Originaltitel: Arctic. Instruktør: Joe Penna. År: 2018. Genre: Drama. Kan streames på Blockbuster.
Mads Mikkelsen er simpelthen bare røvsej!
Han er vel sammen med Lars Ulrich og Volbeat Danmarks største eksportvare, næstefter bacon.
Ja, okay, små slag René Buchtrup. Men kort og godt mener jeg godt man bør og kan være stolte over den kære Mads. Han spiller ihvertfald røven ud af buskerne i endnu en Hollywood-film.
Denne gang imponerer han totalt i instruktør Joe Pennas instruktørdebut “Arctic” hvor han spiller forskeren Overgård som styrter ned med hans flyvemaskine i et snedækket ingenmandsland. Det er kun ham, is og masser af sne. Og nåeh ja, en kvinde han skal prøve at hjælpe.
Hun er egenetlig ikke så vigtigt. Jo, altså hun spiller en helikopterpilot som styrter ned (ja, ingen kan åbenbart flyve uden at styrte ned i denne film) og så må Overgård redde hende fra døden. Hun fungerer både som en tung sæk kartofler som Overgård konstant slæber rundt på, men samtidig symboliserer hun også dét han har brug for: håbet for overlevelse.
Men det essentielle ved filmen er manden mod naturen. Overgårds kamp for overlevelse i snelandskabet.
Det er overlevelse ala “The Revenant” og “127 Hours”. Det er en straight story. Og det er det bedste ved filmen: enkeltheden. Faktisk er “Arctic” bedst når der ikke bliver snakket. Når den kære Mads Mikkelsen grynter, fanger fisk, koger nuddel-fiskesuppe over gasblus og lader batterier op. Han leverer én af hans bedste præstationer i mange år. Og det siger bestemt ikke så lidt.
Mikkelsens fjæs er som et storladent og gådefuldt stykke klippelandskab; hærget og robust. Vildt, men samtidig betagende. Ligesom et lille vindstød ville få træernes kroner til at sveje, ser vi alle de forskellige detaljer i hans ansigt hver gang der sker selv det mindste. Et enkelt blik, et hævet øjenbryn, et næsten skjult, men skævt smil: vi oplever alle nuancer i hans ansigt og det er en fornøjelse at iagttage. Et beundringsværdigt fjæs vi ikke kan øjnene fra.
Det er en fysisk præstation uden lige. Vi kan som publikum mærke hvordan Overgård har det. Presset bliver hårdere, kulden tager mere til og det valg han træffer om at redde kvinden, koste hvad det vil, har konsekvenser.
Måske ville “Arctic” have været en mere interessant film hvis Overgård havde været den eneste i filmen. Muligvis havde det været mere optimalt hvis underlægningsmusikken ikke konstant fortalte os hvilken følelse vi nu skulle føle undervejs. Det kunne i øvrigt også have været interessant hvis vi havde fået mere information om hvem denne Overgård egentlig var for en skikkelse.
Alt sammen små petitesser som vi kun kan gisne om.
For når alt kommer til alt er “Arctic” en lille fin film med en stivfrossen Mads Mikkelsen som kæmper for overlevelse med sådan en overbevisning, så man hepper med ham. Helt til det sidste.
