Barking Dogs Never Bite

Picture of Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

År:

Genre:

Instruktør: Bong Joon Ho
År: 2000
Genre: Komedie – lidt sort i kanten
Filmen er set på: Filmstriben.dk

Bong Joon Ho’s debutfilm fra 2000.

Vi er i vanligt todelt territorie her i Barking Dogs.

Bong Joon Ho tager os med på et ridt imellem genrer, og han får det til at se legende let ud.

Han har forfinet kunsten, den dag idag, men allerede dengang, med denne film, fik vi nogle klassiske greb fra den koreanske mester.

Filmen blender rundt mellem kulsort humor og falde-på-halen-scener, og går direkte over i potentiel uhygge og gys.

Det ender med andre instruktører ofte med, at man skvatter sammen mellem to stole, men i Bong’s selskab føles det aldrig forceret. Han har styr på sine virkemidler, og han jonglerer legende let med de forskellige stilarter.

I Barking Dogs Never Bite er vi med i hovekarakter Yun-ju´s trivielle hverdag, med en gravid og meget streng og tyrannisk kæreste – mest fordi hun “får lov”.

Han underviser på en skole, men vil gerne være professor på universitetet.

Kan man egentlig bestikke sig til det?

I samme lejlighedskompleks som Yun-ju bor den introverte og lidt simple unge kvinde, Hyun-nam.

Hun lever et tilbagetrukket og asocialt liv med sin veninde, men noget i hende bliver vakt, da hun ser sedler i kvarteret med forsvundne hunde, og en dag ved et tilfælde ser en mand smide en hund ud fra et tag.

Hun forfølger både manden og mysteriet om de stakkels små larmende og irriterende køtere…

Katten-efter-musen-jagten smelter sammen med ægteskabelige problemer, og maskulint vatpikkeri her i denne komiske perle, der både spidder samfundets kønsroller, sociale lag og ikke mindst nogle menneskers alternative madvaner…

Vi får flere, efterhånden klassiske trademarks fra Bong Joon Ho.

Regnen er et tilbagevendende element i hans film. Den tæsker ubønhørligt ned i nogle af nøglescenerne.

Den evige tilstedeværelse af en “tosse” er også til at genkende.

Hans leg med samfundets sociale lag, og hans måde at udfordre dem på er også en stor faktor. Vi så det senest forfinet til perfektion i mesterværket, Parasite.

Vi runder af

Barking Dogs Never Bite er starten på Bong Joon Ho’s ouvre.

Det er helt tydeligt, at han allerede dengang havde visionerne og idéerne til de film, og den karriere han har idag.

En sand mesters spæde, men stilsikre start!

Barking Dogs Never Bite får 4/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨

Seneste

Forgotten Island

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om 2 veninder, som pludseligt havner på en mystisk ø og må kæmpe med deres manglende hukommelse, for at komme hjem.
Forgotten Island/Den glemte ø, er et højenergisk eventyr, med masser af humor og hjerte, som hele familien kan nyde.

F for får

Biografpremiere: 08/10                     Sommetider er tingene ikke som det de ser ud til at være. Dette er en måde at forklare den nye F for får-film

Heart of the Beast

Nicolai har denne gang anmeldt en film, om en tidligere soldat der lever og overlever ude i vildmarken, sammen med sin hund.
Der er tale om en meget gribende og intens film, som i den grad går lige i hjertet.

Dobbeltfejl

Nicolai har denne gang anmeldt en meget kompleks film om forældre der forsøger at håndtere en overgrebssag, som involvere deres børn.
Dobbeltfejl er en hård film, men dog samtidig også en film der efterlader meget, at snakke og tænke over.

Coyote vs. Acme

Hvis man har gode minder med Looney-Tunes-tegnefilmene, så er Coyote vs. Acme, en stor anbefaling!
Det er ikke en perfekt film, men der er masser af gode grin for hele familien.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Nicolai har denne gang anmeldt en gyserkomedie, om en aspirerende filminstruktør som forsøger at give sin yndlings gyserfilmserie et comeback, men som dog ender med mere end hvad hun bad om.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma, er en gyser-satire og meget mere til. Den er ikke for alle, men dog meget anbefalingsværdig.

Hana Korea

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk/sydkoreansk film om en ung kvinde ved navn Hyesun, som ankommer til Nord- til Sydkorea, for at få en anden tilværelse og tjene penge til hendes syge mor.

Der er tale om en meget rørende og meget menneskelig film, som kræver tålmodighed, men dog giver en smuk oplevelse, hvis man er klar på den.

The End of Oak Street

En familie bliver lige pludseligt angrebet af dinosaurer i 1982. Dette er præmissen i The End of Oak Street, som Nicolai har anmeldt og som ikke er helt perfekt.
Alligevel er den dog seværdig nok til en bif-tur.