Bad Boys For Life

René

René

Originaltitel: Bad Boys For Life. Instruktør: Adil El Arbi og Bilall Fallah. År: 2019. Genre: Actionkomedie. Kan streames på Blockbuster.dk

Bad boys, bad boys
Whatcha gonna do, whatcha gonna do
When they come for you.

Når jeg engang i fremtiden, skal på pension og sige farvel til arbejdslivet, er der måske lille chance for, at jeg nynner lidt af titelsangen fra actionfilmen, Bad Boys For Life, som er den tredje film i rækken, om de to politibetjente, Mike Lowrey og Marcus Burnett.

Den tredje og overrakende efterfølger, til Michael Bays testosteronfyldte Bad Boys fra 1995 og Bad Boys 2 fra 2004.

1’eren var skamløst underholdnede.

2’eren var til gengæld så rædselsfuld, at den simpelthen, i fremtiden, forhåbentligt er slettet fuldstændig fra min seniorhukommelse.

Det jeg har da lov at håbe på.

Årsagen til denne snak om nynnen af titelmelodier og mine fremtidige pensionplaner og (dårlige) hukommelse (jeg er jo kun 35 somre), er pga. Martin Lawrence’ karakter (Marcus), i den nye Bad Boys-film. Han overvejer nemlig selv at skulle pensioners, efter næsten 25 års tro tjeneste som politibetjent i Miami.

Han er, ligesom hans partner, Mike, ikke just ung længere.

Forskellen på de to, ældre herrer er dog til at få øje for: Mike er i tiptop form, har styr på tøjstilen, kører i sportsbiler og er stadig barnløs og single.

Modsat Marcus, som er småtyk, har en kedelig far(tøj)stil, er praktisk anlagt, har rummelig familiebil og har både kone, svigersøn/datter og barnebarn.

Men de er stadig slemme drenge hele livet. Og de synger stadig Inner Circles hit fra 87′, for fuld udblæsning. Faktisk utallige gange gennem filmen, hvor den enten bliver nynnet, sunget eller bliver blæst op som baggrundsmusik.

De to 50-plussere, gør hvad de kan, for at være med i den nye specialgruppe indenfor politiet, AMMO. Deres opgave er at nedlægge den grumme leder, Armando Armas og hans narkobandes hærgen i Miami.

Armos har, med sin mexican-badass mom på sidelinen, en personlig vendetta (mod Lowrey, som han næsten får slået ihjel) og en håndfuld garvede mænd i politi og advokatbranchen.

Selvom filmen i sidste ende er enkel og simpel, prøver filmens instruktører, Adil El Arbi og Bilall Fallah, i starten af komplicere løjerne mere end det er nødvendigt. Samtidig er skurkene så endimensionelle og forudsigelige i deres handlinger, så det skriger “manuskript skrevet i tømmermænd”.

Kort sagt, så er Bad Boys For Life holdepladsen for de stereotype skurkeroller.

Men vi har jo heller ikke sat os til rette for at blive udfordret af nuancerethed i lange baner. Har vi vel?

Nej, vi har sat os i biografen for at se genforeningen mellem Will Smith og Martin Lawrence.

Så gør det ikke det helt store om vi har voldsomt interessante skurke og et overraskende plowtwist.

For Smith og Lawrence hygger sig så gevaldigt i de gamle, velkendte roller, og den gode kemi spreder sig til publikum, som man virkelig kan mærke gnisten.

Særligt er, den lille rundkindede, Martin Lawrence, i rollen som seniorklar morfar, Marcus Burnett, sprudlende. Selvom han ikke har haft en god rolle i mange år, kan man tydeligt mærke at han har savnet komikken og skuespillet.

Han er den perfekte cocktail i selskab med Smiths cool’ Lowrey. For selvom de er dimentrale modsætninger, har de en særlig broderkærlighed til hinanden.

For Lowrey er toptrimmet og cool. Derfor er det enormt skægt og befriende at høre Burnett kaste brokkende og undrende one-liners afsted, om alt det han ikke selv repræsenterer.

Muligvis er det (heller) ikke Smiths bedste rolle i flere år. Men det er stadig langt bedre end den underlige, ambivaente (dobbelt)rolle han havde i Gemini Man, sidste år. For kendere af Smiths bedste præstationer ved, at manden muligvis godt kan spille fint og troværdigt skuespil når det gælder, men at han er allerbedst, når han får lov til at fyre jokes af, ind i mellem.

Som en actionfilm, fungerer actionsekvenserne i Bad Boys For Life, upåklageligt. Den opfinder ikke den dybe tallerken, mht. nyopfundne stunts eller eksplosioner, men gør hvad den skal. Og så heller ikke mere.

Nej, der hvor den for alvor eksploderer og gør indtryk, er samtlige scener med Lawrence og Smithi centrum. Deres bromance er filmmagi for filmelskere med forkærlighed til gamle actionfilm, såsom Dødbringende Våben, 24 Timer og The Last Boyscout og En Russer Rydder Op I New York.

Uden at afsløre for meget lægges der op til en 4’er i slutscenerne.

Jeg tager gerne på en ny køretur i Mikes porche til den tid, hvis Lawrence og Smith stadig har gnisten til den tid.

Whatcha gonna do
When they come for you

Bad Boys For Life får 4/6:

🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

5 fantastiske serier, der straks bør forlænges

Der er mange serier der burde stoppe, mens legen er god. Og så er der de få serier, der sagtens kan forsætte.
René Buchtrup prøver at råbe de store Hollywood-studier op med denne liste, over serier der straks bør forlænges.

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.