Charlie’s Angels

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Charlie’s Angels. År: 2019. Instruktør: Elizabeth Banks. Genre: action. Udkommer på blu-ray d. 18. maj 2020.

Efter næsten to timer i selskab med de tre nye “engle”, slukkede jeg fjernsynet, sad med sort skærm i ca. tredive sekunder og rystede dernæst på hovedet og tænkte: “hvad fanden var det?”

Den nye version af Charlie’s Angels, kom aldrig i de danske biografer. I USA floppede den og blev sablet ned af både anmeldere og publikum.

Det er der en rigtig god grund til.

Efter en tv-serie i 70’erne, og dernæst to spillefilm i 2000 og 2003, om sikkerhedstjenesten, som redder verden med kvindelige agenter i spidsen, fik vi i 2019 en ny version, instrueret og skrevet af skuespiller, Elizabeth Banks, som også spiller med i denne, som agent-mama, Bosley.

De to spillefilm fra 00’erne var fjollede, men var fyldt op til randen af sjove påfund, kreative actionscener og den havde tre kvindelige karakterer med personlighed.

Diaz, Lui og Berrymore VAR Charlie’s Angels.

Det er der desværre INTET af i det nye reboot. Der er ikke skyggen af personlighed over filmen, som kæmper sig gumpetungt igennem et plat og dumt manuskript, som simpelthen prøver for meget.

Kirstin Stewart (Twilight) spiller den rebelske speed-snakkende Sabina Wilson, debutanten Ella Balinska spiller hendes diametrale modsætning, Jane Kano, og Aladdin-skuespillerinden, Naomi Scott, har rollen som usikker softwareudvikler, der rekrutteres af Englene.

De tre nye engle, har, har ligesom de tre gamle, tre forskellige personligheder, der burde kunne spille op til hinanden i praksis. Men når de kære skuespillere i filmen overspiller, så man vrider sig i sædet og når de fyrer så dårlige jokes af, så man næsten væmmes, får det mig til at tænke på en nådesløs massakre af engle i luften, skudt ned med en bazooka.

Det lettere ligegyldige plot, om et nye stykke banebrydende software, der kan forandre verden, men som må forhindres i at komme i de forkerte hænder, kunne være reddet af skarpe jokes og god timing. Da det ikke er tilfældet, forventes der en masse lækkert koreograferet action i stedet.

Det får vi gudhjælpemig heller ikke!

De scener med go’daw i og smæk for skillingen, ligner for det meste en tarvelig kopi af en omgang Mission Impossible eller en Bond-film. De få scener, der rent faktisk har potentiale, bliver ødelagt af så hurtig en klipning, så man snotforvirret ikke kan finde hoved og hale i hvad der sker.

For at opsummere, så er resultatet blevet en pinlig omgang usjov action-braller, der er drænende at se og høre på!

Efter fiaskoen i hjemlandet, USA, har en frustreret Elizabeth Banks, været ude med riven og sagt, at hvis filmen ikke tjener penge, understøtter det Hollywood-stereotypen, om at fyre ikke gider at se på kvinder i actionfilm.

Svaret herfra Moviemaniac er simpelt: sikke noget forbandet vås.

Muligvis hjalp de dårlige anmeldelser i hjemlandet ikke filmen synderligt, men der findes utallige eksempler på, at actionfilm med kvinder i de bærende roller, har klaret sig fint. Eksempelvis klarede Marvel-filmen Captain Marvel sig fantastisk ved billetlugerne og tjente over en millarddollars, selvom den blev svinet til af brugerne på IMDB. Men vigtigst af alt, så havde den en troværdig historie og hovedrolle, fed action og sjove replikker.

Den gamle Star Trek-stjerne, Patrick Stewart, kan ikke engang, med hans star quality, redde Charlie’s Angels‘ for at synke til bunden, som var det Titanic på sin jomfrurejse.

Muligvis har den kære Kristin Stewart rystet sit teenage-idol, Bella, af sig, og har fundet sin plads i branchen med mere seriøse og udfordrende roller. Men hvad hjælper det den unge auteur, når hun på intet tidspunkt i filmen, ligesom sine medskuespillere, viser noget som helst komisk talent.

Hvis du snart skal holde filmaften, og har brug for en kandidat til en vellykket actionfilm, som underholder med kreative actionscener, sjove jokes og et skægt persongalleri, så skal du holde dig langt fra Charlie’s Angels.

Charlie’s Angels får 1/6: 🔨

Ekstra Materiale:

Her finder man både slettede scener, musikvideoer, interviews, bl.a. med instruktør, Elizabeth Banks, og behind-the -scenes optagelser af “englene”.

Seneste

Moviemaniac Podcast – Forventninger og forhåbninger (filmåret 2026)

Klar til en podcast om filmåret 2026?
Om alle de film vi glæder os til fra juni og frem til december måned?
Andreas og René kaster sig hvert fald ud i en snak, hvor de snakker om alle de titler de har høje forventninger og forhåbninger til!
Den kan høres HER, men selvfølgelig også på Spotify!

Backrooms

En af de seneste års store og virale gyser-kortfilmsfænomener, er blevet til en spillefilm. Iflg. Nicolai, skal man dog ikke nødvendigvis forvente meget andet end et gysende sus i kroppen af Backrooms-filmen.

Send Help (4K UHD)

Rachel McAdams stråler i Sam Raimis sprudlende blanding af overlevelsesfilm, romantik og horror.
René anmelder på 4k!

Eleanor The Great

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en 84 årig kvinde der pludselig mister sin livsveninde og som så skal forsøge at fortsætte livet efter dette.

Eleanors sandhed er en film med meget på sit hjerte og alt dette formidles skam helt perfekt!

Det er slet og ret, et meget anbefalingsværdigt mesterværk

Is This Thing On?

Stand-up, livskrise og kærlighed efter mange års ægteskab. Is This Thing On? balancerer humor og melankoli imponerende flot – uden at drukne i Hollywood-sødsuppe.
René anmelder

The Mandalorian & Grogu

Cowboywestern, manga-inspiration og 80’er-charme i verdensrummet. The Mandalorian & Grogu overraskede mig langt mere, end jeg havde regnet med.
René Buchtrup anmelder

Hjem

Nicolai har denne gang anmeldt en film om jugoslavisk familie der flytter til Danmark med drømmen om en bedre tilværelse, men hvor virkeligheden dog viser at være noget helt andet.

Hjem er en lige dele ubarmhjertig og ærlig film om at gå fra en tilværelse og hverdag til en anden, som både er meget værd at se og efterfølgende snakke om.