Con Air

Picture of Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Originaltitel: Con Air
Instruktør: Simon West
År: 1997
Genre: action. Klassiker anmeldelse.
Set på: DVD
. (kan streames på Viaplay)

90’er action, når det er bedst.

I løbet af to år (1996 og 1997) gik Nicolas Cages karriere fra karakterskuespiller, til hot actionbøf – en karriere han dog i den grad har skyllet ud i lokummet sidenhen. Ikke helt væk, men tæt på.
En god, og ti dårlige film, må være hans mantra…

Anyway, på de to år lavede han The Rock, Face Off og Con Air, og det er dælme godkendt.
Cage spiller fangen Cameron Poe, som skal stoppe en masse hardcore kriminelle – primært mordere – fra at slippe væk i et kapret fly.
The bad guys er anført af en suveræn John Malkowich, som stjernepsykopaten, Cyrus “The Virus” Grissom.
Der er showdown i flyet, og slutteligt i Los Angeles gader, og sine steder er det sgu en lidt corny sag, men for fanden hvor er den da fed alligevel. Den ramte mig massivt, da jeg så den som 14 årig, og den har ikke sluppet sit tag i mig.

“Define irony.
Bunch of idiots dancing on a plane to a song made famous by a band that died in a plane crash?”

Nicolas Cage med langt og fedtet fehår, så kører det sgu.
Con Air har en særlig plads hos mig. Henover en sommer imellem 7. og 8. klasse, der så jeg den ihvertfald tyve gange. Kun afbrudt, når jeg lige skulle akklimatiseres med The Rock og Face Off. Det var dengang den gode Cage bragede igennem med alle tre film på halvandet år.

Cameron Poe, Cyrus The Virus, Vince Larkin, Johnny 23, Garland Greene og alle de andre friske fyre gav mig verdens bedste underholdning, da teenagehormonerne høvlede igennem min ranglede krop.
Nicolas Cage klarer ærterne, og svinger sit fedtede Johnny-hår i processen.
Jeg kan se filmen igen og igen.
Det er ikke stor og original filmkunst, men nogen gange må film godt bare være lidt dumme og ligetil.

“Well, hooray for the sounds of *fucking* silence!”

Vi runder af

Set ud fra et helt lavpraktisk synspunkt, så er Con Air en smule tåbelig. Hele idéen med at transportere kriminelle med vidt forskellige – mere eller mindre vanvittige – gerninger på samvittigheden er jo dybt urealistisk.
Ene mand skal Cameron Poe stoppe galskaben om bord og redde dagen…
Det er altså lidt fjollet.
Skulle filmen honoreres ud fra det perspektiv, så ville jeg give den 2/6🔨
Så stærkt et drama er det jo heller ikke, vel…

Skal den derimod honoreres for dens underholdningsværdi og de minder og den nostalgi jeg forbinder den med, så er karakteren en helt anden.
Den skal honoreres for det den er; en fremragende underholdningsfilm, tilsat lidt letfordøjeligt drama.

Jeg elsker Con Air, og alle dens over-the-top karakterer. Jeg elsker dens førnævnte tåbelige historie og fjollede mindset, som jo giver grobund for de gaggede plotlinier.

Nicolas Cage er på toppen her i, og når han som her ikke går totalt banjo, så kan man næsten ikke bede om mere.

Det var et glædeligt gensyn med en film, der stadig holder.

Cage og Con Air får 6/6
🔨🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Gondola

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 gondolfører i en gregoriansk landsby, som bliver forelsket.

Det er en film uden nogen sagte ord og det er slet og ret, en af årets største filmiske fornøjelser, som er helt perfekt at opleve i biografen, i disse grå tider!

Godzilla x Kong: The New Empire (4k uhd)

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og René Buchtrup anmelder den her til hjemmebiografen.

Moviemaniac anmelder 4k-film: Stand By Me

“So darling, darling stand by me”. Ja, teksten kender i jo godt, men hva’ med 80’er-filmen den nu stammer fra. Hvordan er den ved et gensyn her i 2024? Se med her hvor René fra Moviemaniac anmelder 4k-film igen.

Stor som en sol

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk musikdokumentar, som i disse dage er semi-aktuel, da filmens omhandlende band, spiller 3x koncerter i Parken.

Stor som en sol, er helt overordnet en virkelig smuk, virkelig underholdende og ret så anderledes dokumentar om den kreative proces.

Til Verdens Ende

Viggo Mortensens instruktør-take på den traditionelle western er blevet til en fintfølende og næsten poetisk én af slagsen.
Vicky Krieps stjæler billedet som kvindelige hovedrolle, Vivienne.
René Buchtrup anmelder Til Verdens Ende.

Knox Goes Away

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en lejemorder med opbyggende demens og det er bestemt lige så specielt og hjerteskærende, som det måtte lyde.

Knox Goes Away er ikke fejlfri, men når den dog fungere, er den dybt fremragende og er grundlæggende, meget værd at se i biografen.

Furiosa: A Mad Max Saga

Kan Furiosa hamle op med sin forgænger, Fury Road? Både ja og nej. Men mest ja.
For Furiosa prøver ikke det samme som sin forgænger (heldigvis for det!) og giver os i stedet mere dybde i universet og mer’ historiefortælling.
Læs René Buchtrups begejstrede anmeldelse HER: