Brawl In Cell Block 99 anmeldelse

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

År:

Genre:

af René Buchtrup

Flødebolleen Vince Vaughn springer ud som bad motherfucker i en nervepirrende intens og úber-voldelig film som jeg klappede i hænderne af. 

Brawl In Cell Block 99 (2017). Instruktør: S. Craig Zahler

Jeg tog en chance en tilfældig fredag aften da jeg gik i gang med filmen “Brawl In Cell Block 99”. Jeg havde hørt rygter om at Vince Vaughn (bl.a. kendt for komedier som Wedding Crashers og Old School) skulle have sit livs rolle og at filmen simpelthen bare var møgfed.

Begge ting var heldigvis fuldstændige korrekte.

Vaughn spiller det store skrummel Bradley som bliver fyret fra sit arbejde og ender med at arbejde som narkokurér. Han havner i fængsel og derefter går det for alvor helt galt: Han og hans familie (kone og kommende barn) trues og hvis han ikke slår en ansat ihjel på et maksimal sikkerheds fængsel, klipper de lemmer at hans ufødte datter(!) og dræber hans kone.

Bradley ser muligvis voldsom ud og har en fortid som tidligere bokser. Men han er egentlig ikke voldelig. Men det bliver højest nødvendigt hvis han skal flyttes til det andet fængsel hvor den mulige fange skal slås ihjel. Han må brække armer, ben og kranier, før han kan redde sin familie.

Vaughn spiller hovedkarakteren til perfektion og han besidder en ro og lune, som gør at vi som tilskuere sympatiserer med ham og forstår hvorfor han må være the most bad motherfucker we’ve EVER seen! Han bringer samtidig en god potion tør humor i spil, uden at det på nogen måde bliver plat, men til gengæld sjovt for os som tilskuere.

Det meste af filmen er rolig, uden musik og alligevel er hvert minut af filmen helvedes spændende. Næsten alle scener er med Vaughn og vi mærker hans frustration over the point of no return hvor han må søndersmadre sig til “toppen” af fængselsblokken 99.

De voldelige slåskampscener er så groteske og bizarre, at det jeg endte med at grine flere gange. Kranier splinter, arme knækkes midt over og blodet sprøjter. Det er mødet mellem splatter-b-film og amerikanske hævnfilm fra 1970’erne. Instruktør S. Craig Zahler ved lige præcis hvad han laver. Det hjorde han i den grad også i debutfilmen “Bone Tomahawk” fra 2005, en regulær western, som endte som et kanibal-mareridt for sherif Kurt Russell og hans gunslingers i filmen.

“Brawl Back…” er en fantastisk fed filmoplevelse. Efterfølgende ser du dog ikke hyggelige Vince Vaughn på samme måde: Dette er rollen hvor han endelig får lov til at vise hvad han har at byde på.

Jeg glæder mig i den grad til Vaughns, samt instruktør Zahlers næste filmprojekt sammen: “Dragged Acorss Concrete” som forhåbentlig får premiere senere i år.

Brawl In Cell Block 99 får 5 ud af 6 hamre:

 

Filmen kan bl.a. streames på Viaplay

streampriser,2018-03-01T08:00:00Z,imdb=tt5657856,fa

 

Seneste

Forgotten Island

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om 2 veninder, som pludseligt havner på en mystisk ø og må kæmpe med deres manglende hukommelse, for at komme hjem.
Forgotten Island/Den glemte ø, er et højenergisk eventyr, med masser af humor og hjerte, som hele familien kan nyde.

F for får

Biografpremiere: 08/10                     Sommetider er tingene ikke som det de ser ud til at være. Dette er en måde at forklare den nye F for får-film

Heart of the Beast

Nicolai har denne gang anmeldt en film, om en tidligere soldat der lever og overlever ude i vildmarken, sammen med sin hund.
Der er tale om en meget gribende og intens film, som i den grad går lige i hjertet.

Dobbeltfejl

Nicolai har denne gang anmeldt en meget kompleks film om forældre der forsøger at håndtere en overgrebssag, som involvere deres børn.
Dobbeltfejl er en hård film, men dog samtidig også en film der efterlader meget, at snakke og tænke over.

Coyote vs. Acme

Hvis man har gode minder med Looney-Tunes-tegnefilmene, så er Coyote vs. Acme, en stor anbefaling!
Det er ikke en perfekt film, men der er masser af gode grin for hele familien.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Nicolai har denne gang anmeldt en gyserkomedie, om en aspirerende filminstruktør som forsøger at give sin yndlings gyserfilmserie et comeback, men som dog ender med mere end hvad hun bad om.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma, er en gyser-satire og meget mere til. Den er ikke for alle, men dog meget anbefalingsværdig.

Hana Korea

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk/sydkoreansk film om en ung kvinde ved navn Hyesun, som ankommer til Nord- til Sydkorea, for at få en anden tilværelse og tjene penge til hendes syge mor.

Der er tale om en meget rørende og meget menneskelig film, som kræver tålmodighed, men dog giver en smuk oplevelse, hvis man er klar på den.

The End of Oak Street

En familie bliver lige pludseligt angrebet af dinosaurer i 1982. Dette er præmissen i The End of Oak Street, som Nicolai har anmeldt og som ikke er helt perfekt.
Alligevel er den dog seværdig nok til en bif-tur.