Instruktør: Mårten Klingberg
År: 2023
Genre: Drama.
Biografpremiere: 10/08.
Sommetider i livet, tager tingene en drejning som man enten ikke har regnet med eller som man ikke har lyst til at møde og hvad kan man så gøre? Man kan give op, men man kan også (og skal helst gerne) fortsætte og kæmpe hårdere for at opnå glæde.
Dette er noget af det som Mårten Klingbergs film Andra Akten handler om, udover hvad der sker når man er komme lidt op i alderen og føler at livet lidt er gået i stå for én.
Mårten Klingberg er primært skuespiller, men har dog også instrueret en god håndfuld film (og nogle Beck-afsnit) og manuskriptet er lavet af den finske forfatter Anna Heinämaa og den finske skuespiller (og lidt manuskriptforfatter) Vera Kiiskinen.
Selve historien som filmen fortæller, omhandler skuespilleren Harald og fysioterapeuten Eva.
Harald er lidt op i årene og som i starten af filmen får han et slagtilfælde og bliver dermed sat ud af kurs og bliver meget gnaven (mere end hvad han muligvis var i forvejen)
Eva bliver i starten af filmen pensioneret og bor lige over for sin eksmand der står til at skulle gifte sig på ny, imens Evas søn ikke har megen tid eller behov for hendes hjælp.
Skæbnen vil så at Eva pludseligt går ind i Harald (imens hun er på vej til en af sine sidste arbejdsdage) og straks for Eva at vide at mange af hendes kollegaer er blevet tilbudt at hjælpe Harald, men ingen af dem har nogen form for lyst til det.
Da Eva ikke har udsigter til noget som helst i sit liv, tager hun chancen og tilbyder sin hjælp som fysioterapeut, til at få Harald på benene igen (selvom hun er pensioneret).
Til at starte med, er Harald meget gnaven og ikke samarbejdsvillig, men Eva giver ikke op og da Harald bliver tilbudt en rolle som Cyrano de Bergerac, mener Harald straks at Eva skal hjælpe med at læse replikker og så behøves der ikke at nævnes mere.
Umiddelbart, kan Andra Akten, godt lyde lidt som et lettere tilforladelig hyggeligt komisk og små-romantisk drama, hvor man bare kan læne sig tilbage med et tæppe og lidt te.
Og jo, filmen er hyggelig, grunden den rolige tone/stemning og dernæst meget hjertevarm og skam også morsom, uden at man nødvendigvis skraldgriner.
Men samtidig er Andra Akten også virkelig menneskelig, kompleks og virkelig livlig og med øjeblikke af skønhed.
Dette er særligt takket være det faktum at Andra Akten til tider er lavet som en romantisk kærlighedsfilm (hvilket den også bliver), men som dog lige så meget er en kærlighedshistorie om et venskab om 2 ældre mennesker (Eva & Harald) og for mig er det dén af filmens ”lidt” 2 kærlighedshistorier, som rammer mig mest og bedst i hjertet.
Det skal også nævnes at Eva også for bygget et lille venskab/kenskab med nogle ældre stamgæster på en bar som går til musikquiz og på sin vis fungere denne del også fint ind i Evas historie om (endelig) at frigøre sig i livet og få noget ud af tilværelsen.
Samtidig så synes jeg også der er et interessant og ret fedt meta-lag i filmen i forhold til at Harald spilles af den ældre og meget berømte svenske skuespiller, Rolf Lassgård som ligesom Harald også har spillet kriminalkommissær mange gange før (hvor det i Rolf Lassgårds tilfælde, så skyldes Wallander-rollen).
Apropos Rolf Lassgård, så er skuespillet for de 2 hovedrolleindehavere, virkelig fremragende!
Lena Olin yder en pragtpræstation som Eva, da hun både er dybt troværdigt som en kvinde der gør alt for at holde sig oven vande og ikke falde sammen og samtidig også virkelig varmhjerteligt skildre en fysioterapeut der gør sit for at hjælpe en ældre herre helt tilbage på benene.
Rolf Lassgård er også ja faktisk til tider helt fantastisk som Harald, da han virkelig fremragende skildre en (til at starte med) virkelig svækket og ret hjælpeløs mand og desto mere han lever op, desto mere lever Rolf Lassgård også op og det synes jeg faktisk også er ret smukt at være vidne til.
Det skal også nævnes at Lena Olin & Rolf Lassgård har en bedårende og virkelig perfekt kemi over for hinanden og scenerne som de har sammen og smilene som de sender til hinanden, er en stor nydelse at være vidne til.
Jeg må også lige fremhæve én af dem som Eva møder på baren (og én som hun bliver ven med), som er den 72 årige Siv, som spilles af Anneli Martini, fordi hun stråler virkelig af liv og Anneli Martini portrættere dybt troværdigt og meget rørende en kvinde der gerne vil være der for andre og helst gerne vil have at folk er i godt humør.
For også lige at fremhæve musikken, så har Andreas Tegnblad noget virkelig fint underlægningsmusikken, som virkelig godt bidrager til filmens rolige og meget behagelige stemning og så synes jeg også at Come Give Me Love af salige Ted Gärdestad (en meget berømt svensk sanger) formår at spille en ret fin rolle i filmen og First Aid Kit bidrager med en virkelig smuk engelsk version af den sang ved rulleteksterne.
Men er Andra Akten, et mesterværk?
Desværre ikke helt. Dette skyldes først og fremmest at på et tidspunkt i filmen begynder der at åbne sig en romantisk fortælling mellem Eva & Harald, som jeg synes føltes lidt pludselig og til tider lidt unødvendig til andet end at skabe noget mere drama og konflikt, selvom kemien mellem de 2 karakterer skam ikke fejler spor.
Dernæst, synes jeg også at slutningen blev trukket lidt i lang drag i forhold til slutningen og konklusionen som den gerne vil ende med. Slutningen fejler skam ikke spor og viser sig også som værende passende, men rejsen mod den, synes jeg godt kunne være klaret bedre
Og alt i alt, er Andra Akten, et virkelig fremragende og dybt hjertevarmt drama om vigtigheden ved at kæmpe videre i livet, når det står til at gå i stå og havde man muligvis udladet et pr. ting og sat lidt mere tempo på slutningen, ja så havde vi haft et mesterværk.