Originaltitel: Bastarden
Instruktør: Nikolaj Arcel
År: 2023
Genre: Drama
Kan streames på Blockbuster
Livet er kaos.
Den velhavende godsejer Frederik Schinkel (han vil kaldes ”De Schinkel”) har inviteret den mangeårige soldat Ludvig Kahlen til middag i hans hjem. Schinkel er en smisk og utilregnelig figur. Han vil have den jord som Kahlen har købt på den jyske hede. Selvom Kahlen har fået grønt lys af Kongens rentekammer til at prøve at tæmme den jyske hede (og blive fyrsteligt belønnet hvis han lykkes med at gro noget som helst), vil Schinkel belønne ham. Hvis han pakker sine ting og forsvinder fra den golde jord han har opkøbt.
Kahlen er stædig som et æsel og nægter at tage imod tilbuddet. Han har efter 25 år i hæren brugt sin tjenestepension til at opkøbe lidt jord, og drømmer som en bastard til en tidligere godejer om at eje sit eget. Koste hvad det vil.
Men kaosset rammer snart den drømmende Kahlen som en tsunami. Schinkels tanker om det utilregnelige liv, er lige så uforudsigeligt som ham. Han er som et forvokset og forkælet barn, der peger på det han vil have og får det i sidste ende. At en bastard stå står i vejen for netop dette, er ikke hans problem.
Det gør det selvfølgelig ikke nemmere at Schinkel forbyder samtlige bønder på egnen at arbejde for Kahlen. Derfor hyrer den desperate krigsveteran de mørkhudede tatere (egnens vagabonder) som arbejdskraft for sammenlagt tyve rigsdalere. Her charmerer den bramfri og storsvovlende pige, Anmai Mus (Melina Hagberg), sig ind på den ellers harske og hårde Kahlen og et særligt bånd mellem dem opstår, som får stor betydning for fortællingen. Udover taterne, hjælper parret Erik (Morten Hee Andersen) og Ann Barbera (Amanda Collins) til på gården. Også nogle karakterer, som får stor betydning senere hen i filmen.
13 år efter En Kongelig Affære, har instruktør Nikolaj Arcel og skuespiller Mads Mikkelsen fundet sammen til et fællesprojekt igen.
Heldigvis for det.
Arcel har siden 2012 prøvet at smage lidt på Hollywood (han floppede med den ellers underholdende The Dark Tower i 2017) og Mikkelsen, ja, han har hygget sig lidt indenfor flere franchises (som Marvel, Star Wars, Harry Potter og Indiana Jones). Men nu er de tilbage på dansk jord igen, og selvom det minder en del om det univers de diskede op med sidst, så føles det alligevel tiltrængt og forfriskende.
Stilen i Bastarden kan man kalde for en nordic western. Beskidt og brutal, som i en amerikanske western, med med et stort og dunkende hjerte midt i det hele. Med nerve og sjæl og noget på spil. Præcist ligesom i En Kongelig Affære.
Og der er mange fællestræk til netop til det oscarnominerede drama fra 2012. Mikkelsen er endnu engang i front som hovedperson og med en ubehagelig og ustabil konkurrent af en modstander. Modstanderen denne gang spilles også af en debutant. I 12′ var det Mikkel Boe Følsgaard der imponerede som Christian 7. Denne gang hedder han Simon Bennebjerg. Hvor er han godt castet. Han hjælpes selvfølgelig må vej af Nikolaj Arcel og Anders Thomas Jensens skarpe manuskript, men Bennebjerg ejer hver én scene han er med i og gør en næsten tegneserieagtig skurk drilsk, farlig og ja, igen, utilregnelig, så man ikke ved hvad han vil sige og gøre som det næste.
En fremragende præstation og en skuespiller jeg glæder mig til at se mere af i fremtiden.
På skuespilfronten står Bastarden til et 12-tal. Udover Bennebjergs pragtpræstation, gør Mads Mikkelsen selvfølgelig også en indsats han kan være yderst bekendt med. Jeg vil ikke gå i detaljer om Mikkelsens performance (der er så mange andre i filmen, som også kan og bør fremhæves). Han er altid seværdig, også når han ikke siger noget. Hans vejbidte fjæs fortæller mere end tusind ord om spinkle drømme og håb for fremtiden.
Netop drømme og håb er nogle af filmens store temaer, og hvor langt man vil gå for at forfølge dem. Som Nicolaj Arcel har været ude at sige i forbindelse med filmen, så handler den samtidig også om at kunne lære at livet er kaotisk og acceptere det mens der sker, og måske kunne nyde det mens det varer.
Tilbage til De Schinkels sætning i starten, livet er kaos.
Selvom Bastarden minder om tidligere danske film som Før Frosten og tidligere nævnte, En Kongelig Affære, er den alligevel helt sin egen. En imponerende film, som burde kunne forføre selv den mest kræsne filmentusiast.
Bastarden får 5/6 hamre:
🔨 🔨 🔨 🔨 🔨
