Come True

Picture of Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: Come True
Instruktør: Anthony Scott Burns  
Produktionsår: 2020
Genre: Sci-fi, gys

Come True er en sci-fi-gyser af instruktør Anthony Scott Burns, som ikke blot har skrevet og instrueret filmen, men også komponeret soundtrackets labre synth-toner. Dette vækker minder om selveste John Carpenter, som ligeledes har en lang række stemningsfulde lydspor til sine film på samvittigheden (Halloween m.f.).

I Come True følger vi den bortløbne teenager Sarah, som lider af søvnbesvær. Når hun endelig sover, døser hun bl.a. hen på legepladser og skolebænke, og vågner som regel brat, grundet sine ubehagelige mareridt, hvor hun hjemsøges af en skyggelignende skikkelse med lysende øjne. En dag ser hun en seddel, som inviterer til et betalt søvneksperiment, som hun beslutter sig for at deltage i. Her skal hun observeres og måles på, alt imens hun er i R.E.M.-stadiet af sin søvn. Efter søvnen bliver Sarah så interviewet af forskerne, og det er her det går galt, da hun imod forskrifterne bliver vist et billede fra eksperimentet. Grundet dette får Sarah nemlig et svært angstanfald, og begynder at sætte spørgsmålstegn ved søvneksperimentets karakter.   

Come True er en rigtig slowburner – historien folder sig ligeså stille ud, og man har tid til at dvæle ved de enormt lækre billeder, og det ligeledes lækre lydtapet. Der er tale om en særdeles stemningsfuld sci-fi-historie, som dog til tider er truende tæt på tomgang. Helt i stå går filmen heldigvis ikke, og historien er gribende nok til, at man ikke falder hen undervejs.    

I Sarah’s søgen efter svar, udfolder der sig nogle spændende handlingstråde til drømmeverdenen samt de mystiske skyggemænd. Mere skal dog ikke røbes i denne anmeldelse, men Come True har bestemt nogle interessante og originale idéer. Mod slutningen bliver, hvad der indtil da føltes som en ganske helstøbt film, desværre spoleret af unødvendige sluttwists, og man ender på frustreret vis med flere spørgsmål end svar.                                                               

Hvis man kan lide sci-fi med en snert af uhygge, kan Come True klart anbefales. Den kommer ikke helt i mål, men vinder trods alt på en gennemført laber æstetik, og en ganske fin historie. Der er ingen tvivl om, at Anthony Scott Burns har haft en stærk vision med sin film, og langt hen af vejen lykkedes han med den. Derfor sniger Come True sig lige op på 4 hamre.   

Come True får 4 ud af 6 hamre:
🔨🔨🔨🔨

         

Seneste

The Drama

Nicolai har denne gang anmeldt en film om et bryllup, hvor forberedelserne til det, bliver svære og svære, efter at bruden bekendtgøre noget fra sin fortid. Der er tale om en meget sort komedie, som dog samtidig også giver meget at snakke om, udover at underholde.

Rental Family

Rental Family er feel-good, der gør mere end bare at varme. Brendan Fraser spiller en mand, der lejer sig ind i andres liv – og langsomt mister overblikket over, hvor rollen stopper, og følelserne begynder. En stille, rørende film, der bliver hængende efter rulleteksterne.
René Buchtrup anmelder

Predator 2

Predator 2 er måske den mest undervurderede film i hele serien – en eksplosiv storbyjagt fyldt med vilde praktiske effekter, brutal action og en fantastisk Danny Glover i topform.
René anmelder

Sirât

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fader og en søn, der leder efter deres datter & søster, sammen med nogle techno-ravere i Marokkos ørken.
Sirât er en stemningsfilm, som kræver tålmodighed og interesse i filmens rejse. Har man dog dette, er der tale om en meget intens og sanselig film, som er en biograftur værd.

Project Hail Mary

I en tid, hvor mange blockbusters føles som tom CGI-støj, er Projekt Hail Mary noget så sjældent som en storfilm med både hjerne, hjerte og humor.
En intelligent og underholdende rumfilm, der tør stole på sit publikum.
René anmelder

Persepolis

Jeg havde længe kendt filmen af navn, vidst at den byggede på Marjane Satrapis egne erindringer, og at den havde opnået en form for klassikerstatus inden for animationsfilm.

I Swear

Nicolai har denne gang anmeldt en sandfærdig fortælling om en mand, der har gjort en forskel for folk der lider med Touretttes. Det er filmen, I Swear, som er en dybt smuk og rørende film, med en historie som er virkelig værd at få fortalt i biografen.