Catch-22 – sæson 1

catch-22
René

René

Originaltitel: Catch-22
Serieskabere: Luke Davies & David Michôd
Produktionsår: 2019
Genre: krig/komedie/drama
Er udkommet på dvd.

Det handler om 2. verdenskrig. Det er både drama, sort komik, action og satire. George Clooney instruerer to afsnit, producerer og spiller med. Stjerner som Hugh Laurie og Kyle Chandler er med. 

Kan det overhovedet gå galt?

Nej, det går bestemt ikke galt med mini-serien på seks afsnit, som netop er udkommet på dvd. 

Men den kunne være blevet meget bedre.

Serien er baseret på Joseph Heller satireroman, af samme navn, fra 61. En antikrigsfortælling, om krigens meningsløshed. 

Serien starter oven i købet ret lovende:

Allerførste billede lægger ud med en omtåget og blodig mand (vores hovedperson), der gr nøgen rundt, desorienteret og forvirret. Lige inden der klippes væk, skriger han af lungernes fulde kraft.

Ligesom i bogen, følger vi ca. 6 timer, hovedpersonen, John “Yoyo” Yossarian (glimrende spillet af Christopher Abbott), der er en del af de amerikanske bombeskytter, der forsøger at komme helskindet igennem krigens rædsler. Men hjemsendelsen, af Yoyo, og de øvrige soldater, og bombetogterne bliver konstant forhøjet i antal af deres oberst og general. 

Den ellers selvsikre unge mand, som bl.a er populær med damerne, har svært ved at være i krigshelvedet. Da han prøver at indlægge sig selv som sindssyg, så han kan hjemsendes i en fart, får han at vide, at man er sindssyg, hvis man føler sig egnet til at flyve, og dermed er man uegnet. Men hvis man selv erklærer sig sindssyg, så er man rask nok til at flyve.

Det er fuldstændig absurd. Og alligevel giver det skræmmende meget mening!

For krig er helvede, som ingen ønsker at deltage i. Christopher Abbott er rigtig god i rollen som den ellers cool’ soldat, der sætter spørgsmål ved meningsløshedens mareridt og han er bestemt ikke den eneste der har det godt i serien.

Clooney hygger sig gevaldigt i rollen som Løjtnant Scheisskopf, der på Full Metal Jacket-manerer, råber alle sine replikker ud, som gjaldt det liv og død. Overspillet eller ej, så er han god alligevel. 

Hugh Laurie giver den gas som de Coverly,- majoren, alle de menige frygter. 

Og Kyle Chandler, ja, han er næsten mere højtråbende end Scheisskopt, og giver fuld hammer med hans rolle som oberst Cathcart, som bruger sin pistol, og skyder højt til vejrs, hvis han skal have stilhed foran de andre soldater.

Men selvom Clooney og co. stille gode spørgsmål vedrørende krigens rædsler og egentlig har flere gode karakterer i spil, strander det hele en smule i sidste ende. Det er som om at det hele går i tomgang, og de samme spørgsmål bliver stillet lidt for mange gange. Det føles lidt som en Dr. Stangelove, set fra soldaternes side, bare uden de helt store overraskelser undervejs. 

For der hvor mini-serien tager keglen, er i dens sjove, enkeltstående scener. Som nævnt tidligere er stjernerækken af skuespillere, som alle spiller vanvidsgeneraler og oberster, alle pengene værd, og særligt manden med det usædvanlige navn, Major Major Major, som selvfølgelig bliver forfremmet til major, og som ender som Major Major Major Major, er lårklaskende sjovt. 

Det går bestemt ikke galt i Catch-22. Det er faktisk slet ikke så tosset. Men det kunne være blevet meget bedre. 

Catch-22 får 3/6: 
🔨🔨🔨  

Tak til Pr Nordic

Seneste

The Breakfast Club

Nicolai har denne gang anmeldt en af de allerstørste 80’er-klassikere overhovedet og kongen af ungdomsfilm.

Nemlig The Breakfast Club, som fortsat kan gribe fast om hjertet og give ens sjæl et stort kram, som få andre film kan.

Training Day

Training Day er et eksemplarisk eksempel på en good-cop-bad-cop-film, som holder hele vejen, med den idealistiske og moral-bevidste nybegynder, der møder den erfarne og verdensopgivende betjent.
En underholdende, men også vigtig film, der berører aktuelle og alvorlige problemstillinger i et af USA’s barske miljøer.

Ustyrlig

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en af de mørkeste kapitaler i dansk historie, som er pigehjemmet på Sprogø.

Ustyrlig er barsk, ubarmhjertig og hård, men samtidig også smuk og på alle måder en dybt uforglemmelig oplevelse.

Knock At The Cabin

Hva’ Søren ? Er M. Night Shyamalan blevet voksen? Har han lavet en film uden en plot-twist-afslutning?
René Buchtrup er hvert fald ret begejstret for hans nye film, Knock At The Cabin, som han kalder et intenst og klaustrofobisk kammerspil, der er spændende fra start til slut.

Forventninger til søndagens Oscarshow?

Personligt synes jeg Oscar-feltet er lidt kedeligt i år. Der er nogle mesterværker hist og her, men desværre en del film, der ikke just appelerer til mig. Jeg er jo lidt af en snob, men jeg synes altså der mangler lidt flere af de der film, der rammer som en solid knytter i mellemgulvet.

Kysset

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste storfilm af Bille August, som er en fortælling om forskellen på kærlighed og medlidenhed. Det er dog lidt usikkert om hvad Bille August helt konkret vil fortælle, men filmen indeholder dog godt nok skuespil, til at filmen fungere ok.

Creed III

Der er dømt manflick og melodrama for alle pengene i den tredje Creed-film. Kald det hvad du vil. René kalder det mænd-o-drama.
Det er underholdende, effektivt og hårdtslående boksedrama, og Jonathan Majors er fantastisk som Creeds modstander i bokseringen.