Crawl

Crawl
René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Crawl
Instruktør: Alexandre Aje
Produktionsår: 2019
Genre: Horror/action
Udkommer på blu-ray d. 9. januar 2020

Tarantinos yndlinsfilm

Filmnørd og instruktør, Quentin Tarantino, overraskede mange, ved at udnævne Crawl som den bedste film i 2019.
Han mente det var “imponerede på alle parametre inden for ægte filmproduktion”.
B-films elskeren er da også en sucker for kitchfilm, som skiller sig særligt ud.
Det er nemt at undre sig over kult-instruktørens valg, da 2019 var et utroligt stærkt filmår, bl.a. med perler som Joker, Marriage Story og The Irishman. 
Men én ting er stensikkert: Crawl er så effektiv og underholdende, så man godt kan forstå hvilke kvaliteter han har set i den.
Crawl har nemlig flere kvaliteter at bryste sig af. 

En far og datters kamp

Det er en djævelsk omgang god underholdning, om en far og datters kamp for overlevelse under en storm. 
Og en røvfuld glubske alligatorer! 
Ja, selvom det ikke just lyder ret realistisk, er det alligevel blevet til en troværdig omgang animal-horror, instruktøren Alaxandre Aje, har kreeret. 
Der hvor den vinder højt, er i selskabet mellem far og datter. De er den emotionelle kraft i den simple fortælling, hvor de gør alt for at overleve.
Det bliver dog hurtig slået fast i filmens start, at forholdet mellem den nu, voksne datter, Haley (Kaya Scodelario) og hendes far, Dave (Barry Pepper) har været noget anstrengende, siden moren skred fra ham år tilbage.

Engang var det ellers okay. Dengang han var hendes svømmetræner.
Men forholdet har ændret sig siden, og pludselig står hun midt i orkanens øje, i det gamle barndomshjem i Florida, hvor farmand, Dave, er fanget i den oversvømmede kælder. 
Selvfølgelig er der et par blodtørstige kæmpe alligatorer, der gerne vil have dem som dagens ret, og vi er, som publikum, inviteret med til den underholdende middag.

Inspireret af Jaws

Ajes tidligere film, den hysterisk morsomme og grotesk underholdende, Piranha 3D, fra 2010, vidste også, ligesom Crawl, hvilke knapper den skulle trykke på, for at lave en vellykket film.

Hvor Piranha 3D var skamløst plat, virkede den, fordi den byggede nogle simple karakterer op, men faktisk ikke var komplet ligeglade med. Kort sagt, så bekymrede man sig for deres skæbne.
Også selvom det af og til virkede som én stor undskyldning for at se letpåklædte damer bliver ædt af glubske piranha-fisk. 
I Crawl er der ingen pikante bikini-babes. 
Til gengæld er der en simpel historie, med et troværdigt far og datter-forhold, og ikke mindst, medrivende suspense, der holder hele vejen.

Faktisk er der flere elementer undervejs, som låner fra den største, af alle gyser under/over vandoverfladen, nemlig Jaws (Dødens Gab). Spielbergs klassiker fra 1975, er det perfekte eksempel på effektiv suspense, som perfekt bygger op til et klimax. 
På samme måde er Crawl er allermest skræmmende når der er helt stille. Fordi vi udmærket godt ved, at stilheden bliver brudt om lidt af en vild og voldsom alligators gab i vandet.

Man tager sig selv i at bide negle flere gange undervejs, og bedst når man tror at alt er godt, kommer der bare endnu flere monstre frem fra vandets dyb.
Crawl er noget så sjældent som en horrorfilm der holder, fordi den udmærket ved hvad den vil.

Crawl får 4/6: 🔨 🔨 🔨 🔨

Tak til Pr Nordic

Seneste

Poter Af Stål

Hvem sagde at en fornøjelig og let fordøjelig animationsfilm, ikke kan handle om race-diskrimination?
Poter Af Stål er inspireret af Sheriffen Skyder På Det Hele og minder til dels om Karate Kid. Og så er det en ret så underholdende sag.
René Buchtrup anmelder den HER:

Dream Scenario

Nicolai har denne gang anmeldt en film, der både omhandler en tilforladelig fyr der pludseligt dukker op i folks drømme og hvad der sker når stor berømmelse pludselig rammer én, der ikke er forberedt på det.

Dream Scenario er en film med mange facetter og sider til sig, udover at være en sorthumoristisk komedie og lige netop der for, er den enorm meget værd at opleve i biografen!

Pot Au-Feu

Pot au-Feu er en enormt veltilberedt film om to menneskers fælles passion for madlavning og hinanden, der tager sig tiden til at efterlade en subtil og behagelig eftersmag hos sin seer.

Drengen og Hejren

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste film fra den japanske animé-mester, Hayao Miyazaki og han er bestemt tilbage på toppen!

Drengen og Hejren, er et smukt, poetisk og underholdende eventyr, med en enorm visuel skønhed og et virkelig filosofisk og poetisk eventyr, af den slags som Miyazaki, kun kan lave dem.

Den Grænseløse

Den Grænseløse er ikke én af de bedste Afdeling Q-film. Men det er alligevel en bundsolid og spændende krimi som er langt mere vellykket end Marco Effekten.
René Buchtrup anmelder.

Poor Things

Nicolai har denne gang anmeldt en fascinerende, unik, smuk, underholdende og vanvittig morsom film om hvad det vil sige at være menneske.

Dette er blot noget af det som Yorgos Lanthimos’ film, Poor Things, handler om, men den er dog så stor et filmisk festfyrværkeri, at man nærmest er nødt til at opleve den på et stort lærred.

Christian Bales Fem Bedste Roller

Christian Bale fylder 50 år tirsdag d. 30. januar og det skal da selvfølgelig fejres med en liste over hans bedste roller.
René Buchtrup giver sit bud på en TOP 5.