Bad Boys For Life

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Bad Boys For Life. Instruktør: Adil El Arbi og Bilall Fallah. År: 2019. Genre: Actionkomedie. Kan streames på Blockbuster.dk

Bad boys, bad boys
Whatcha gonna do, whatcha gonna do
When they come for you.

Når jeg engang i fremtiden, skal på pension og sige farvel til arbejdslivet, er der måske lille chance for, at jeg nynner lidt af titelsangen fra actionfilmen, Bad Boys For Life, som er den tredje film i rækken, om de to politibetjente, Mike Lowrey og Marcus Burnett.

Den tredje og overrakende efterfølger, til Michael Bays testosteronfyldte Bad Boys fra 1995 og Bad Boys 2 fra 2004.

1’eren var skamløst underholdnede.

2’eren var til gengæld så rædselsfuld, at den simpelthen, i fremtiden, forhåbentligt er slettet fuldstændig fra min seniorhukommelse.

Det jeg har da lov at håbe på.

Årsagen til denne snak om nynnen af titelmelodier og mine fremtidige pensionplaner og (dårlige) hukommelse (jeg er jo kun 35 somre), er pga. Martin Lawrence’ karakter (Marcus), i den nye Bad Boys-film. Han overvejer nemlig selv at skulle pensioners, efter næsten 25 års tro tjeneste som politibetjent i Miami.

Han er, ligesom hans partner, Mike, ikke just ung længere.

Forskellen på de to, ældre herrer er dog til at få øje for: Mike er i tiptop form, har styr på tøjstilen, kører i sportsbiler og er stadig barnløs og single.

Modsat Marcus, som er småtyk, har en kedelig far(tøj)stil, er praktisk anlagt, har rummelig familiebil og har både kone, svigersøn/datter og barnebarn.

Men de er stadig slemme drenge hele livet. Og de synger stadig Inner Circles hit fra 87′, for fuld udblæsning. Faktisk utallige gange gennem filmen, hvor den enten bliver nynnet, sunget eller bliver blæst op som baggrundsmusik.

De to 50-plussere, gør hvad de kan, for at være med i den nye specialgruppe indenfor politiet, AMMO. Deres opgave er at nedlægge den grumme leder, Armando Armas og hans narkobandes hærgen i Miami.

Armos har, med sin mexican-badass mom på sidelinen, en personlig vendetta (mod Lowrey, som han næsten får slået ihjel) og en håndfuld garvede mænd i politi og advokatbranchen.

Selvom filmen i sidste ende er enkel og simpel, prøver filmens instruktører, Adil El Arbi og Bilall Fallah, i starten af komplicere løjerne mere end det er nødvendigt. Samtidig er skurkene så endimensionelle og forudsigelige i deres handlinger, så det skriger “manuskript skrevet i tømmermænd”.

Kort sagt, så er Bad Boys For Life holdepladsen for de stereotype skurkeroller.

Men vi har jo heller ikke sat os til rette for at blive udfordret af nuancerethed i lange baner. Har vi vel?

Nej, vi har sat os i biografen for at se genforeningen mellem Will Smith og Martin Lawrence.

Så gør det ikke det helt store om vi har voldsomt interessante skurke og et overraskende plowtwist.

For Smith og Lawrence hygger sig så gevaldigt i de gamle, velkendte roller, og den gode kemi spreder sig til publikum, som man virkelig kan mærke gnisten.

Særligt er, den lille rundkindede, Martin Lawrence, i rollen som seniorklar morfar, Marcus Burnett, sprudlende. Selvom han ikke har haft en god rolle i mange år, kan man tydeligt mærke at han har savnet komikken og skuespillet.

Han er den perfekte cocktail i selskab med Smiths cool’ Lowrey. For selvom de er dimentrale modsætninger, har de en særlig broderkærlighed til hinanden.

For Lowrey er toptrimmet og cool. Derfor er det enormt skægt og befriende at høre Burnett kaste brokkende og undrende one-liners afsted, om alt det han ikke selv repræsenterer.

Muligvis er det (heller) ikke Smiths bedste rolle i flere år. Men det er stadig langt bedre end den underlige, ambivaente (dobbelt)rolle han havde i Gemini Man, sidste år. For kendere af Smiths bedste præstationer ved, at manden muligvis godt kan spille fint og troværdigt skuespil når det gælder, men at han er allerbedst, når han får lov til at fyre jokes af, ind i mellem.

Som en actionfilm, fungerer actionsekvenserne i Bad Boys For Life, upåklageligt. Den opfinder ikke den dybe tallerken, mht. nyopfundne stunts eller eksplosioner, men gør hvad den skal. Og så heller ikke mere.

Nej, der hvor den for alvor eksploderer og gør indtryk, er samtlige scener med Lawrence og Smithi centrum. Deres bromance er filmmagi for filmelskere med forkærlighed til gamle actionfilm, såsom Dødbringende Våben, 24 Timer og The Last Boyscout og En Russer Rydder Op I New York.

Uden at afsløre for meget lægges der op til en 4’er i slutscenerne.

Jeg tager gerne på en ny køretur i Mikes porche til den tid, hvis Lawrence og Smith stadig har gnisten til den tid.

Whatcha gonna do
When they come for you

Bad Boys For Life får 4/6:

🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Gondola

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 gondolfører i en gregoriansk landsby, som bliver forelsket.

Det er en film uden nogen sagte ord og det er slet og ret, en af årets største filmiske fornøjelser, som er helt perfekt at opleve i biografen, i disse grå tider!

Godzilla x Kong: The New Empire (4k uhd)

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og René Buchtrup anmelder den her til hjemmebiografen.

Moviemaniac anmelder 4k-film: Stand By Me

“So darling, darling stand by me”. Ja, teksten kender i jo godt, men hva’ med 80’er-filmen den nu stammer fra. Hvordan er den ved et gensyn her i 2024? Se med her hvor René fra Moviemaniac anmelder 4k-film igen.

Stor som en sol

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk musikdokumentar, som i disse dage er semi-aktuel, da filmens omhandlende band, spiller 3x koncerter i Parken.

Stor som en sol, er helt overordnet en virkelig smuk, virkelig underholdende og ret så anderledes dokumentar om den kreative proces.

Til Verdens Ende

Viggo Mortensens instruktør-take på den traditionelle western er blevet til en fintfølende og næsten poetisk én af slagsen.
Vicky Krieps stjæler billedet som kvindelige hovedrolle, Vivienne.
René Buchtrup anmelder Til Verdens Ende.

Knox Goes Away

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en lejemorder med opbyggende demens og det er bestemt lige så specielt og hjerteskærende, som det måtte lyde.

Knox Goes Away er ikke fejlfri, men når den dog fungere, er den dybt fremragende og er grundlæggende, meget værd at se i biografen.

Furiosa: A Mad Max Saga

Kan Furiosa hamle op med sin forgænger, Fury Road? Både ja og nej. Men mest ja.
For Furiosa prøver ikke det samme som sin forgænger (heldigvis for det!) og giver os i stedet mere dybde i universet og mer’ historiefortælling.
Læs René Buchtrups begejstrede anmeldelse HER: