Bodyguard anmeldelse

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

af Andreas Nørgaard

Britiske Bodyguard på Netflix er i den grad bing-worthy og anbefalelsesværdig. Også selvom den ikke er nyskabende indenfor krimigenren. 

Bodyguard kan streames på Netflix

 

Der er en stolt tradition i England mht. krimier.

Der er de familiære og hyggelige serier (der blev ikke sagt gode!), såsom Barnaby og Inspector Morse. Det er den slags serier vi ender med at ligge og glo på, efter en rundtur på alle kanaler.
Det er lidt ligesom Dr. Nielsen. Når der vitterligt ikke er andet, så drikker vi det af ren nød…

Derudover er der serier som den fabelagtige Luther med fænomenale Idris Elba, og nu denne perle.
Spænding og krimi som det bør leveres.

Bodyguard rammer hovedet på sømmet, og formåede at holde mig grublende til det sidste.

Den smider mange plottråde ud, men den formår osse at samle dem igen uden at det på noget tidspunkt bli’r forceret. Jeg sad ikke en eneste gang og følte mig rushet igennem serien pga. løse ender, der skyndsomt skulle flettes sammen.

Slutningen er måske lige lovlig lyserød og fint-sløjfebindende, men stadig god, og på intet tidspunkt ødelæggende for den gode historie.

Irak- og Afganistanveteranen David Budd (solidt spillet af Richard Madden) starter som dagens mand, da han stopper et terrorangreb.
Han roses til skyerne, og ender som livvagt for den forhadte engelske indenrigsminister, Julie Montague (en dejligt arrogant Keeley Hawes).
Hun står for alt det det David Budd afskyr ved politikere, og han har egenhændigt set, hvad hendes politik kan føre til.
Hun minder meget om en skinger og stramtandet mokke fra vores egen hjemlige kravlegård, men nok om Inger Støjberg…

David Budd kæmper med sine krigstraumer, og på jobbet bli’r han samtidig modarbejdet af sine kollegaer.

Du ved ikke hvor forræderiet kommer fra, du ved ikke hvem der fører kniven.

Diverse trusler mod ministeren bli’r stadig mere og mere pågående og reelle. David’s egen familie bli’r til et mål, og katastrofen lurer overalt.

Igennem miniseriens seks afsnit følger vi hans til tider ensomme og håbløse kamp for at optrevle komplottet, og finde de ansvarlige og skyldige.
Det er drønspændende!
Serien er som Soundvenue påstår, slet og ret binge-worthy.

Serien leverer ikke noget nyt til bordet, men den vinder stort ved at tage nogle chancer, og turde udfordre vores skabelonsagtige billede af drama og krimi.

The Bodyguard får min største anbefaling, og den får denne flotte karakter med på vejen:

Bodyguard får 5 ud af 6 hamre:     🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

The Drama

Nicolai har denne gang anmeldt en film om et bryllup, hvor forberedelserne til det, bliver svære og svære, efter at bruden bekendtgøre noget fra sin fortid. Der er tale om en meget sort komedie, som dog samtidig også giver meget at snakke om, udover at underholde.

Rental Family

Rental Family er feel-good, der gør mere end bare at varme. Brendan Fraser spiller en mand, der lejer sig ind i andres liv – og langsomt mister overblikket over, hvor rollen stopper, og følelserne begynder. En stille, rørende film, der bliver hængende efter rulleteksterne.
René Buchtrup anmelder

Predator 2

Predator 2 er måske den mest undervurderede film i hele serien – en eksplosiv storbyjagt fyldt med vilde praktiske effekter, brutal action og en fantastisk Danny Glover i topform.
René anmelder

Sirât

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fader og en søn, der leder efter deres datter & søster, sammen med nogle techno-ravere i Marokkos ørken.
Sirât er en stemningsfilm, som kræver tålmodighed og interesse i filmens rejse. Har man dog dette, er der tale om en meget intens og sanselig film, som er en biograftur værd.

Project Hail Mary

I en tid, hvor mange blockbusters føles som tom CGI-støj, er Projekt Hail Mary noget så sjældent som en storfilm med både hjerne, hjerte og humor.
En intelligent og underholdende rumfilm, der tør stole på sit publikum.
René anmelder

Persepolis

Jeg havde længe kendt filmen af navn, vidst at den byggede på Marjane Satrapis egne erindringer, og at den havde opnået en form for klassikerstatus inden for animationsfilm.

I Swear

Nicolai har denne gang anmeldt en sandfærdig fortælling om en mand, der har gjort en forskel for folk der lider med Touretttes. Det er filmen, I Swear, som er en dybt smuk og rørende film, med en historie som er virkelig værd at få fortalt i biografen.