Bodyguard anmeldelse

René

René

af Andreas Nørgaard

Britiske Bodyguard på Netflix er i den grad bing-worthy og anbefalelsesværdig. Også selvom den ikke er nyskabende indenfor krimigenren. 

Bodyguard kan streames på Netflix

 

Der er en stolt tradition i England mht. krimier.

Der er de familiære og hyggelige serier (der blev ikke sagt gode!), såsom Barnaby og Inspector Morse. Det er den slags serier vi ender med at ligge og glo på, efter en rundtur på alle kanaler.
Det er lidt ligesom Dr. Nielsen. Når der vitterligt ikke er andet, så drikker vi det af ren nød…

Derudover er der serier som den fabelagtige Luther med fænomenale Idris Elba, og nu denne perle.
Spænding og krimi som det bør leveres.

Bodyguard rammer hovedet på sømmet, og formåede at holde mig grublende til det sidste.

Den smider mange plottråde ud, men den formår osse at samle dem igen uden at det på noget tidspunkt bli’r forceret. Jeg sad ikke en eneste gang og følte mig rushet igennem serien pga. løse ender, der skyndsomt skulle flettes sammen.

Slutningen er måske lige lovlig lyserød og fint-sløjfebindende, men stadig god, og på intet tidspunkt ødelæggende for den gode historie.

Irak- og Afganistanveteranen David Budd (solidt spillet af Richard Madden) starter som dagens mand, da han stopper et terrorangreb.
Han roses til skyerne, og ender som livvagt for den forhadte engelske indenrigsminister, Julie Montague (en dejligt arrogant Keeley Hawes).
Hun står for alt det det David Budd afskyr ved politikere, og han har egenhændigt set, hvad hendes politik kan føre til.
Hun minder meget om en skinger og stramtandet mokke fra vores egen hjemlige kravlegård, men nok om Inger Støjberg…

David Budd kæmper med sine krigstraumer, og på jobbet bli’r han samtidig modarbejdet af sine kollegaer.

Du ved ikke hvor forræderiet kommer fra, du ved ikke hvem der fører kniven.

Diverse trusler mod ministeren bli’r stadig mere og mere pågående og reelle. David’s egen familie bli’r til et mål, og katastrofen lurer overalt.

Igennem miniseriens seks afsnit følger vi hans til tider ensomme og håbløse kamp for at optrevle komplottet, og finde de ansvarlige og skyldige.
Det er drønspændende!
Serien er som Soundvenue påstår, slet og ret binge-worthy.

Serien leverer ikke noget nyt til bordet, men den vinder stort ved at tage nogle chancer, og turde udfordre vores skabelonsagtige billede af drama og krimi.

The Bodyguard får min største anbefaling, og den får denne flotte karakter med på vejen:

Bodyguard får 5 ud af 6 hamre:     🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

5 fantastiske serier, der straks bør forlænges

Der er mange serier der burde stoppe, mens legen er god. Og så er der de få serier, der sagtens kan forsætte.
René Buchtrup prøver at råbe de store Hollywood-studier op med denne liste, over serier der straks bør forlænges.

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.