Color Out of Space

Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: Color Out of Space. Instruktør: Richard Stanley. Produktionsår: 2019. Genre: Gyser, Sci-Fi. Udkommer på blu-ray d. 15. juni 2020.

Nicolas Cage er vild, og til trods for at der nærmest på ugentlig basis, lander en grinagtig b-actionfilm med ham på diverse filmtjenester, er han svær at afskrive. Man kan vel godt beskrive manden som excentrisk, og nærmest manisk, i måden han bare spytter film ud på. Men indimellem rammer han altså plet, som med det gribende drama Joe fra 2013, eller den ekstreme fantasy/horrorfilm Mandy fra 2018. Det er som om Cage´s grænseløshed med mellemrum afføder noget helt unikt og ekstremt, noget som andre skuespillere af hans kaliber nok ville afskrive, i det øjeblik de så manuskriptet. Dette er også tilfældet med Color Out of Space, som må (hvis der er retfærdighed til) betegnes som en instant kultklassiker.

Color Out of Space omhandler en familie på fire, som bor på en afsides farm. De er tilflyttere fra storbyen, og er i gang med at vende sig til deres nye liv. Dette er umiddelbart nemmest for faren Nathan (Nicolas Cage), som nu opdrætter alpacas (!), hvorimod moren Theresa (Joely Richardson), som er ved at komme sig over et kræftforløb, og samtidig forsøger at handle med aktier via deres ustabile internet, har det sværere med omstillingen. Børnene har også deres hyr med at bo på landet. Pigen Lavinia (Madeleine Arthur) tager ud i skoven og laver mystiske ritualer, og sønnen Benny (Julian Hilliard) hygger sig med at se videoer fra NASA.

Denne “familieidyl” får dog en brat ende da en meteor falder ned på deres grund, et objekt fra det ydre rum som ændrer alt. Vandet begynder pludselig at smage anderledes, i haven gror der enorme bitre grøntsager, underlige blomster blomstrer frem, og så er der den mystiske lilla farve?

Snart begynder ubehagelige væsener også at vise sig på grunden, og Nathans personlighed forandrer sig til det værre. Og lige præcis her kommer Nicolas Cage’s fuldstændig grænseløse skuespil til sin ret. Nathans transformation grænser til det hysteriske og karikerede, men i Cage’s hænder fungerer det på mærkværdig vis, også selvom man som beskuer, nogle gange lige skal knibe sig selv i armen og undertrykke et WTF! Uden at afsløre for meget, vil jeg også nævne, at det ikke kun er Cage’s præstation som rykker ved grænser, det gør flere hændelser i filmen også, og man skal være forberedt på lidt af hvert, det bliver altså ret bizart. Noget som også skal fremhæves er filmens stemning, hvilket den er rig på. Ikke mindst når den afsides farm er indhyllet i lilla farve, det ser brandgodt ud, og det emmer af mystik.

Historien til Color Out of Space er skrevet af H.P. Lovecraft (1890-1937), en amerikansk gyserforfatter, som i sin samtid var ret ukendt. Senere hen blev han dog anerkendt som en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige gyserforfattere. Jeg skal ikke gå for meget ind i om det er lykkedes instruktør Richard Stanley at formidle Lovecraft’s værk, da jeg simpelthen ikke har nok indsigt i forfatteren. Men uanset hvad, var jeg rigtig godt underholdt og fascineret af filmen, og jeg vil på det varmeste anbefale den til fans af både sci-fi – og gysergenren.

Color Out of Space: 5 ud af 6
🔨🔨🔨🔨🔨

Ektramateriale: Skuffende lidt. Ikke andet end et par trailere.

Seneste

5 fantastiske serier, der straks bør forlænges

Der er mange serier der burde stoppe, mens legen er god. Og så er der de få serier, der sagtens kan forsætte.
René Buchtrup prøver at råbe de store Hollywood-studier op med denne liste, over serier der straks bør forlænges.

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.