Color Out of Space

Picture of Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: Color Out of Space. Instruktør: Richard Stanley. Produktionsår: 2019. Genre: Gyser, Sci-Fi. Udkommer på blu-ray d. 15. juni 2020.

Nicolas Cage er vild, og til trods for at der nærmest på ugentlig basis, lander en grinagtig b-actionfilm med ham på diverse filmtjenester, er han svær at afskrive. Man kan vel godt beskrive manden som excentrisk, og nærmest manisk, i måden han bare spytter film ud på. Men indimellem rammer han altså plet, som med det gribende drama Joe fra 2013, eller den ekstreme fantasy/horrorfilm Mandy fra 2018. Det er som om Cage´s grænseløshed med mellemrum afføder noget helt unikt og ekstremt, noget som andre skuespillere af hans kaliber nok ville afskrive, i det øjeblik de så manuskriptet. Dette er også tilfældet med Color Out of Space, som må (hvis der er retfærdighed til) betegnes som en instant kultklassiker.

Color Out of Space omhandler en familie på fire, som bor på en afsides farm. De er tilflyttere fra storbyen, og er i gang med at vende sig til deres nye liv. Dette er umiddelbart nemmest for faren Nathan (Nicolas Cage), som nu opdrætter alpacas (!), hvorimod moren Theresa (Joely Richardson), som er ved at komme sig over et kræftforløb, og samtidig forsøger at handle med aktier via deres ustabile internet, har det sværere med omstillingen. Børnene har også deres hyr med at bo på landet. Pigen Lavinia (Madeleine Arthur) tager ud i skoven og laver mystiske ritualer, og sønnen Benny (Julian Hilliard) hygger sig med at se videoer fra NASA.

Denne “familieidyl” får dog en brat ende da en meteor falder ned på deres grund, et objekt fra det ydre rum som ændrer alt. Vandet begynder pludselig at smage anderledes, i haven gror der enorme bitre grøntsager, underlige blomster blomstrer frem, og så er der den mystiske lilla farve?

Snart begynder ubehagelige væsener også at vise sig på grunden, og Nathans personlighed forandrer sig til det værre. Og lige præcis her kommer Nicolas Cage’s fuldstændig grænseløse skuespil til sin ret. Nathans transformation grænser til det hysteriske og karikerede, men i Cage’s hænder fungerer det på mærkværdig vis, også selvom man som beskuer, nogle gange lige skal knibe sig selv i armen og undertrykke et WTF! Uden at afsløre for meget, vil jeg også nævne, at det ikke kun er Cage’s præstation som rykker ved grænser, det gør flere hændelser i filmen også, og man skal være forberedt på lidt af hvert, det bliver altså ret bizart. Noget som også skal fremhæves er filmens stemning, hvilket den er rig på. Ikke mindst når den afsides farm er indhyllet i lilla farve, det ser brandgodt ud, og det emmer af mystik.

Historien til Color Out of Space er skrevet af H.P. Lovecraft (1890-1937), en amerikansk gyserforfatter, som i sin samtid var ret ukendt. Senere hen blev han dog anerkendt som en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige gyserforfattere. Jeg skal ikke gå for meget ind i om det er lykkedes instruktør Richard Stanley at formidle Lovecraft’s værk, da jeg simpelthen ikke har nok indsigt i forfatteren. Men uanset hvad, var jeg rigtig godt underholdt og fascineret af filmen, og jeg vil på det varmeste anbefale den til fans af både sci-fi – og gysergenren.

Color Out of Space: 5 ud af 6
🔨🔨🔨🔨🔨

Ektramateriale: Skuffende lidt. Ikke andet end et par trailere.

Seneste

The Drama

Nicolai har denne gang anmeldt en film om et bryllup, hvor forberedelserne til det, bliver svære og svære, efter at bruden bekendtgøre noget fra sin fortid. Der er tale om en meget sort komedie, som dog samtidig også giver meget at snakke om, udover at underholde.

Rental Family

Rental Family er feel-good, der gør mere end bare at varme. Brendan Fraser spiller en mand, der lejer sig ind i andres liv – og langsomt mister overblikket over, hvor rollen stopper, og følelserne begynder. En stille, rørende film, der bliver hængende efter rulleteksterne.
René Buchtrup anmelder

Predator 2

Predator 2 er måske den mest undervurderede film i hele serien – en eksplosiv storbyjagt fyldt med vilde praktiske effekter, brutal action og en fantastisk Danny Glover i topform.
René anmelder

Sirât

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fader og en søn, der leder efter deres datter & søster, sammen med nogle techno-ravere i Marokkos ørken.
Sirât er en stemningsfilm, som kræver tålmodighed og interesse i filmens rejse. Har man dog dette, er der tale om en meget intens og sanselig film, som er en biograftur værd.

Project Hail Mary

I en tid, hvor mange blockbusters føles som tom CGI-støj, er Projekt Hail Mary noget så sjældent som en storfilm med både hjerne, hjerte og humor.
En intelligent og underholdende rumfilm, der tør stole på sit publikum.
René anmelder

Persepolis

Jeg havde længe kendt filmen af navn, vidst at den byggede på Marjane Satrapis egne erindringer, og at den havde opnået en form for klassikerstatus inden for animationsfilm.

I Swear

Nicolai har denne gang anmeldt en sandfærdig fortælling om en mand, der har gjort en forskel for folk der lider med Touretttes. Det er filmen, I Swear, som er en dybt smuk og rørende film, med en historie som er virkelig værd at få fortalt i biografen.