Children Of The Sea

René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Kaijû no kodomo. Instruktør: Ayumu Watanabe. År: 2019. Genre: animation. Kan ses på https://voidfilmfestival.com/ fra d. 27 februar kl 17.00 og 24 timer frem.

Det er med stor spænding jeg ser min første film fra animations filmfestivallen, VOID, som er den smukke, japanske, Children Of The Sea, der papiret handler om en ung, usikker 14-årig pige, der føler sig draget af havet og bliver venner med to aldersvarende drenge.

Fra første billede i filmen hersker der ingen tvivl om, at dette er starten til en utrolig smuk, visuel oplevelse, som var det en Miyazaki-produktion. Et særligt varemærke, som siden 80’erne og 90’erne, har været noget alle verdens filmskabere indenfor genren, har stræbet efter at ligne.

Children Of The Sea handler om den unge og usikre pige, Ruka, som ikke trives i skolen. Hun har ikke nogen venner, og efter en episode til en idrætstime, hvor hun sender en anden pige på sygehuset, bliver hun mere fortvivlet og ked af det. Begge hendes forældre ser ikke hendes behov, da de hver og især har travlt med dem selv. Moren virker ofte fraværende og faren har travlt med hans arbejde på det lokale akvarium. Det er dog også på farens arbejdsplads, at hun tilfældigt møder den ene af de to brødre, der bliver redningen for hende. Den umiddelbare og glade, Umi, og senere den lettere kølige og arrogante, Sora, som dog viser sig som en blid og eftertænksom sjæl.

Dette bliver starten på et helt unikt venskab mellem Ruka og de to brødre.

Vi bliver som tilskuere snart klogere på at de to brødre ikke har nogen forældre, og at de har boet på akvariet gennem længere tid. De blev efter signende fundet ved havet, og har det bedst når de får lov til at svømme. De har en særlig måde at kommunikere med havets skabninger på, og de er ikke i tvivl om, at Ruka har det på samme måde. Ruka kommer med på svømmeture i havet med de to brødre, som taget ud af et havfrueeventyr. På et enkelt øjeblik bliver vi taget ud af det, næsten socialrealistiske drama, og placeret i et drømmende univers, hvor alt kan lade sig gøre.

Som filmen skrider frem, sætter instruktør Ayumu Watanabe fokus på nogle større ting og sætter flere filosofiske spørgsmål. Blandt andet står en strandscene skarpt, hvor de unge mennesker snakker om universet og dets mysterier og gåder, som næsten virker ubeskrivelige og uforklarlige. De næsten poetiske billeder med nattehimlens uendelige stjernevrimmel, kombineret med gnister fra bålets skær på strandbredden, og med sætningen “universet er fyldt med noget vi ikke kan se”, gør stemningen magisk og larger than life-agtig.

Som nævnt i starten, så er den visuelle stil, og de enestående billeder, filmens helt store stjerne. Children Of The Sea er i det hele taget bedst, når man kan go with the flow, og lade sig rive med af den imponerende billedside, som står stærkest uden replikker, og med musikken som følgesvend.

Watanabes film er en anbefaling til alle der har brug for en tankevækkende og visuel lækkerbisken, som ligger lagt væk fra de amerikaniserede produktioner, man ofte støder på indenfor animationsgenren.

Children Of The Sea får 4/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Birthday Girl

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fødselsdagsferie på et krydstogt, hvor tingene går virkelig gruligt galt for en mor og en datter.

Birthday Girl, er intens, hjerteskærende og grundlæggende en ret ubehagelig film, som måske ikke er helt perfekt, men som dog er en der vil påvirke én og som man vil huske efterfølgende.

Godzilla x Kong: The New Empire

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og den bli’r anmeldt af René Buchtrup

Perfect Days

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en ældre japansk herre, som rengøre toiletter i Tokyo og bl.a. lytter til gammel rock på kassettebånd.

Hvis dette ikke lyder som noget særligt, så er det dog faktisk tilfældet her, da Perfect Days er filmisk hverdagspoesi når det er allerbedst og ligeledes årets hidtil allerbedste bud på en film der viser mennesker og livet fra den allerbedste side af.

Paris, Texas

Wim Wenders har skabt en sjælden filmperle, som beskriver ensomhedens væsen mere rørende end nogen anden film i filmhistorien.
Læs René Buchtrups anmeldelse af Paris, Texas, med en storspillende Harry Dean Stanton i front

Past Lives

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 koreanske mennesker, som først mødes i barndommen og som sides mødes flere gange som voksne, men for hver gang de mødes, er deres liv helt anderledes.

Past Lives er intet mindre end et stort, smukt, subtil og virkelig menneskeligt mesterværk, som man i allerhøjeste grad, kan og bør opsøge i ens nærmeste biograf.

Wild

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en kvinde der beslutter sig for at vandre en virkelig hård og lang tur, for at kunne komme af med livets smerter, sorg og traumer.

Wild er en hjerteskærende og spændende film, som ikke er perfekt, men dog meget medrivende.

Ugens Streaming Anbefaling – American Fiction

Cord Jefferson vandt til årets Oscar-show en gylden statuette for “bedste manuskript”.
American Fiction er filmen du ikke skal snyde dig selv for, da den er velspillet, skarp og morsom.
Allan fra GoFM får en lille anbefaling med på vejen her i lydklippet: