Charlie’s Angels

René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Charlie’s Angels. År: 2019. Instruktør: Elizabeth Banks. Genre: action. Udkommer på blu-ray d. 18. maj 2020.

Efter næsten to timer i selskab med de tre nye “engle”, slukkede jeg fjernsynet, sad med sort skærm i ca. tredive sekunder og rystede dernæst på hovedet og tænkte: “hvad fanden var det?”

Den nye version af Charlie’s Angels, kom aldrig i de danske biografer. I USA floppede den og blev sablet ned af både anmeldere og publikum.

Det er der en rigtig god grund til.

Efter en tv-serie i 70’erne, og dernæst to spillefilm i 2000 og 2003, om sikkerhedstjenesten, som redder verden med kvindelige agenter i spidsen, fik vi i 2019 en ny version, instrueret og skrevet af skuespiller, Elizabeth Banks, som også spiller med i denne, som agent-mama, Bosley.

De to spillefilm fra 00’erne var fjollede, men var fyldt op til randen af sjove påfund, kreative actionscener og den havde tre kvindelige karakterer med personlighed.

Diaz, Lui og Berrymore VAR Charlie’s Angels.

Det er der desværre INTET af i det nye reboot. Der er ikke skyggen af personlighed over filmen, som kæmper sig gumpetungt igennem et plat og dumt manuskript, som simpelthen prøver for meget.

Kirstin Stewart (Twilight) spiller den rebelske speed-snakkende Sabina Wilson, debutanten Ella Balinska spiller hendes diametrale modsætning, Jane Kano, og Aladdin-skuespillerinden, Naomi Scott, har rollen som usikker softwareudvikler, der rekrutteres af Englene.

De tre nye engle, har, har ligesom de tre gamle, tre forskellige personligheder, der burde kunne spille op til hinanden i praksis. Men når de kære skuespillere i filmen overspiller, så man vrider sig i sædet og når de fyrer så dårlige jokes af, så man næsten væmmes, får det mig til at tænke på en nådesløs massakre af engle i luften, skudt ned med en bazooka.

Det lettere ligegyldige plot, om et nye stykke banebrydende software, der kan forandre verden, men som må forhindres i at komme i de forkerte hænder, kunne være reddet af skarpe jokes og god timing. Da det ikke er tilfældet, forventes der en masse lækkert koreograferet action i stedet.

Det får vi gudhjælpemig heller ikke!

De scener med go’daw i og smæk for skillingen, ligner for det meste en tarvelig kopi af en omgang Mission Impossible eller en Bond-film. De få scener, der rent faktisk har potentiale, bliver ødelagt af så hurtig en klipning, så man snotforvirret ikke kan finde hoved og hale i hvad der sker.

For at opsummere, så er resultatet blevet en pinlig omgang usjov action-braller, der er drænende at se og høre på!

Efter fiaskoen i hjemlandet, USA, har en frustreret Elizabeth Banks, været ude med riven og sagt, at hvis filmen ikke tjener penge, understøtter det Hollywood-stereotypen, om at fyre ikke gider at se på kvinder i actionfilm.

Svaret herfra Moviemaniac er simpelt: sikke noget forbandet vås.

Muligvis hjalp de dårlige anmeldelser i hjemlandet ikke filmen synderligt, men der findes utallige eksempler på, at actionfilm med kvinder i de bærende roller, har klaret sig fint. Eksempelvis klarede Marvel-filmen Captain Marvel sig fantastisk ved billetlugerne og tjente over en millarddollars, selvom den blev svinet til af brugerne på IMDB. Men vigtigst af alt, så havde den en troværdig historie og hovedrolle, fed action og sjove replikker.

Den gamle Star Trek-stjerne, Patrick Stewart, kan ikke engang, med hans star quality, redde Charlie’s Angels‘ for at synke til bunden, som var det Titanic på sin jomfrurejse.

Muligvis har den kære Kristin Stewart rystet sit teenage-idol, Bella, af sig, og har fundet sin plads i branchen med mere seriøse og udfordrende roller. Men hvad hjælper det den unge auteur, når hun på intet tidspunkt i filmen, ligesom sine medskuespillere, viser noget som helst komisk talent.

Hvis du snart skal holde filmaften, og har brug for en kandidat til en vellykket actionfilm, som underholder med kreative actionscener, sjove jokes og et skægt persongalleri, så skal du holde dig langt fra Charlie’s Angels.

Charlie’s Angels får 1/6: 🔨

Ekstra Materiale:

Her finder man både slettede scener, musikvideoer, interviews, bl.a. med instruktør, Elizabeth Banks, og behind-the -scenes optagelser af “englene”.

Seneste

Birthday Girl

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fødselsdagsferie på et krydstogt, hvor tingene går virkelig gruligt galt for en mor og en datter.

Birthday Girl, er intens, hjerteskærende og grundlæggende en ret ubehagelig film, som måske ikke er helt perfekt, men som dog er en der vil påvirke én og som man vil huske efterfølgende.

Godzilla x Kong: The New Empire

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og den bli’r anmeldt af René Buchtrup

Perfect Days

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en ældre japansk herre, som rengøre toiletter i Tokyo og bl.a. lytter til gammel rock på kassettebånd.

Hvis dette ikke lyder som noget særligt, så er det dog faktisk tilfældet her, da Perfect Days er filmisk hverdagspoesi når det er allerbedst og ligeledes årets hidtil allerbedste bud på en film der viser mennesker og livet fra den allerbedste side af.

Paris, Texas

Wim Wenders har skabt en sjælden filmperle, som beskriver ensomhedens væsen mere rørende end nogen anden film i filmhistorien.
Læs René Buchtrups anmeldelse af Paris, Texas, med en storspillende Harry Dean Stanton i front

Past Lives

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 koreanske mennesker, som først mødes i barndommen og som sides mødes flere gange som voksne, men for hver gang de mødes, er deres liv helt anderledes.

Past Lives er intet mindre end et stort, smukt, subtil og virkelig menneskeligt mesterværk, som man i allerhøjeste grad, kan og bør opsøge i ens nærmeste biograf.

Wild

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en kvinde der beslutter sig for at vandre en virkelig hård og lang tur, for at kunne komme af med livets smerter, sorg og traumer.

Wild er en hjerteskærende og spændende film, som ikke er perfekt, men dog meget medrivende.

Ugens Streaming Anbefaling – American Fiction

Cord Jefferson vandt til årets Oscar-show en gylden statuette for “bedste manuskript”.
American Fiction er filmen du ikke skal snyde dig selv for, da den er velspillet, skarp og morsom.
Allan fra GoFM får en lille anbefaling med på vejen her i lydklippet: