Originaltitel: A Working Man
Instruktør: David Ayer
År: 2025
Genre: Action.
Biografpremiere: 27/03
Fortiden har det med at indhente nutiden, lige meget hvor meget man måtte ønske den væk.
Dette er en lille del af historien i David Ayers nye actionfilm, A Working Man.
Filmen handler om Levon Cade, som er en krigsveteran, som nu er bygningsarbejder.
Levon Cade, er ligeledes enkemand og har en datter, som primært bor hos sin bedstefar/morfar, som ikke er meget for at lade Levon Cade, tilbringe tid med sin datter, på baggrund af Levon Cades fortid.
En dag, skal Levon Cades’ chefs datter, Jenny, fejre at hun har bestået et semester på sin skole og på den bytur, ender Jenny med at blive taget til fange og sat til menneskehandel (det danske ord for human-traficking).
Levon Code, tøver først med at sætte sig for at finde hende (på baggrund af hans fortid), men han overtales hurtigt og straks finder Levon Code, vej til en grum kriminel underverden, for at få Jenny hjem igen.
A Working Man er udover at være instrueret af David Ayer, ligeledes med manuskript af David Ayer og Sylvester Stallone (som også har produceret filmen), hvor manusset så er baseret på en bog af Chuck Dixon.
For bare at få lettet hjertet helt fra start, så føler jeg at der er noget lidt skizofrent ved denne actionfilm.
Dette skyldes at helt fra start af (ved startteksterne), der får man mere eller mindre Levon Codes fortid vist, på en lidt kryptisk måde. Levon Code bliver derefter vist som værende en ret følsom mand, der gerne vil leve et fredligt liv og ligeledes gerne vil tilbringe så meget tid med sin datter som muligt, selvom bedstefaren gør meget for at forhindre dette.
Levon Code, bliver i øvrigt portrætteret af Jason Statham, som har været med i intet mindre end 42 actionfilm gennem 25 år (hvor A Working Man, så er nr. 42). Jason Statham, er dermed vant til film, hvor han enten skal slå på tæven eller skyde slemme folk.
Men samtidig virker det dog også til, at Jason Statham, gerne vil prøve med noget der virker som helt seriøst skuespil, i hvert fald i starten af filmen.
Men så snart redningsmissionen (om at få Jenny fri og hjem) sættes i gang, så ved jeg ikke om Jason Statham går på autopilot (da jeg ikke har set vildt mange film med ham), men Levon Code, bliver i hvert fald portrætteret som en mand der har styringen og ikke er bange for nogen eller noget.
Noget jeg ligeledes vil skrive, er at filmens skurke, er flere, da Levon Code, på sin vis skal kæmpe sig igennem forskellige led eller selskaber, for at finde frem til hovedskurken og ham der har Jenny. Samtlige af filmens skurke, er gennemført onde og her ment så onde, så jeg havde det helt fint med, at Levon Code, gik hårdt til dem.
Man kan bestemt også kalde filmens skurke for klichéer og faktisk så meget, at i en scene hvor flere af dem sidder ved et bord, over for Levon, så siger én af dem; ”Ham der (en anden skurkagtig person), han er en lille kartoffel, Jeg er en stor kartoffel”.
Det er lidt det niveau som filmens dialog er på.
Jeg må ligeså skrive, at filmens underlægningsmusik af Jared Michael Fry, er noget af det mest manipulerende underlægningsmusik, jeg længe har hørt.
Forstået på den måde, at når der er nogen fare på færre, så ved man det allerede på baggrund af musikken (fordi det så er snigende og dystert) og når der er action, så får den fuld hammer.
Jeg vil ligeledes skrive at hvis man er i tvivl om, hvor meget filmen skal tages seriøst, så er der en scene, hvor Levon Code skal bekæmpe et hold håndlangere (for lidt at vise en skurkagtig person, at han ikke er politimand), hvilket bliver gjort til Dropkick Murphys ”The Boys Are Back”.
Nu har jeg umiddelbart skrevet meget der kan tolkes som kritik, så er A Working Man, helt uden kvaliteter?
Nej.
Selvom Jason Statham, ikke yder nogen nær så bemærkelsesværdig præsentation, som han måske skulle, så fungere Jason Statham, dog alligevel og jeg heppede skam på ham, hele vejen.
Dernæst, så selvom de ikke har mange scener sammen, så synes jeg dog at scenerne mellem Jason Statham og Isla Gie (der spiller rollen som Levon Codes datter, Merry), fungerede virkelig godt og virkede ret troværdigt.
David Harbour har rollen som en blind krigsveteran ved navn, Gunny (som er en af Levon Codes venner) og selvom hans eneste formål er at være en ven og hjælp til Levon Code, så synes jeg dog at David Harbour, gjorde det ok.
Filmens actionscener, er ikke nogle, hvor jeg tænkte wauv eller følte at jeg var vidne til noget der egentlig er bemærkelsesværdigt.
Men, alligevel formår filmens action, at fungere ok og navnlig filmens endelige klimaks og sidste opgør, synes jeg var ret fedt udført. Også selvom der er noget lidt dumt ved slutningen (som jeg ikke vil afsløre).
Men, i det store hele er, A Working Man, potentielt ikke nogen actionfilm der vil blive husket i år (som også har en kommende ottende, Mission Impossible-film), men jeg var dog alligevel ok underholdt og kedede mig ikke helt, da filmen havde et ret højt tempo.
Så, selvom det hverken er noget mesterværk eller nogen vildt god film, som man behøver at spæne til biffen for at se, så findes der dog værre og mere kedelige film, at bruge 2 timer på.
