Color Out of Space

Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: Color Out of Space. Instruktør: Richard Stanley. Produktionsår: 2019. Genre: Gyser, Sci-Fi. Udkommer på blu-ray d. 15. juni 2020.

Nicolas Cage er vild, og til trods for at der nærmest på ugentlig basis, lander en grinagtig b-actionfilm med ham på diverse filmtjenester, er han svær at afskrive. Man kan vel godt beskrive manden som excentrisk, og nærmest manisk, i måden han bare spytter film ud på. Men indimellem rammer han altså plet, som med det gribende drama Joe fra 2013, eller den ekstreme fantasy/horrorfilm Mandy fra 2018. Det er som om Cage´s grænseløshed med mellemrum afføder noget helt unikt og ekstremt, noget som andre skuespillere af hans kaliber nok ville afskrive, i det øjeblik de så manuskriptet. Dette er også tilfældet med Color Out of Space, som må (hvis der er retfærdighed til) betegnes som en instant kultklassiker.

Color Out of Space omhandler en familie på fire, som bor på en afsides farm. De er tilflyttere fra storbyen, og er i gang med at vende sig til deres nye liv. Dette er umiddelbart nemmest for faren Nathan (Nicolas Cage), som nu opdrætter alpacas (!), hvorimod moren Theresa (Joely Richardson), som er ved at komme sig over et kræftforløb, og samtidig forsøger at handle med aktier via deres ustabile internet, har det sværere med omstillingen. Børnene har også deres hyr med at bo på landet. Pigen Lavinia (Madeleine Arthur) tager ud i skoven og laver mystiske ritualer, og sønnen Benny (Julian Hilliard) hygger sig med at se videoer fra NASA.

Denne “familieidyl” får dog en brat ende da en meteor falder ned på deres grund, et objekt fra det ydre rum som ændrer alt. Vandet begynder pludselig at smage anderledes, i haven gror der enorme bitre grøntsager, underlige blomster blomstrer frem, og så er der den mystiske lilla farve?

Snart begynder ubehagelige væsener også at vise sig på grunden, og Nathans personlighed forandrer sig til det værre. Og lige præcis her kommer Nicolas Cage’s fuldstændig grænseløse skuespil til sin ret. Nathans transformation grænser til det hysteriske og karikerede, men i Cage’s hænder fungerer det på mærkværdig vis, også selvom man som beskuer, nogle gange lige skal knibe sig selv i armen og undertrykke et WTF! Uden at afsløre for meget, vil jeg også nævne, at det ikke kun er Cage’s præstation som rykker ved grænser, det gør flere hændelser i filmen også, og man skal være forberedt på lidt af hvert, det bliver altså ret bizart. Noget som også skal fremhæves er filmens stemning, hvilket den er rig på. Ikke mindst når den afsides farm er indhyllet i lilla farve, det ser brandgodt ud, og det emmer af mystik.

Historien til Color Out of Space er skrevet af H.P. Lovecraft (1890-1937), en amerikansk gyserforfatter, som i sin samtid var ret ukendt. Senere hen blev han dog anerkendt som en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige gyserforfattere. Jeg skal ikke gå for meget ind i om det er lykkedes instruktør Richard Stanley at formidle Lovecraft’s værk, da jeg simpelthen ikke har nok indsigt i forfatteren. Men uanset hvad, var jeg rigtig godt underholdt og fascineret af filmen, og jeg vil på det varmeste anbefale den til fans af både sci-fi – og gysergenren.

Color Out of Space: 5 ud af 6
🔨🔨🔨🔨🔨

Ektramateriale: Skuffende lidt. Ikke andet end et par trailere.

Seneste

Birthday Girl

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fødselsdagsferie på et krydstogt, hvor tingene går virkelig gruligt galt for en mor og en datter.

Birthday Girl, er intens, hjerteskærende og grundlæggende en ret ubehagelig film, som måske ikke er helt perfekt, men som dog er en der vil påvirke én og som man vil huske efterfølgende.

Godzilla x Kong: The New Empire

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og den bli’r anmeldt af René Buchtrup

Perfect Days

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en ældre japansk herre, som rengøre toiletter i Tokyo og bl.a. lytter til gammel rock på kassettebånd.

Hvis dette ikke lyder som noget særligt, så er det dog faktisk tilfældet her, da Perfect Days er filmisk hverdagspoesi når det er allerbedst og ligeledes årets hidtil allerbedste bud på en film der viser mennesker og livet fra den allerbedste side af.

Paris, Texas

Wim Wenders har skabt en sjælden filmperle, som beskriver ensomhedens væsen mere rørende end nogen anden film i filmhistorien.
Læs René Buchtrups anmeldelse af Paris, Texas, med en storspillende Harry Dean Stanton i front

Past Lives

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 koreanske mennesker, som først mødes i barndommen og som sides mødes flere gange som voksne, men for hver gang de mødes, er deres liv helt anderledes.

Past Lives er intet mindre end et stort, smukt, subtil og virkelig menneskeligt mesterværk, som man i allerhøjeste grad, kan og bør opsøge i ens nærmeste biograf.

Wild

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en kvinde der beslutter sig for at vandre en virkelig hård og lang tur, for at kunne komme af med livets smerter, sorg og traumer.

Wild er en hjerteskærende og spændende film, som ikke er perfekt, men dog meget medrivende.

Ugens Streaming Anbefaling – American Fiction

Cord Jefferson vandt til årets Oscar-show en gylden statuette for “bedste manuskript”.
American Fiction er filmen du ikke skal snyde dig selv for, da den er velspillet, skarp og morsom.
Allan fra GoFM får en lille anbefaling med på vejen her i lydklippet: