Castle Rock anmeldelse

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

af René Buchtrup

Der er dømt Stephen King Greatest Hits med HBO-serien “Castle Rock”, proppet med herlige referencer til hans tidligere værker. Den er efter tre afsnit MEGET bing-watchable!

(Anmeldelsen er baseret på Castle Rocks tre første afsnit)

Jeg kan ikke komme i tanke om nogen mere populær forfatter end Stephen King. Tænk på de utallige gange hans bøger er blevet filmatiseret.

Jeg er fan af manden. Den måde King kan skabe nogle helt særlige universer som forener mystik, spænding og nogle ekstremt gode karakterer. Der er få i verden som har den særlige evne.

Få gange er det lykkedes dygtige filmskabere at kreere mesterværker udfra hans litterære værker. Det er lykkedes at fange Kings særlige steminger via billeder, musik, replikker, så det hele er gået op i en højere enhed.

Jeg har kun læst et par stykker, men har til gengæld set de fleste af alle af filmatiseringerne. Alt fra de fremragende “Ondskabens Hotel” (1980) og “Sammenhold” (1986), til de slatne “Dreamcatcher” (2003) og “Maximum Overdrive” (1986).

J.J. Abrams og Stephen King står bag “Castle Rock”. Den er proppet med skønne, nørdede referencer til Kings tidligere værker. Den handler endda om fængslet fra “En Verden Udenfor” (1994), Shawskank, som fra én af de første scener skal have ny fængselsinspektør. For den tidligere inspektør, Dale Lacy (Terry O’Quinn), som ellers er en velset mand, har et par hemmeligheder i lasten. Han har bare lige valgt at begå selvmord.

Han har taget en dreng til dreng og sat ham i et bur. Gemt fuldstændig væk afsides i Shawshank. Fængselsbetjentene finder den unge mand, som kigger underligt på dem med store, udspilede øjne og siger navnet “Henry Deaver”. Men hvem er den unge mand? Hvorfor er der ingen der ved hvad han sidder der for?

Henry Deaver er advokat men voksede op som barn i Castle Rock og for ham er det ikke nemt at komme tilbage til hans barndomsby. Men hvorfor bliver hans navn nævnt af “manden i buret”?

Den unge mand bliver spillet af Bill Skarsgård som bl.a. spillede klovnen Pennywise i Stephen King-filmatiseringen “It” fra 2017. I de tre første afsnit siger han næsten ikke et ord. Men det behøver han heller ikke. Han er helvedes spooky alligevel. Hans udspilede, store øjne bærer på nogle hemmeligheder.

“Castle Rock” er fra første sekund yderst bing-watchable og det er i den grad lykkedes at skabe et univers som er dragende, mystisk og spændende. Netop det man forbinder med Stephen King når det går allerbedst.

Jeg glæder mig som en sindsyg til 4. afsnit og krydser fingre for at det høje niveau fortsætter og at der kommer nogle svar på de mange spørgsmål der er blevet stillet.

Castle Rock får 4 ud af 6 hamre:

Seneste

The Shawshank Redemption

Andreas har genset The Shawshank Redemption.

En rigtig god film, der dog både er overvurderet og relativt ufarlig. Du får ikke ar på sjælen af at se den, men du er godt underholdt alligevel.

God fornøjelse

We Live in Time

Nicolai har denne gang set et decideret mesterværk af en kærlighedshistorie om 2 mennesker der pludseligt mødes og dernæst både møder stor kærlighed og sorg og glæde.

The Apprentice

Nicolai har denne gang anmeldt en film om ingen ringere end Donald Trump og hans rejse mod storhed.

Og i forhold til en film om en mand, der går fra at besidde lidt, til at besidde meget, så er der tale om en meget underholdene og meget interessant film om en meget kontroversiel person.

Moviemaniac anmelder 4k-film: Anchorman

Anchorman er muligvis meget plat, men der er faktisk en mening med galskaben.
Filmen har tyve års jubilæum og kan nu købes på 4k UHD blu-ray.
René Buchtrup anmelder den lige HER:

The Wild Robot

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om en robot i vildmarken, som skal lære hvad det vil sige, at opfostre et barn og skabe venskab med vilddyr. Det er en virkelig fremragende, morsom, rørende og virkelig underholdende film, som alle og enhver (uanset aldersgrupper), bør kunne få noget ud af

Beetlejuice (4k UHD)

Nicolai har anmeldt 80’er-klassikeren, Beetlejuice, i anledningen af dens udgivelse på 4k ultra blu-ray. Og skulle man være i tvivl, om Beetlejuice holder endnu, så behøver man ej at tvivle, fordi Beetlejuice, er bestemt forsat en super underholdende og super sjov gyserkomedie.