Beverly Hills Cop – trilogi

René

René

Originaltitel: Beverly Hills Cop – 3 Movie Collection 
Instruktører: Martin Brest, Tony Scott og John Landis
Produktionsår: 1984, 1987 og 1994.
Genre: Buddycop/komedie/action
Er udkommet på blu-ray d. 13. februar, 2020. 

Pisse irriterende og helt uimodståelig 

Kendingsmelodien lægger ikke fingrene imellem: en 3 minutters fjollet og kitchet, men samtidig, helt genial, keybord og synthsizer-musiknummer, som man umuligt kan ryste af sig. 

Bom! Så er man blevet ramt af selveste Axel F-feberen!

Det er selvfølgelig en forkortelse for Axel Foley, der ligesom temasangen, er på grænsen til pisse irriterende, men samtidig er helt og aldeles uimodståelig. 

Beverly Hills Cop (eller på 80’er-dansk: Frækkere End Politiet Tillader), blev én af Eddie Murphys største succeser. Og med god grund. Aldrig har vi set ham mere gavflabs-agtig, fræk og kæk, som i den legendariske rolle som Axel Foley. Manden med det fantastisk karismatiske grin.

Alle tre actionkomedier, fra årerne 1984, 1987 og 1994, har haft stor betydning for min barndom og, ikke mindst, ungdom, og har været film jeg altid har kunne sætte i videomaskinen/dvd-afspilleren, når jeg skulle opmuntres, underholdes og simpelthen være i rigtig godt selskab.

For dengang Eddie Murphey var på toppen af sit game, leverede han varen med så meget overskud, så man ikke kunne andet end at overgi’ sig.

1, 2 og 3

Men hvad handler de tre film så om?

Jo, den første lægger ud med den simple fortælling om den sorte detroit-strisser, som jager sin bedste vens morder. Han ender i Beverly Hills, hvor han får hjælp af betjentene, Rosewood og Taggart.

Martin Brest instruerer halvandens times actionkomedie, som holder højt niveau hele vejen, særligt pga enkeltheden i historien og det geniale, at placere en streetsmart cop i den luksuriøse del af Beverly Hills. Komikken opstår pga den kontrast der er mellem Foley og det fine snopperi han oplever undervejs i det finkulturelle.

I film nr. 2 bliver endnu en af hans gode venner skud (han dør dog ikke) og igen må han tilbage til Beverly Hills, hvor han samtidig efterforsker sagen om Alfabet Morderen. Denne gang er det en ny instruktør på banen (selveste Tony Scott), som også har godt styr på universet, og leverer både hæsblæsende actionscener (de nok allerbedste i trilogien), samt komisk overskud. 

Den sidste i rækken af Frækkere-trilogien, er klart den svageste. En meget tynd historie om Axels chef som (endnu engang) bliver skudt. Surprise? 

FBI kommer hurtigt på sagen. Axel bliver bedt om at holde sig væk i opklaringen. Men gør Axel s det? Næh. Og heldigvis for det. Han opsnapper hurtigt et spor, som leder ham til Tivoliet, Wonder Land, i Beverly Hills. 

Han får naturligvis hjælp af hans to police buddies, Rosewood og Taggart, og sammen ender de i en, lidt for, fjollet jagt gennem et hav af forlystelser.

Den, ellers, garvede og dygtige instruktør, John Landis (manden bag de legendariske komedier, “The Blues Brothers” og “Bossen Og Bumsen”) har desværre ikke helt styr på hoved og hale i historien, som ikke er helt på samme niveau som film nr. 1 og 2 i Beverly Hills Cop-rækken. 

Film, der stadig holder

Det, der gør at film-trilogien stadig holder den dag i dag, er humoren, actionscenerne og selvfølgelig, the one and only, Eddie Murphey. Han har en fest i rollen som den flabede streetcop, og særligt hans pingpongeri med Judge Reinhold og John Ashton (Rosewood og Taggart), er simpelthen buddycop-bromance, når det er allerbedst.

Beverly Hills Cop-filmene har skrevet sig ind i filmhistorien pga. nogle helt særlige karakterer, sine ligetil staright in your face-facon og en masse grovkornede one liners, som stadig er sjove den dag i dag.

Hvis du ikke har set nogen af filmene endnu, så har du tre særdeles underholdende 80’er og 90’er actionkomedier til gode. Dit heldige asen. 

Ekstramateriale:

Ud over de tre film, kan man dykke ned i ekstramaterialet, som bl.a. tæller et par deleted scenes, behind the scenes-optagelser, samt et par interviews. Ca. en times ekstraguf for fans af Eddie Murphey og co. 

Beverly Hills Cop collection (samlet karakter): 5 ud af 6 hamre: 
🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

The Breakfast Club

Nicolai har denne gang anmeldt en af de allerstørste 80’er-klassikere overhovedet og kongen af ungdomsfilm.

Nemlig The Breakfast Club, som fortsat kan gribe fast om hjertet og give ens sjæl et stort kram, som få andre film kan.

Training Day

Training Day er et eksemplarisk eksempel på en good-cop-bad-cop-film, som holder hele vejen, med den idealistiske og moral-bevidste nybegynder, der møder den erfarne og verdensopgivende betjent.
En underholdende, men også vigtig film, der berører aktuelle og alvorlige problemstillinger i et af USA’s barske miljøer.

Ustyrlig

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en af de mørkeste kapitaler i dansk historie, som er pigehjemmet på Sprogø.

Ustyrlig er barsk, ubarmhjertig og hård, men samtidig også smuk og på alle måder en dybt uforglemmelig oplevelse.

Knock At The Cabin

Hva’ Søren ? Er M. Night Shyamalan blevet voksen? Har han lavet en film uden en plot-twist-afslutning?
René Buchtrup er hvert fald ret begejstret for hans nye film, Knock At The Cabin, som han kalder et intenst og klaustrofobisk kammerspil, der er spændende fra start til slut.

Forventninger til søndagens Oscarshow?

Personligt synes jeg Oscar-feltet er lidt kedeligt i år. Der er nogle mesterværker hist og her, men desværre en del film, der ikke just appelerer til mig. Jeg er jo lidt af en snob, men jeg synes altså der mangler lidt flere af de der film, der rammer som en solid knytter i mellemgulvet.

Kysset

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste storfilm af Bille August, som er en fortælling om forskellen på kærlighed og medlidenhed. Det er dog lidt usikkert om hvad Bille August helt konkret vil fortælle, men filmen indeholder dog godt nok skuespil, til at filmen fungere ok.

Creed III

Der er dømt manflick og melodrama for alle pengene i den tredje Creed-film. Kald det hvad du vil. René kalder det mænd-o-drama.
Det er underholdende, effektivt og hårdtslående boksedrama, og Jonathan Majors er fantastisk som Creeds modstander i bokseringen.