Color Out of Space

Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: Color Out of Space. Instruktør: Richard Stanley. Produktionsår: 2019. Genre: Gyser, Sci-Fi. Udkommer på blu-ray d. 15. juni 2020.

Nicolas Cage er vild, og til trods for at der nærmest på ugentlig basis, lander en grinagtig b-actionfilm med ham på diverse filmtjenester, er han svær at afskrive. Man kan vel godt beskrive manden som excentrisk, og nærmest manisk, i måden han bare spytter film ud på. Men indimellem rammer han altså plet, som med det gribende drama Joe fra 2013, eller den ekstreme fantasy/horrorfilm Mandy fra 2018. Det er som om Cage´s grænseløshed med mellemrum afføder noget helt unikt og ekstremt, noget som andre skuespillere af hans kaliber nok ville afskrive, i det øjeblik de så manuskriptet. Dette er også tilfældet med Color Out of Space, som må (hvis der er retfærdighed til) betegnes som en instant kultklassiker.

Color Out of Space omhandler en familie på fire, som bor på en afsides farm. De er tilflyttere fra storbyen, og er i gang med at vende sig til deres nye liv. Dette er umiddelbart nemmest for faren Nathan (Nicolas Cage), som nu opdrætter alpacas (!), hvorimod moren Theresa (Joely Richardson), som er ved at komme sig over et kræftforløb, og samtidig forsøger at handle med aktier via deres ustabile internet, har det sværere med omstillingen. Børnene har også deres hyr med at bo på landet. Pigen Lavinia (Madeleine Arthur) tager ud i skoven og laver mystiske ritualer, og sønnen Benny (Julian Hilliard) hygger sig med at se videoer fra NASA.

Denne “familieidyl” får dog en brat ende da en meteor falder ned på deres grund, et objekt fra det ydre rum som ændrer alt. Vandet begynder pludselig at smage anderledes, i haven gror der enorme bitre grøntsager, underlige blomster blomstrer frem, og så er der den mystiske lilla farve?

Snart begynder ubehagelige væsener også at vise sig på grunden, og Nathans personlighed forandrer sig til det værre. Og lige præcis her kommer Nicolas Cage’s fuldstændig grænseløse skuespil til sin ret. Nathans transformation grænser til det hysteriske og karikerede, men i Cage’s hænder fungerer det på mærkværdig vis, også selvom man som beskuer, nogle gange lige skal knibe sig selv i armen og undertrykke et WTF! Uden at afsløre for meget, vil jeg også nævne, at det ikke kun er Cage’s præstation som rykker ved grænser, det gør flere hændelser i filmen også, og man skal være forberedt på lidt af hvert, det bliver altså ret bizart. Noget som også skal fremhæves er filmens stemning, hvilket den er rig på. Ikke mindst når den afsides farm er indhyllet i lilla farve, det ser brandgodt ud, og det emmer af mystik.

Historien til Color Out of Space er skrevet af H.P. Lovecraft (1890-1937), en amerikansk gyserforfatter, som i sin samtid var ret ukendt. Senere hen blev han dog anerkendt som en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige gyserforfattere. Jeg skal ikke gå for meget ind i om det er lykkedes instruktør Richard Stanley at formidle Lovecraft’s værk, da jeg simpelthen ikke har nok indsigt i forfatteren. Men uanset hvad, var jeg rigtig godt underholdt og fascineret af filmen, og jeg vil på det varmeste anbefale den til fans af både sci-fi – og gysergenren.

Color Out of Space: 5 ud af 6
🔨🔨🔨🔨🔨

Ektramateriale: Skuffende lidt. Ikke andet end et par trailere.

Seneste

The Breakfast Club

Nicolai har denne gang anmeldt en af de allerstørste 80’er-klassikere overhovedet og kongen af ungdomsfilm.

Nemlig The Breakfast Club, som fortsat kan gribe fast om hjertet og give ens sjæl et stort kram, som få andre film kan.

Training Day

Training Day er et eksemplarisk eksempel på en good-cop-bad-cop-film, som holder hele vejen, med den idealistiske og moral-bevidste nybegynder, der møder den erfarne og verdensopgivende betjent.
En underholdende, men også vigtig film, der berører aktuelle og alvorlige problemstillinger i et af USA’s barske miljøer.

Ustyrlig

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en af de mørkeste kapitaler i dansk historie, som er pigehjemmet på Sprogø.

Ustyrlig er barsk, ubarmhjertig og hård, men samtidig også smuk og på alle måder en dybt uforglemmelig oplevelse.

Knock At The Cabin

Hva’ Søren ? Er M. Night Shyamalan blevet voksen? Har han lavet en film uden en plot-twist-afslutning?
René Buchtrup er hvert fald ret begejstret for hans nye film, Knock At The Cabin, som han kalder et intenst og klaustrofobisk kammerspil, der er spændende fra start til slut.

Forventninger til søndagens Oscarshow?

Personligt synes jeg Oscar-feltet er lidt kedeligt i år. Der er nogle mesterværker hist og her, men desværre en del film, der ikke just appelerer til mig. Jeg er jo lidt af en snob, men jeg synes altså der mangler lidt flere af de der film, der rammer som en solid knytter i mellemgulvet.

Kysset

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste storfilm af Bille August, som er en fortælling om forskellen på kærlighed og medlidenhed. Det er dog lidt usikkert om hvad Bille August helt konkret vil fortælle, men filmen indeholder dog godt nok skuespil, til at filmen fungere ok.

Creed III

Der er dømt manflick og melodrama for alle pengene i den tredje Creed-film. Kald det hvad du vil. René kalder det mænd-o-drama.
Det er underholdende, effektivt og hårdtslående boksedrama, og Jonathan Majors er fantastisk som Creeds modstander i bokseringen.