Cutterhead (streaming anmeldelse)

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Cutterhead. Instruktør: Rasmus Kloster Bro. Produktionsår: 2018. Genre: Thriller. Kan bl.a. streames på DRTV

af Jacob Faurholt

Cutterhead er en dansk debutfilm fra instruktør Rasmus Kloster Bro, og med den skyder han gloværdigt karrieren igang, med en yderst intens og urovækkende filmoplevelse.

Handlingen udspiller sig dybt nede under jorden i metrobyggeriet i København.

Filmens tre hovedpersoner er her fanget i et trykkammer, efter en eksplosion har afskåret dem fra deres eneste udvej. Et scenarie som kan få klaustrofobien til at krible i de fleste følende individer.

Det kræver sit at få en film til at fungere under så trange kår, og med så få virkemidler.

Men det lykkedes til fulde instruktøren, bl.a. grundet en fantastisk location (for mestedelen det trange trykluftskammer), nogle fremragende skuespilpræstationer, samt en ferm kameraføring og lydside. Det er primært de tre skuespillere som bære filmen frem.

De to udenlandske metroarbejdere, spillet til perfektion af Kresimir Mikic og Samson Semere, og “metro-gæsten” Rie, som er nede i hullet, for at dokumentere arbejdet med dette “pragt-projekt”. Tilsyneladende kåret til Danmarks farligste arbejdsplads. Hun spilles sublimt intenst af Christine Sønderris (også kendt fra den rædderlige Netflix-serie, “The Rain”).

Lige fra det går løs, sidder man med en ubehagelig klaustrofobisk panikagtig følelse i kroppen. En følelse som kun bliver forstærket i takt med at panikken breder sig hos vores hovedpersoner.

Det første rum Rie befinder sig i, før hun støder til de andre, er 50 grader varmt! Sveden driver af hende, og man føler hendes kvælningsfornemmelse. Derefter starter en fælles kamp mod tiden, før de tre løber tør for ilt og vand.

Udover at der selvfølgelig er tale om en survival-film, kan filmen også beskrives som en thriller. Der udspiller sig nemlig, som tiden skrider frem, et psykologisk spil mellem de tre, et spil drevet af desperation. Deres handlinger er både forståelige i situationen, men de er også et uhyggeligt eksempel på, hvor hurtigt moralen står for fald, hvis vi som mennesker bliver presset på vores egen overlevelse.

Filmen er i familie med andre vellykkede overlevelses-eposer på enkle locations. Her skal nævnes “Buried” fra 2010, om Irak-chaufføren (spillet af Ryan Renolds), som bliver levende begravet, samt Adam Greens “Frozen”, ligeledes fra 2010. I sidstnævnte strander tre personer i en skilift weekenden over, imens glubske ulve begynder at samle sig under dem. De er begge seværdige.

Kort sagt er “Cutterhead” en effektiv og flot udført survival-thriller, som lige får et ekstra krydderi, ved at udspille sig i det Danmarks-kendte metrobyggeri. Jeg har den helt sikkert i baghovedet, næste gang jeg suser igennem de underjordiske tunneller.

Se den og støt et nyt stort instruktør-talent i dansk film.

Cutterhead får 5/6:

⛏️⛏️⛏️⛏️⛏️

 

 

 

 

 

Seneste

Spider-Man: Brand New Day

Instruktør: Destin Daniel CrettonÅr: 2026Genre: ActionBiografpremiere: 29/07                     Med store krater, kommer et stort ansvar. Dette citat er ofte blevet brugt i Spider-Man-regi og kan ofte

Far Til Fire På Landet

I anledning af den igangværende sommer, har Nicolai genset og anmeldt, en rigtig dansk sommerklassiker.
Far til fire på landet, sprudler af sommer, højt humør og hygge og kan sagtens nydes og genses med hele familien!

Odysseen

Nicolai har denne gang anmeldt sommerens største storfilm, som er Christopher Nolans filmatisering af Odysseen.
Der er tale om en gigantisk og næsten overvældende filmisk rusketur som i den grad er en biograftur værdig!

DJ Ahmet

Nicolai har denne gang anmeldt en lille makedonsk perle om 15 årige Ahmet, der passer får, passer sin lille stumme lillebror, men som også prøver at finde tid til andre ting.

Det er ikke nogen perfekt film, men dog en virkelig hjertevarm film, som man ikke bør snyde sig selv for at nyde

Supergirl

Instruktør: Craig GillespieÅr: 2026Genre: Action.Biografpremiere: 25/06                     Som superhelt (eller person med superkræfter), kan man vel enten være en helt for mange, eller måske bare gøre

Vores Løfte

Nicolai har denne gang anmeldt den danske metoo-film, Vores Løfte, som er en hård og neget ubarmhjertig film. En film som kan være svær at se, men som samtidig giver meget at snakke om.

Toy Story 5

Toy Story har fået en 5’er og ifølge Nicolai, er der ikke tale om et nyt Pixar-mesterværk, men dog en 5’er der berettiger via en rigtig god historie med et godt budskab.
Dermed en film, man sagtens kan nyde, når man vil have en pause fra sommerens sol.

Disclosure Day

Nicolai har denne gang anmeldt den nyeste Steven Spielberg-film.

Der er tale om en medrivende og konstant spædende Sci-fi-Thriller, som samtidig er vildt rørende og meget menneskelig.
Helt oveordnet, et godt bud på en af sommerens største film, som bør ses i biografen.