Brawl In Cell Block 99 anmeldelse

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

af René Buchtrup

Flødebolleen Vince Vaughn springer ud som bad motherfucker i en nervepirrende intens og úber-voldelig film som jeg klappede i hænderne af. 

Brawl In Cell Block 99 (2017). Instruktør: S. Craig Zahler

Jeg tog en chance en tilfældig fredag aften da jeg gik i gang med filmen “Brawl In Cell Block 99”. Jeg havde hørt rygter om at Vince Vaughn (bl.a. kendt for komedier som Wedding Crashers og Old School) skulle have sit livs rolle og at filmen simpelthen bare var møgfed.

Begge ting var heldigvis fuldstændige korrekte.

Vaughn spiller det store skrummel Bradley som bliver fyret fra sit arbejde og ender med at arbejde som narkokurér. Han havner i fængsel og derefter går det for alvor helt galt: Han og hans familie (kone og kommende barn) trues og hvis han ikke slår en ansat ihjel på et maksimal sikkerheds fængsel, klipper de lemmer at hans ufødte datter(!) og dræber hans kone.

Bradley ser muligvis voldsom ud og har en fortid som tidligere bokser. Men han er egentlig ikke voldelig. Men det bliver højest nødvendigt hvis han skal flyttes til det andet fængsel hvor den mulige fange skal slås ihjel. Han må brække armer, ben og kranier, før han kan redde sin familie.

Vaughn spiller hovedkarakteren til perfektion og han besidder en ro og lune, som gør at vi som tilskuere sympatiserer med ham og forstår hvorfor han må være the most bad motherfucker we’ve EVER seen! Han bringer samtidig en god potion tør humor i spil, uden at det på nogen måde bliver plat, men til gengæld sjovt for os som tilskuere.

Det meste af filmen er rolig, uden musik og alligevel er hvert minut af filmen helvedes spændende. Næsten alle scener er med Vaughn og vi mærker hans frustration over the point of no return hvor han må søndersmadre sig til “toppen” af fængselsblokken 99.

De voldelige slåskampscener er så groteske og bizarre, at det jeg endte med at grine flere gange. Kranier splinter, arme knækkes midt over og blodet sprøjter. Det er mødet mellem splatter-b-film og amerikanske hævnfilm fra 1970’erne. Instruktør S. Craig Zahler ved lige præcis hvad han laver. Det hjorde han i den grad også i debutfilmen “Bone Tomahawk” fra 2005, en regulær western, som endte som et kanibal-mareridt for sherif Kurt Russell og hans gunslingers i filmen.

“Brawl Back…” er en fantastisk fed filmoplevelse. Efterfølgende ser du dog ikke hyggelige Vince Vaughn på samme måde: Dette er rollen hvor han endelig får lov til at vise hvad han har at byde på.

Jeg glæder mig i den grad til Vaughns, samt instruktør Zahlers næste filmprojekt sammen: “Dragged Acorss Concrete” som forhåbentlig får premiere senere i år.

Brawl In Cell Block 99 får 5 ud af 6 hamre:

 

Filmen kan bl.a. streames på Viaplay

streampriser,2018-03-01T08:00:00Z,imdb=tt5657856,fa

 

Seneste

Caught Stealing (4k UHD)

Med Austin Butler i hovedrollen – og en perlerække af vanvittige bifigurer – udvikler filmen sig fra kaotisk underholdning til en fortælling, man faktisk ender med at tage til sig.
René anmelder endnu en 4k ultra blu-ray film

Moviemaniac Podcast – Episode 3: Den om vores yndlings-instruktører (del 1)

Hvem er dine yndlingsinstruktører?
Netop dette spørgsmål bliver vendt og drejet i denne podcast, hvor der bliver talt om relevans i filmbranchen, om at vokse op som barn/ung, og blive præget i en helt særlig retning med film, og så selvfølgelig alle dem de måtte vrage til fordel for nogle andre.
Rigtig god lyttelyst!

Årets Film 2025 (Nicolais Top 10)

Før jeg starter min rangering af filmhøjdepunkter fra biografåret-2025, må jeg lige få skrevet dette. Jeg har i 2025, set 93 nye film i biografen,

Årets Film 2025 (Renés Top 10)

Filmåret 2025 blev et år, hvor de nordiske film tog føringen. Fortællinger om familie, ansvar og menneskelig skrøbelighed ramte mig hårdere end de største Hollywood-produktioner.
Her får i min (René Buchtrups) personlige top 10 – og årets film efterlod mig helt forpustet, som havde jeg løbet et maraton.

@Disney+

Home Alone

I anledning af filmens 35 års jubilæum, har Nicolai denne gang genset Home Alone og beskriver her, hvorfor det er en af alletiders bedste julefilm

The Holdovers

The Holdovers med Paul Giamatti i hovedrollen er en lun og varm film i den kolde tid og René Buchtrup tænker vi her har med en kommende juleklassiker at gøre.

The Love That Remains

Nicolai har denne gang anmeldt en islandsk film om en familie på 5 (og med en hund), som er sammen og holder sammen, selvom det kan være svært til tider.
Dette er der kommet en meget smuk og underholdende film ud af, som i den grad bør ses i biografen.