A Man and a Camera

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: A Man And A Camera. Instruktør: Guido Hendriks. År: 2021. Genre: Dokumentar. Spilletid: 64 min. Kan streames fra d. 23. april på doxonline.dk

Hvad er meningen med det her?

Ja, det er ikke mig der stiller det spørgsmål, men de mange mennesker, som medvirker i Guido Hendrikx’ dokumentarfilm, A Man And A Camera.

Jeg kan egentlig sagtens forstå dem. Og jeg undrer mig ligeså.

Hvad fa’en er meningen med al dette?

Præmissen i hans ca. 60 minutter lange film, er lige så simpel, som den er meget, meget underlig: Hendrikx tutter rundt med hans kamera i en lille, hollandsk by og filmer tilfældige mennesker foran deres hjem. Ofte ringer han på og venter på at de åbner. Og det er så det. Han siger ikke et ord. Han filmer bare og venter på en reaktion. Fuldt forståeligt er alle overraskede, forbløffede, betuttede, undrende og nysgerrige.

De fleste ryster på hovedet, og spørger hvad han laver, og lukker lige så stille døren igen. Få bliver irriterede, og virker truende. En enkelt giver Hendrikx et par på hovedet. Eller, hans kamera, for at være helt præcis.

Og så er der dem, der åbner døren med et smil og inviterer ham indenfor til en kop kaffe. Selvom de også er uforstående, mærker man alligevel en form for accept fra deres side. Om de tænker at manden med det store kamera måske er retarderet og ikke kan gøre for det, vides ikke. Det er kun gisninger fra min side. Men sagen er at de alligevel langsomt åbner op og begynder at fortælle om deres liv. Hendrikx vender tilbage til de gæstfrie mennesker flere gange, og bliver taget imod, som var han en ven af huset.

Særligt én scene, gjorde indtryk på mig. Hendrikx har lige forladt et hus, og skal til at vende sig om, da den gæstfrie mand kommer udenfor. Han vil blot give en heads up, om at flere fra den lokale facebookside, den for borgerne i byen, advarer om Hendrikx og hans kamera. Det er da medmenneskelighed der vil noget.

Jeg kan simpelthen ikke lure hvad instruktøren vil med denne film. Er det hele et grænsesøgende eksperiment, der vil se hvordan almindelige mennesker reagerer, når de får stukket et kamera lige op i snotten?

Jeg ved ikke selv hvordan jeg ville have reageret, hvis en mand troppede op med et stort kamera foran min hoveddør, filmede mig og ikke sagde et kvæk. Ville jeg glo tilbage i stilhed, skænke ham en kop kaffe eller stikke ham en flad. Jeg ville nok undre mig over spørge hvad meningen med dette var.

Det er også spørgsmålet jeg stiller efter at have set denne dokumentarfilm.

A Man And A Camera får 3/6 hamre: 🔨🔨🔨

Seneste

The Drama

Nicolai har denne gang anmeldt en film om et bryllup, hvor forberedelserne til det, bliver svære og svære, efter at bruden bekendtgøre noget fra sin fortid. Der er tale om en meget sort komedie, som dog samtidig også giver meget at snakke om, udover at underholde.

Rental Family

Rental Family er feel-good, der gør mere end bare at varme. Brendan Fraser spiller en mand, der lejer sig ind i andres liv – og langsomt mister overblikket over, hvor rollen stopper, og følelserne begynder. En stille, rørende film, der bliver hængende efter rulleteksterne.
René Buchtrup anmelder

Predator 2

Predator 2 er måske den mest undervurderede film i hele serien – en eksplosiv storbyjagt fyldt med vilde praktiske effekter, brutal action og en fantastisk Danny Glover i topform.
René anmelder

Sirât

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fader og en søn, der leder efter deres datter & søster, sammen med nogle techno-ravere i Marokkos ørken.
Sirât er en stemningsfilm, som kræver tålmodighed og interesse i filmens rejse. Har man dog dette, er der tale om en meget intens og sanselig film, som er en biograftur værd.

Project Hail Mary

I en tid, hvor mange blockbusters føles som tom CGI-støj, er Projekt Hail Mary noget så sjældent som en storfilm med både hjerne, hjerte og humor.
En intelligent og underholdende rumfilm, der tør stole på sit publikum.
René anmelder

Persepolis

Jeg havde længe kendt filmen af navn, vidst at den byggede på Marjane Satrapis egne erindringer, og at den havde opnået en form for klassikerstatus inden for animationsfilm.

I Swear

Nicolai har denne gang anmeldt en sandfærdig fortælling om en mand, der har gjort en forskel for folk der lider med Touretttes. Det er filmen, I Swear, som er en dybt smuk og rørende film, med en historie som er virkelig værd at få fortalt i biografen.