Originaltitel: A Beautiful Life
Instruktør: Mehdi Avaz
År: 2023
Genre: Drama, musik
Kan ses på Netflix
Hvad er jeg blevet klogere på, efter jeg har set Mehdi Avaz’ musikfilmsdrama, A Beautiful Life?
- Christopher, som spiller hovedrollen synger rigtigt godt.
- Manuskriptet er sløvt og ekstremt klichefuldt.
- Historien virker ret utroværdig og er alt for simpel.
- Filmen er en guilty pleasure-oplevelse til folk som kan lide simple historier.
- Christopher spiller overraskende godt og har en ekstremt flotte biceps.
Sikke en kort anmeldelse, René. Og hva’ var lige det med Christophers biceps?!?!
Nej, det er mere en opsummering og ja, det er helt ok at du bare scroller videre nu, hvis du har for travlt, og ikke har brug for at jeg uddyber hvorfor.
Til alle jer andre, som bliver hængende lidt endnu, så vil jeg starte med at beskrive handlingen i filmen.
Popsangeren Christopher spille mut fisker ved havnen. Elliott hedder han. Han pakker fisk og skuler ud på verden, mens hans væmmes af den. Eller gør han? For efter fem minutter finder vi ud af at den vrede unge mand, også kan spille guitar. OG synge følsomme sange. Han bliver hyret ind som spillemand af hans kammerat Oliver (Sebastian Jessen) til en fødselsdagsfest for den indflydelsesrige, kvindelige Suzanne (Christine Albæk Børge) som er stor i musikbranchen, og pludselig tager Elliott over og synger, så alle må stoppe op et øjeblik. Ti minutter senere har produceren betalt Elliott ud af kaution (!), til gengæld for at lave lidt musik med ham. Snart står hendes datter, Lilly (Inga Ibsdotter Lilleaas) klar til at producere et nummer med den uslebne diamant, Elliott, og selvom de slet ikke kender hans historier, går der ikke lang tid før de snakker SoMe, et helt album og koncerter world wide.
Ja, tingene går ekstremt stærkt i A Beautiful Life, som virker lige så autentisk og seriøs, som Fast And The Furious eller en Marvel-film. Men på en eller anden måde glider det hele let og fordøjeligt ned, så man ikke rigtigt når at tænke over det.
På samme måde var det også i Mehdi Avaz’ tidligere film, som røg direkte ud på Netflix, Toscana,- madfilmen med Anders Matthesen i hovedrollen. Her kunne man også lægge hjernen til side i en stund og lade sig flyde med, hvis man havde lyst. Og tænke på lækre, italienske madretter imens.
Og netop disse linjer får nok ikke flere med på vognen og streame Christopher-filmen med det samme. Men jeg vil rose filmen for at være en forholdsvis underholdende produktion, som bestemt ikke er så dårlig som sit ry og hurtige dårlige omdømme den nu har fået. Selvom jeg ikke vil sige at castingen af popstjernen er en decideret genistreg, så gør den 31-årige alligevel det meget godt i hovedrollen. Han virker troværdig i de scener, hvor han kæmper med fortidens spøgelser, krænger sit hjerte ud med guitaren i hænderne og hvor han med sit kropssprog skal fortælle hvordan han har det. Han er kort sagt det bedste i en vakkelvorn film, som hverken lever højt på gode replikker eller en særlig troværdig historie.
Næh, alt går skræmmende stærkt for den vrede og frustrerede fisker, som mirakuløst kan skrive netop den hitsang der er brug for på rekordtid, og levere varen når det gælder. Også selvom der egentlig ikke er nogen der har spurgt ham, om det er det han vil. Om han gør det fordi det netop er hans største drøm, eller simpelthen fordi han gerne vil have de penge han bliver lovet af produceren efter løsladelsen fra fængslet. Tja. Vi finder aldrig ud af det og man glemmer det egentlig også ret hurtigt. Men det er et irritationsmoment, der som så meget andet i filmen, bliver fejret ind under gulvtæppet, og glemt i farten.
For den talentfulde Elliotts vrede stammer fra et savn om sine forældre, som døde, da han var en lille dreng. De druknede, og siden har han gerne ville spare op, så han kunne sejle verden rundt.
Men drømmen bliver pludselig afløst af en sangkarriere, man aldrig rigtig mærker en passion til.
Nej, der er simpelthen for megen sløseri over hele produktionen, som farer afsted, uden at se sig tilbage. Det er en A Star Is Born-light med et par popsjælere til at redde hele molevitten. “Hope This Song Is For You” beskriver dejligt banalt hele “problematikken” som Elliott står overfor i filmen, og undertegnede måtte da overgive sig til netop denne sang, da den blev spillet. En fin popsang med en god melodi, som netop en fuldvoksen mand med trang til store popballader ikke kunne stå for.
Så i sidste ende bliver A Beautiful Life reddet af nogle ekstremt veltrænede biceps (hvis man kommer i så god form af at være fisker, opsiger jeg straks mit fitness-abonnement og tager på havnen!), fine popballader og Christopher i hopla. En meget simpel og sød guilty pleasure-film, man kan se og lægge hurtigt væk igen efterfølgende.
A Beautiful Life får 3/6 hamre:
🔨 🔨 🔨
