn ikke ville kunne forstå samtlige af Mel Gibson’s manchuvanistiske jokes i filmen. Og hvis de kunne, ville jeg være dybt bekymret.

Da rulleteksterne gled ned over biograflærredet og jeg forlod biografmørket, havde jeg næsten allerede glemt hvad handlingen var, hvilke jokes jeg grinede af og hvor meget cola’er jeg havde drukket undervejs. Men jeg ender sikkert i samme biograf igen, hvis der om et par år kommer en Daddy’s Home 3.

Daddy’s Home 2 får 3 ud af 6 hamre: 

 

Kan streames på bl.a. Blockbuster og Plejmo 

Seneste

The Drama

Nicolai har denne gang anmeldt en film om et bryllup, hvor forberedelserne til det, bliver svære og svære, efter at bruden bekendtgøre noget fra sin fortid. Der er tale om en meget sort komedie, som dog samtidig også giver meget at snakke om, udover at underholde.

Rental Family

Rental Family er feel-good, der gør mere end bare at varme. Brendan Fraser spiller en mand, der lejer sig ind i andres liv – og langsomt mister overblikket over, hvor rollen stopper, og følelserne begynder. En stille, rørende film, der bliver hængende efter rulleteksterne.
René Buchtrup anmelder

Predator 2

Predator 2 er måske den mest undervurderede film i hele serien – en eksplosiv storbyjagt fyldt med vilde praktiske effekter, brutal action og en fantastisk Danny Glover i topform.
René anmelder

Sirât

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fader og en søn, der leder efter deres datter & søster, sammen med nogle techno-ravere i Marokkos ørken.
Sirât er en stemningsfilm, som kræver tålmodighed og interesse i filmens rejse. Har man dog dette, er der tale om en meget intens og sanselig film, som er en biograftur værd.

Project Hail Mary

I en tid, hvor mange blockbusters føles som tom CGI-støj, er Projekt Hail Mary noget så sjældent som en storfilm med både hjerne, hjerte og humor.
En intelligent og underholdende rumfilm, der tør stole på sit publikum.
René anmelder

Persepolis

Jeg havde længe kendt filmen af navn, vidst at den byggede på Marjane Satrapis egne erindringer, og at den havde opnået en form for klassikerstatus inden for animationsfilm.

I Swear

Nicolai har denne gang anmeldt en sandfærdig fortælling om en mand, der har gjort en forskel for folk der lider med Touretttes. Det er filmen, I Swear, som er en dybt smuk og rørende film, med en historie som er virkelig værd at få fortalt i biografen.

Nüremberg (4k UHD)

Russell Crowe og Rami Malek mødes i et intenst psykologisk magtspil i *Nuremberg* – et historisk drama der er mere optaget af menneskene bag retssagen end selve retssalen.
René anmelder på 4k.