Blokhavn

René

René

Originaltitel: Blokhavn. Instruktør: Troels Unneland, Sorena Sanjari, Malthe Emil Kibsgaard, Daniel Sanjari, Adrian Hosseinpour. År: 2020. Genre: animation/komedie. Kan streames på Blockbuster.

Ali og hans bedste venner, Abdi, Ahmed, David, Musti og Hassan går alle i 8. klasse på det der er udråbt til Danmarks værste skole, der ligger den et sted i hhettoområdet Blokhavn.

Da det bliver meldt ud at skolen, med landets laveste karaktergennemsnit, skal lukkes, indser Ali at han kan miste alt hvad der betyder meste for ham: han kan ende på en anden skole end hans venner og det samme med pigen han er vild med, Yasmina.

Det er i bund og grund præmissen i Youtube-fænomenet, Gigis, første spillefilm, Blokhavn. De fem gutter i Gigis, Troels Unneland, Adrian Hosseinpour, Malthe Emil Kibsgaard og Daniel Sanjari og Sorena Sanjari, er blevet kendte på nettet for deres musik og satirevidoer, hvor de gør kærligt grin med det miljø, de selv er vokset op i og kender alt for godt: ghettoen.

Men forskellen på deres Youtube-kanal, med klip på gennemsnitlig 3 minutter pr video, og spillefilmen med ca. 76 minutter, er altså

Det store spørgsmål er så om de kan få de har historie, jokes og handling nok til at fylde en hel spillefilm ud, eller om de skal vende tilbage til Youtube hurtigst muligt.

Det korte svar er: Nej. Det kan de ikke.

Selvom animationstilen minder om et grovkornet mix af South Park og Terkel I Knibe, er det ikke det der trækker ned i helhedsindtrykket. Det har på sin vis sin charme i drengenes ghettomiljø i filmen.

Det er som sådan heller ikke historien. Det er nemlig altid fedt at få en coming up age-historie serveret, og så i en dansk produceret animationsfilm. For You-tuberne har faktisk en fin historie gemt et sted om en flok drenge, der gør hvad de kan for at holde sammen.

Men én ting er teori, en anden ting praksis.

Formidlingen af historien, med det fine lille budskab (kæmp for det du har værd), bliver kvalt af platte og utroværdige replikker, som oveni købet bliver leveret af nogle elendige stemmer.

Med undtagelse af Birthe Neumann, som lægger sympatisk stemme til drengenes lærerinde, Gertrud, bliver de resterende figurer simpelthen bare dumme at høre på. Der er ingen sjæl i arbejdet på dem, og det føles som en dårlig audition til en billig produceret børnetegnefilm, hvor ingen af stemmeskuespillerne klarer cuttet videre!

Et splitsekund undervejs, føles det som om at filmen prøver at stoppe op, og dvæle ved nogle interessante dilemmaer. Blandt andet ved Hassan, som har en syg mor. Han er mors dreng der hjemme, men en hård hund i skolen. Der er også Abdi, som vil gøre alt for at virke stærk og tror at sterorider er vejen frem. Og så er der Davito, der kæmper med sin identitet, selvom han i vireligheden er kartoffeldansker, og egentlig bare hedder David.

Det er tydeligt at mærke at Gigis er bedst på hjemmebane i de korte sekvenser på Youtube, hvor en vi som en flue på væggen er med en smuttur i Superkiosken, hvor vi få minutter bliver introduceret til det lille, lokale supermarked nede på hjørnet, eller klippet Dagens Shab, hvor der bliver gjort kærligt grin med tv-fænomenet, Dagens Mand, med en invandrerfyr i centrum af programmet. Her er det hyggeligt, sjovt og nærmest autentisk på de få minutter videoklippene varer.

Men Blokhavn kan simpelthen ikke klare distancen fra Youtube til spillefilm. Allerede efter 10 minutter føles filmen som en langtrukken affære, og den samfundssatire, de muligvis havde håbet på at kunne levere til folket, fiser hurtigere ud, end man kan nå at råbe wallah min fætter.

Jeg ville så gerne råbe ud til alle, med mine lungers fulde kraft, orale (hell yeah), simpelthen fordi jeg syntes at Blokhavn var for svedig en film alle burde se. Men det er desværre ikke tilfældet. Den føles som en kniv i hjertet (smerte) at skulle sige, men den er for raan (random), og hvis der var flere praz eller parda (penge) involveret i projektet, kunne det måske være gået anderledes til.

Blokhavn får 2/6: 🔨 🔨

Seneste

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!

Cha Cha Real Smooth

Nicolai har denne gang anmeldt et hjertevarmt og smukt drama om vigtigheden ved at være der for andre og skabe lys og glæde i en hverdag som måske ikke har særlig meget af det.

De Bedste Gangsterfilm Top 21 del 3

Afslutningen på listen over de bedste gangsterfilm nogensinde. 7 eminente og stærke værker, der hæver sig over de resterende på listen. Det er bestemt ikke uden grund af både Francis Ford Coppola og Martin Scorsese begge har to film i toppen..

De Bedste Gangsterfilm Top 21 del 2

Anden del af Andreas’ og Renés ultimative gangsterliste, går et par spadestik dybere og viser flere desperate mænd i nogle desperate situationer…