Children Of The Sea

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Kaijû no kodomo. Instruktør: Ayumu Watanabe. År: 2019. Genre: animation. Kan ses på https://voidfilmfestival.com/ fra d. 27 februar kl 17.00 og 24 timer frem.

Det er med stor spænding jeg ser min første film fra animations filmfestivallen, VOID, som er den smukke, japanske, Children Of The Sea, der papiret handler om en ung, usikker 14-årig pige, der føler sig draget af havet og bliver venner med to aldersvarende drenge.

Fra første billede i filmen hersker der ingen tvivl om, at dette er starten til en utrolig smuk, visuel oplevelse, som var det en Miyazaki-produktion. Et særligt varemærke, som siden 80’erne og 90’erne, har været noget alle verdens filmskabere indenfor genren, har stræbet efter at ligne.

Children Of The Sea handler om den unge og usikre pige, Ruka, som ikke trives i skolen. Hun har ikke nogen venner, og efter en episode til en idrætstime, hvor hun sender en anden pige på sygehuset, bliver hun mere fortvivlet og ked af det. Begge hendes forældre ser ikke hendes behov, da de hver og især har travlt med dem selv. Moren virker ofte fraværende og faren har travlt med hans arbejde på det lokale akvarium. Det er dog også på farens arbejdsplads, at hun tilfældigt møder den ene af de to brødre, der bliver redningen for hende. Den umiddelbare og glade, Umi, og senere den lettere kølige og arrogante, Sora, som dog viser sig som en blid og eftertænksom sjæl.

Dette bliver starten på et helt unikt venskab mellem Ruka og de to brødre.

Vi bliver som tilskuere snart klogere på at de to brødre ikke har nogen forældre, og at de har boet på akvariet gennem længere tid. De blev efter signende fundet ved havet, og har det bedst når de får lov til at svømme. De har en særlig måde at kommunikere med havets skabninger på, og de er ikke i tvivl om, at Ruka har det på samme måde. Ruka kommer med på svømmeture i havet med de to brødre, som taget ud af et havfrueeventyr. På et enkelt øjeblik bliver vi taget ud af det, næsten socialrealistiske drama, og placeret i et drømmende univers, hvor alt kan lade sig gøre.

Som filmen skrider frem, sætter instruktør Ayumu Watanabe fokus på nogle større ting og sætter flere filosofiske spørgsmål. Blandt andet står en strandscene skarpt, hvor de unge mennesker snakker om universet og dets mysterier og gåder, som næsten virker ubeskrivelige og uforklarlige. De næsten poetiske billeder med nattehimlens uendelige stjernevrimmel, kombineret med gnister fra bålets skær på strandbredden, og med sætningen “universet er fyldt med noget vi ikke kan se”, gør stemningen magisk og larger than life-agtig.

Som nævnt i starten, så er den visuelle stil, og de enestående billeder, filmens helt store stjerne. Children Of The Sea er i det hele taget bedst, når man kan go with the flow, og lade sig rive med af den imponerende billedside, som står stærkest uden replikker, og med musikken som følgesvend.

Watanabes film er en anbefaling til alle der har brug for en tankevækkende og visuel lækkerbisken, som ligger lagt væk fra de amerikaniserede produktioner, man ofte støder på indenfor animationsgenren.

Children Of The Sea får 4/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Gondola

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 gondolfører i en gregoriansk landsby, som bliver forelsket.

Det er en film uden nogen sagte ord og det er slet og ret, en af årets største filmiske fornøjelser, som er helt perfekt at opleve i biografen, i disse grå tider!

Godzilla x Kong: The New Empire (4k uhd)

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og René Buchtrup anmelder den her til hjemmebiografen.

Moviemaniac anmelder 4k-film: Stand By Me

“So darling, darling stand by me”. Ja, teksten kender i jo godt, men hva’ med 80’er-filmen den nu stammer fra. Hvordan er den ved et gensyn her i 2024? Se med her hvor René fra Moviemaniac anmelder 4k-film igen.

Stor som en sol

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk musikdokumentar, som i disse dage er semi-aktuel, da filmens omhandlende band, spiller 3x koncerter i Parken.

Stor som en sol, er helt overordnet en virkelig smuk, virkelig underholdende og ret så anderledes dokumentar om den kreative proces.

Til Verdens Ende

Viggo Mortensens instruktør-take på den traditionelle western er blevet til en fintfølende og næsten poetisk én af slagsen.
Vicky Krieps stjæler billedet som kvindelige hovedrolle, Vivienne.
René Buchtrup anmelder Til Verdens Ende.

Knox Goes Away

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en lejemorder med opbyggende demens og det er bestemt lige så specielt og hjerteskærende, som det måtte lyde.

Knox Goes Away er ikke fejlfri, men når den dog fungere, er den dybt fremragende og er grundlæggende, meget værd at se i biografen.

Furiosa: A Mad Max Saga

Kan Furiosa hamle op med sin forgænger, Fury Road? Både ja og nej. Men mest ja.
For Furiosa prøver ikke det samme som sin forgænger (heldigvis for det!) og giver os i stedet mere dybde i universet og mer’ historiefortælling.
Læs René Buchtrups begejstrede anmeldelse HER: