Beverly Hills Cop – trilogi

René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Beverly Hills Cop – 3 Movie Collection 
Instruktører: Martin Brest, Tony Scott og John Landis
Produktionsår: 1984, 1987 og 1994.
Genre: Buddycop/komedie/action
Er udkommet på blu-ray d. 13. februar, 2020. 

Pisse irriterende og helt uimodståelig 

Kendingsmelodien lægger ikke fingrene imellem: en 3 minutters fjollet og kitchet, men samtidig, helt genial, keybord og synthsizer-musiknummer, som man umuligt kan ryste af sig. 

Bom! Så er man blevet ramt af selveste Axel F-feberen!

Det er selvfølgelig en forkortelse for Axel Foley, der ligesom temasangen, er på grænsen til pisse irriterende, men samtidig er helt og aldeles uimodståelig. 

Beverly Hills Cop (eller på 80’er-dansk: Frækkere End Politiet Tillader), blev én af Eddie Murphys største succeser. Og med god grund. Aldrig har vi set ham mere gavflabs-agtig, fræk og kæk, som i den legendariske rolle som Axel Foley. Manden med det fantastisk karismatiske grin.

Alle tre actionkomedier, fra årerne 1984, 1987 og 1994, har haft stor betydning for min barndom og, ikke mindst, ungdom, og har været film jeg altid har kunne sætte i videomaskinen/dvd-afspilleren, når jeg skulle opmuntres, underholdes og simpelthen være i rigtig godt selskab.

For dengang Eddie Murphey var på toppen af sit game, leverede han varen med så meget overskud, så man ikke kunne andet end at overgi’ sig.

1, 2 og 3

Men hvad handler de tre film så om?

Jo, den første lægger ud med den simple fortælling om den sorte detroit-strisser, som jager sin bedste vens morder. Han ender i Beverly Hills, hvor han får hjælp af betjentene, Rosewood og Taggart.

Martin Brest instruerer halvandens times actionkomedie, som holder højt niveau hele vejen, særligt pga enkeltheden i historien og det geniale, at placere en streetsmart cop i den luksuriøse del af Beverly Hills. Komikken opstår pga den kontrast der er mellem Foley og det fine snopperi han oplever undervejs i det finkulturelle.

I film nr. 2 bliver endnu en af hans gode venner skud (han dør dog ikke) og igen må han tilbage til Beverly Hills, hvor han samtidig efterforsker sagen om Alfabet Morderen. Denne gang er det en ny instruktør på banen (selveste Tony Scott), som også har godt styr på universet, og leverer både hæsblæsende actionscener (de nok allerbedste i trilogien), samt komisk overskud. 

Den sidste i rækken af Frækkere-trilogien, er klart den svageste. En meget tynd historie om Axels chef som (endnu engang) bliver skudt. Surprise? 

FBI kommer hurtigt på sagen. Axel bliver bedt om at holde sig væk i opklaringen. Men gør Axel s det? Næh. Og heldigvis for det. Han opsnapper hurtigt et spor, som leder ham til Tivoliet, Wonder Land, i Beverly Hills. 

Han får naturligvis hjælp af hans to police buddies, Rosewood og Taggart, og sammen ender de i en, lidt for, fjollet jagt gennem et hav af forlystelser.

Den, ellers, garvede og dygtige instruktør, John Landis (manden bag de legendariske komedier, “The Blues Brothers” og “Bossen Og Bumsen”) har desværre ikke helt styr på hoved og hale i historien, som ikke er helt på samme niveau som film nr. 1 og 2 i Beverly Hills Cop-rækken. 

Film, der stadig holder

Det, der gør at film-trilogien stadig holder den dag i dag, er humoren, actionscenerne og selvfølgelig, the one and only, Eddie Murphey. Han har en fest i rollen som den flabede streetcop, og særligt hans pingpongeri med Judge Reinhold og John Ashton (Rosewood og Taggart), er simpelthen buddycop-bromance, når det er allerbedst.

Beverly Hills Cop-filmene har skrevet sig ind i filmhistorien pga. nogle helt særlige karakterer, sine ligetil staright in your face-facon og en masse grovkornede one liners, som stadig er sjove den dag i dag.

Hvis du ikke har set nogen af filmene endnu, så har du tre særdeles underholdende 80’er og 90’er actionkomedier til gode. Dit heldige asen. 

Ekstramateriale:

Ud over de tre film, kan man dykke ned i ekstramaterialet, som bl.a. tæller et par deleted scenes, behind the scenes-optagelser, samt et par interviews. Ca. en times ekstraguf for fans af Eddie Murphey og co. 

Beverly Hills Cop collection (samlet karakter): 5 ud af 6 hamre: 
🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Poter Af Stål

Hvem sagde at en fornøjelig og let fordøjelig animationsfilm, ikke kan handle om race-diskrimination?
Poter Af Stål er inspireret af Sheriffen Skyder På Det Hele og minder til dels om Karate Kid. Og så er det en ret så underholdende sag.
René Buchtrup anmelder den HER:

Dream Scenario

Nicolai har denne gang anmeldt en film, der både omhandler en tilforladelig fyr der pludseligt dukker op i folks drømme og hvad der sker når stor berømmelse pludselig rammer én, der ikke er forberedt på det.

Dream Scenario er en film med mange facetter og sider til sig, udover at være en sorthumoristisk komedie og lige netop der for, er den enorm meget værd at opleve i biografen!

Pot Au-Feu

Pot au-Feu er en enormt veltilberedt film om to menneskers fælles passion for madlavning og hinanden, der tager sig tiden til at efterlade en subtil og behagelig eftersmag hos sin seer.

Drengen og Hejren

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste film fra den japanske animé-mester, Hayao Miyazaki og han er bestemt tilbage på toppen!

Drengen og Hejren, er et smukt, poetisk og underholdende eventyr, med en enorm visuel skønhed og et virkelig filosofisk og poetisk eventyr, af den slags som Miyazaki, kun kan lave dem.

Den Grænseløse

Den Grænseløse er ikke én af de bedste Afdeling Q-film. Men det er alligevel en bundsolid og spændende krimi som er langt mere vellykket end Marco Effekten.
René Buchtrup anmelder.

Poor Things

Nicolai har denne gang anmeldt en fascinerende, unik, smuk, underholdende og vanvittig morsom film om hvad det vil sige at være menneske.

Dette er blot noget af det som Yorgos Lanthimos’ film, Poor Things, handler om, men den er dog så stor et filmisk festfyrværkeri, at man nærmest er nødt til at opleve den på et stort lærred.

Christian Bales Fem Bedste Roller

Christian Bale fylder 50 år tirsdag d. 30. januar og det skal da selvfølgelig fejres med en liste over hans bedste roller.
René Buchtrup giver sit bud på en TOP 5.