Charlie’s Angels

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Charlie’s Angels. År: 2019. Instruktør: Elizabeth Banks. Genre: action. Udkommer på blu-ray d. 18. maj 2020.

Efter næsten to timer i selskab med de tre nye “engle”, slukkede jeg fjernsynet, sad med sort skærm i ca. tredive sekunder og rystede dernæst på hovedet og tænkte: “hvad fanden var det?”

Den nye version af Charlie’s Angels, kom aldrig i de danske biografer. I USA floppede den og blev sablet ned af både anmeldere og publikum.

Det er der en rigtig god grund til.

Efter en tv-serie i 70’erne, og dernæst to spillefilm i 2000 og 2003, om sikkerhedstjenesten, som redder verden med kvindelige agenter i spidsen, fik vi i 2019 en ny version, instrueret og skrevet af skuespiller, Elizabeth Banks, som også spiller med i denne, som agent-mama, Bosley.

De to spillefilm fra 00’erne var fjollede, men var fyldt op til randen af sjove påfund, kreative actionscener og den havde tre kvindelige karakterer med personlighed.

Diaz, Lui og Berrymore VAR Charlie’s Angels.

Det er der desværre INTET af i det nye reboot. Der er ikke skyggen af personlighed over filmen, som kæmper sig gumpetungt igennem et plat og dumt manuskript, som simpelthen prøver for meget.

Kirstin Stewart (Twilight) spiller den rebelske speed-snakkende Sabina Wilson, debutanten Ella Balinska spiller hendes diametrale modsætning, Jane Kano, og Aladdin-skuespillerinden, Naomi Scott, har rollen som usikker softwareudvikler, der rekrutteres af Englene.

De tre nye engle, har, har ligesom de tre gamle, tre forskellige personligheder, der burde kunne spille op til hinanden i praksis. Men når de kære skuespillere i filmen overspiller, så man vrider sig i sædet og når de fyrer så dårlige jokes af, så man næsten væmmes, får det mig til at tænke på en nådesløs massakre af engle i luften, skudt ned med en bazooka.

Det lettere ligegyldige plot, om et nye stykke banebrydende software, der kan forandre verden, men som må forhindres i at komme i de forkerte hænder, kunne være reddet af skarpe jokes og god timing. Da det ikke er tilfældet, forventes der en masse lækkert koreograferet action i stedet.

Det får vi gudhjælpemig heller ikke!

De scener med go’daw i og smæk for skillingen, ligner for det meste en tarvelig kopi af en omgang Mission Impossible eller en Bond-film. De få scener, der rent faktisk har potentiale, bliver ødelagt af så hurtig en klipning, så man snotforvirret ikke kan finde hoved og hale i hvad der sker.

For at opsummere, så er resultatet blevet en pinlig omgang usjov action-braller, der er drænende at se og høre på!

Efter fiaskoen i hjemlandet, USA, har en frustreret Elizabeth Banks, været ude med riven og sagt, at hvis filmen ikke tjener penge, understøtter det Hollywood-stereotypen, om at fyre ikke gider at se på kvinder i actionfilm.

Svaret herfra Moviemaniac er simpelt: sikke noget forbandet vås.

Muligvis hjalp de dårlige anmeldelser i hjemlandet ikke filmen synderligt, men der findes utallige eksempler på, at actionfilm med kvinder i de bærende roller, har klaret sig fint. Eksempelvis klarede Marvel-filmen Captain Marvel sig fantastisk ved billetlugerne og tjente over en millarddollars, selvom den blev svinet til af brugerne på IMDB. Men vigtigst af alt, så havde den en troværdig historie og hovedrolle, fed action og sjove replikker.

Den gamle Star Trek-stjerne, Patrick Stewart, kan ikke engang, med hans star quality, redde Charlie’s Angels‘ for at synke til bunden, som var det Titanic på sin jomfrurejse.

Muligvis har den kære Kristin Stewart rystet sit teenage-idol, Bella, af sig, og har fundet sin plads i branchen med mere seriøse og udfordrende roller. Men hvad hjælper det den unge auteur, når hun på intet tidspunkt i filmen, ligesom sine medskuespillere, viser noget som helst komisk talent.

Hvis du snart skal holde filmaften, og har brug for en kandidat til en vellykket actionfilm, som underholder med kreative actionscener, sjove jokes og et skægt persongalleri, så skal du holde dig langt fra Charlie’s Angels.

Charlie’s Angels får 1/6: 🔨

Ekstra Materiale:

Her finder man både slettede scener, musikvideoer, interviews, bl.a. med instruktør, Elizabeth Banks, og behind-the -scenes optagelser af “englene”.

Seneste

How to Make a Killing

Nicolai har denne gang anmeldt en sort komedie om en mand der kæmper for at få sin arv, ved at fjerne familiemedlemmer på stamtræet.
Det er noget så forfriskende som en sort komedie med elegance og spænding og som ligeledes er meget underholdende og værd at tjekke ud.

All the President’s Men (4K UHD)

Kan en 50 år gammel film om journalistik stadig være spændende? Ja. All the President’s Men er stadig en intens og medrivende fortælling om Watergate-skandalen – og et bevis på, at stærk historiefortælling aldrig bliver for gammel.
René anmelder på 4k

Keeper

Oz Perkins er tilbage.
Ikke som med mesterligt isnende Longlegs. Heller ikke som grotesk morsomme The Monkey. Men med et slow-burn, som beviser at stilhed kan være langt mere uhyggeligt end støj.
René anmelder på blu-ray

Vægtløs

Nicolai har denne gang anmeldt en film om unge Lea der tager på en hjælpe-sommerlejr, hvor hun får et forhold til en lærer.
Der er tale om en meget intens dansk film, der giver meget at snakke om og en meget stærk biografoplevelse.

Åndeløs

Der findes film, som ændrer filmhistorien, og så findes der film, der føles som om de sprænger den indefra. Åndeløs fra 1960 er begge dele. Den er ikke bare en central milepæl i den franske nybølge, den føles stadig som et oprør, selv her mere end 60 år senere.
Louis anmelder

Mr. Brooks

Kevin Costner som seriemorder? 😳 Mr. Brooks er stadig en mørk og underholdende thriller – men holder den lige så godt i dag, som da jeg så den første gang?
René har genset den på Blu-ray.

Marty Supreme

Nicolai har denne gang en anbefaling af den 9x Oscar-nominerede storfilm om en bordtennisspiller som vil satse alt hvad satses kan, for at vise at sit talent.
Det er en sindsoprivende energibombe af en film, som er lige dele underholdende og hyper-intens og virkelig noget man bør opsøge i biffen

Bugonia (4K UHD)

Yorgos Lanthimos er tilbage – og det er skørt, sort og genialt!
Bugonia er absurd komedie, gakket drama, gyser og sci-fi i ét – og alligevel føles det helt naturligt.
René Buchtrup anmelder på 4k!