Barking Dogs Never Bite

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Instruktør: Bong Joon Ho
År: 2000
Genre: Komedie – lidt sort i kanten
Filmen er set på: Filmstriben.dk

Bong Joon Ho’s debutfilm fra 2000.

Vi er i vanligt todelt territorie her i Barking Dogs.

Bong Joon Ho tager os med på et ridt imellem genrer, og han får det til at se legende let ud.

Han har forfinet kunsten, den dag idag, men allerede dengang, med denne film, fik vi nogle klassiske greb fra den koreanske mester.

Filmen blender rundt mellem kulsort humor og falde-på-halen-scener, og går direkte over i potentiel uhygge og gys.

Det ender med andre instruktører ofte med, at man skvatter sammen mellem to stole, men i Bong’s selskab føles det aldrig forceret. Han har styr på sine virkemidler, og han jonglerer legende let med de forskellige stilarter.

I Barking Dogs Never Bite er vi med i hovekarakter Yun-ju´s trivielle hverdag, med en gravid og meget streng og tyrannisk kæreste – mest fordi hun “får lov”.

Han underviser på en skole, men vil gerne være professor på universitetet.

Kan man egentlig bestikke sig til det?

I samme lejlighedskompleks som Yun-ju bor den introverte og lidt simple unge kvinde, Hyun-nam.

Hun lever et tilbagetrukket og asocialt liv med sin veninde, men noget i hende bliver vakt, da hun ser sedler i kvarteret med forsvundne hunde, og en dag ved et tilfælde ser en mand smide en hund ud fra et tag.

Hun forfølger både manden og mysteriet om de stakkels små larmende og irriterende køtere…

Katten-efter-musen-jagten smelter sammen med ægteskabelige problemer, og maskulint vatpikkeri her i denne komiske perle, der både spidder samfundets kønsroller, sociale lag og ikke mindst nogle menneskers alternative madvaner…

Vi får flere, efterhånden klassiske trademarks fra Bong Joon Ho.

Regnen er et tilbagevendende element i hans film. Den tæsker ubønhørligt ned i nogle af nøglescenerne.

Den evige tilstedeværelse af en “tosse” er også til at genkende.

Hans leg med samfundets sociale lag, og hans måde at udfordre dem på er også en stor faktor. Vi så det senest forfinet til perfektion i mesterværket, Parasite.

Vi runder af

Barking Dogs Never Bite er starten på Bong Joon Ho’s ouvre.

Det er helt tydeligt, at han allerede dengang havde visionerne og idéerne til de film, og den karriere han har idag.

En sand mesters spæde, men stilsikre start!

Barking Dogs Never Bite får 4/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨

Seneste

© Disney

Robin Hood

For mig er dette Disney’s bedste værk.
Det er ikke dybt og nyskabende som Løvernes Konge, eller visuelt betagende som Bernard Og Bianca: SOS Fra Australien.
Den er derimod “bare” charmerende og fuldstændig uimodståelig.

Volver

Nicolai har denne gang anmeldt Pedro Almodóvars Volver, som er en smuk og rørende film, som perfekt balancere mellem humor og reel alvor og som virkelig godt fortæller en historie om både at forsvinde og vende tilbage til fortiden.

Barking Dogs Never Bite

Stærk debut fra den koreanske mester!
Sort humor, skæve karakterer, og et lille drys gys, danner ramme om en stærk film.

One Flew Over The Cuckoo’s Nest

Nicolai har denne gang anmeldt en af de største og bedste film-klassikere nogensinde, om jagten på frihed i en lukket tilstand og spørgsmålet om hvem der er normal og hvem der er sindssyg.

The Lost City

Forudsigeligt, romantisk tjubang-eventyr? Who cares, for Bullock og Tatum er forrygende sammen på skattejagt i The Lost City, som er underholdende fra start til slut.

Nightmare Alley

Her i Nightmare Alley er han gået full blown noir, og det er blevet til en på mange måder mesterlig film, der dog også har sine mangler hist og her.

C’mon C’mon

Andreas har set, hvad der meget muligt kan gå hen og blive årets film.
Skøn feel good og eftertænksomt drama i visuelle og lydmæssige klæder i mesterlig klasse. Du kan le, du kan græde, du kan bruge masser af tid på bare at tænke over filmen. Den vedkommer os alle.
Et meget smukt værk!