Children Of The Sea

René

René

Originaltitel: Kaijû no kodomo. Instruktør: Ayumu Watanabe. År: 2019. Genre: animation. Kan ses på https://voidfilmfestival.com/ fra d. 27 februar kl 17.00 og 24 timer frem.

Det er med stor spænding jeg ser min første film fra animations filmfestivallen, VOID, som er den smukke, japanske, Children Of The Sea, der papiret handler om en ung, usikker 14-årig pige, der føler sig draget af havet og bliver venner med to aldersvarende drenge.

Fra første billede i filmen hersker der ingen tvivl om, at dette er starten til en utrolig smuk, visuel oplevelse, som var det en Miyazaki-produktion. Et særligt varemærke, som siden 80’erne og 90’erne, har været noget alle verdens filmskabere indenfor genren, har stræbet efter at ligne.

Children Of The Sea handler om den unge og usikre pige, Ruka, som ikke trives i skolen. Hun har ikke nogen venner, og efter en episode til en idrætstime, hvor hun sender en anden pige på sygehuset, bliver hun mere fortvivlet og ked af det. Begge hendes forældre ser ikke hendes behov, da de hver og især har travlt med dem selv. Moren virker ofte fraværende og faren har travlt med hans arbejde på det lokale akvarium. Det er dog også på farens arbejdsplads, at hun tilfældigt møder den ene af de to brødre, der bliver redningen for hende. Den umiddelbare og glade, Umi, og senere den lettere kølige og arrogante, Sora, som dog viser sig som en blid og eftertænksom sjæl.

Dette bliver starten på et helt unikt venskab mellem Ruka og de to brødre.

Vi bliver som tilskuere snart klogere på at de to brødre ikke har nogen forældre, og at de har boet på akvariet gennem længere tid. De blev efter signende fundet ved havet, og har det bedst når de får lov til at svømme. De har en særlig måde at kommunikere med havets skabninger på, og de er ikke i tvivl om, at Ruka har det på samme måde. Ruka kommer med på svømmeture i havet med de to brødre, som taget ud af et havfrueeventyr. På et enkelt øjeblik bliver vi taget ud af det, næsten socialrealistiske drama, og placeret i et drømmende univers, hvor alt kan lade sig gøre.

Som filmen skrider frem, sætter instruktør Ayumu Watanabe fokus på nogle større ting og sætter flere filosofiske spørgsmål. Blandt andet står en strandscene skarpt, hvor de unge mennesker snakker om universet og dets mysterier og gåder, som næsten virker ubeskrivelige og uforklarlige. De næsten poetiske billeder med nattehimlens uendelige stjernevrimmel, kombineret med gnister fra bålets skær på strandbredden, og med sætningen “universet er fyldt med noget vi ikke kan se”, gør stemningen magisk og larger than life-agtig.

Som nævnt i starten, så er den visuelle stil, og de enestående billeder, filmens helt store stjerne. Children Of The Sea er i det hele taget bedst, når man kan go with the flow, og lade sig rive med af den imponerende billedside, som står stærkest uden replikker, og med musikken som følgesvend.

Watanabes film er en anbefaling til alle der har brug for en tankevækkende og visuel lækkerbisken, som ligger lagt væk fra de amerikaniserede produktioner, man ofte støder på indenfor animationsgenren.

Children Of The Sea får 4/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Jim Sheridan´s fem bedste film

Når den irske mester folder sig ud, så er der filmmagi til os.
Jim Sheridan laver nogle helt fænomenale film. Her er hans fem bedste

House Of Gucci

Gucci-filmen er som en frossen pizzasnegl, som gerne vil sælge sig selv som en bid af Italien. Men det er desværre langt fra tilfældet her. Et melodrama som aldrig bliver spændende, med masser af fjollerier, som aldrig bliver sjove.

Khorshid (Solens Børn)

Fantastisk film om børnearbejdere i Teheran´s barske gader.
Majid Majidi sætter et flot og vigtigt fokus på børns vilkår verden over, og han rammer en realistisk og rørende tone, uden at blive oversentimental.

Titane

Nicolai har denne gang anmeldt Titane, der er årets vinder af den gyldne palme ved Cannes-filmfestivalen.
I flg. hans anmeldelse, er der tale om et af dette års vildeste og mest unikke film, som nok ikke er for alle, men som dog kan give en stor oplevelse.

De Bedste Edgar Wright-film

Filmnørden Edgar Wright er en ener i britisk film. Hans mix mellem hverdagskomik og det vilde og voldsomme, har skabt en stor fanskare.
Her får i René Buchtrups bud på hans tre bedste film.

Jurassic Park

En milepæl i filmhistorien, et stykke filmmagi, signeret Steven Spielberg.
Jurassic Park viser alt det han kan, og gør bedst.
Nyd et godt gensyn, folkens

Venuseffekten

Nicolai har denne gang anmeldt et godt bud på årets bedste danske film, nemlig Venuseffekten, som er noget så sjældent som en sanselig film, der handler lige så meget om vigtigheden ved kærlighed til andre som kærlighed til en selv.

Shang-Chi and The Legend Of The Ten Rings

Den seneste MCU-film til hjemmebiografen, kan bryste sig af at være én af de bedste! Der er dømt æstetik som klassikeren Tiger I Spring og så byder den på én af de bedste og mest nuancerede filmskurke.
Shang-Chi er en stor anbefaling herfra!