A Man and a Camera

René

René

Originaltitel: A Man And A Camera. Instruktør: Guido Hendriks. År: 2021. Genre: Dokumentar. Spilletid: 64 min. Kan streames fra d. 23. april på doxonline.dk

Hvad er meningen med det her?

Ja, det er ikke mig der stiller det spørgsmål, men de mange mennesker, som medvirker i Guido Hendrikx’ dokumentarfilm, A Man And A Camera.

Jeg kan egentlig sagtens forstå dem. Og jeg undrer mig ligeså.

Hvad fa’en er meningen med al dette?

Præmissen i hans ca. 60 minutter lange film, er lige så simpel, som den er meget, meget underlig: Hendrikx tutter rundt med hans kamera i en lille, hollandsk by og filmer tilfældige mennesker foran deres hjem. Ofte ringer han på og venter på at de åbner. Og det er så det. Han siger ikke et ord. Han filmer bare og venter på en reaktion. Fuldt forståeligt er alle overraskede, forbløffede, betuttede, undrende og nysgerrige.

De fleste ryster på hovedet, og spørger hvad han laver, og lukker lige så stille døren igen. Få bliver irriterede, og virker truende. En enkelt giver Hendrikx et par på hovedet. Eller, hans kamera, for at være helt præcis.

Og så er der dem, der åbner døren med et smil og inviterer ham indenfor til en kop kaffe. Selvom de også er uforstående, mærker man alligevel en form for accept fra deres side. Om de tænker at manden med det store kamera måske er retarderet og ikke kan gøre for det, vides ikke. Det er kun gisninger fra min side. Men sagen er at de alligevel langsomt åbner op og begynder at fortælle om deres liv. Hendrikx vender tilbage til de gæstfrie mennesker flere gange, og bliver taget imod, som var han en ven af huset.

Særligt én scene, gjorde indtryk på mig. Hendrikx har lige forladt et hus, og skal til at vende sig om, da den gæstfrie mand kommer udenfor. Han vil blot give en heads up, om at flere fra den lokale facebookside, den for borgerne i byen, advarer om Hendrikx og hans kamera. Det er da medmenneskelighed der vil noget.

Jeg kan simpelthen ikke lure hvad instruktøren vil med denne film. Er det hele et grænsesøgende eksperiment, der vil se hvordan almindelige mennesker reagerer, når de får stukket et kamera lige op i snotten?

Jeg ved ikke selv hvordan jeg ville have reageret, hvis en mand troppede op med et stort kamera foran min hoveddør, filmede mig og ikke sagde et kvæk. Ville jeg glo tilbage i stilhed, skænke ham en kop kaffe eller stikke ham en flad. Jeg ville nok undre mig over spørge hvad meningen med dette var.

Det er også spørgsmålet jeg stiller efter at have set denne dokumentarfilm.

A Man And A Camera får 3/6 hamre: 🔨🔨🔨

Seneste

The Silencing

The Silencing går på ingen måde over i thriller-historien, men hvis man har hang til dystre mordgåder og menneskejagt, kan den snildt anbefales.

Klub Kranium (Dark Blossom)

Tre nordjyske emoer. En coming-of-age fortælling. Et smittende bekendtskab. Klub Kranium er en charmerende dokumentarfilm på dette års CPH:DOX

Pusher

Brutalt indblik i den københavnske underverden, og den organiserede narkohandel der foregår der.
Nicolas Winding Refn og Kim Bodnia sprænger alle rammer i dette mesterværk!

Soldaten

Råt og usminket portræt af et menneske med krigstraumer.
Den stiller skarpt på alternative behandlingsformer og giver desuden et meget ærligt fokus på mennesket fremfor diagnosen PTSD.

Red Screening

Red Screening kan på det varmeste anbefales. Den er ikke for sarte sjæle, da den er ganske eksplicit i sine blodsudgydelser, men alle fans af horror-genren burde hilse den velkommen.

Raising A School Shooter

Det dansk/svenske instruktørpar Frida og Lasse Barkfors stiller skarpt på skoleskyderier i USA og de forældre, som står tilbage med deres børn som mordere. En skræmmende vigtig dokumentarfilm på dette års CPH:DOX.

A Man and a Camera

En mand tøffer rundt i en lille hollandsk by med et kamera, filmer folk og siger ikke ord. Lyder det mærkeligt? Det er det også. A Man And A Camera lever i den grad op til titlen.

De Skrigende Halse

Hylemorsomt indblik i 80’ernes punkmiljø i København.
Folk er nogle idioter, der tager sig selv alt for højtideligt.
Undtagen Ronni-drengen, der bare prøver at please alle andre, og undgå at skide i bukserne….. Men altså det er svært, når man tager nervemedicin, og der kommer blod i lokummet!