Instruktør: John Patton Ford
År: 2026
Genre: Komedie.
Biografpremiere: 12/03
Hvor villig er du til at kæmpe for det som du føler du er værd? Det er et spørgsmål som kan bruges i mange forbindelser og ligeledes i forbindelse med filmen, How to Make a Killing.
Dette er John Patton Fords 2. spillefilm som instruktør og manuskriptforfatter og dens historie er som følgende:
Becket Redfellow er født ind i en meget velhavet og prestigefyldt familie. Dog samtidig en familie som vanære ham før han overhovedet bliver født, fordi hans mor, Mary Redfellow bliver gravid i en ung alder og bliver straks smidt ud af sin far, fordi hun ikke vil af med barnet.
Da Mary så ligger på sit dødsleje, fortæller hun Becket, at han skal have det som han er værd og fortjener. Der bliver Becket så opmærksom på det han arver og de arvinger som står bag ham i stamtræet.
Til at starte med, vender Becket ryggen til dette og prøver at leve et normalt liv. Men, da Becket pludselig bliver forflyttet til noget mindre arbejde og bliver gjort til grin af sin barndomsveninde, så får Becket lyst til forandringer i sit liv og dette kræver dødsfald.
How to Make a Killing er løst baseret på en gammel komediefilm fra 1949, som hedder Kind Hearts and Coronets (Syv små synder), men dens historie har dog også andre temaer, som er gået igen i andre film.
Det kunne være temaer, som at starte fra et mindre klassesamfund og kæmpe sig op til toppen, via små grumme midler.
Der hvor jeg dog synes at denne film udmærker sig, er via dens elegance og ligeså dens kynisme som på sin vis løbende vokser sig større i løbet af filmen. Becket er som udgangspunkt ikke et ondt menneske og eller interesseret i at forvolde nogen noget ondt, til at starte med. Samtidig, er Becket dog også klog, da han snedigt udtænker hvordan han kan udføre disse mord, uden at nogen senere vil fatte mistanke.
Det kan også skrives, at dette skam er en komedie, men ikke sådan en komedie, hvor humoren kommer på baggrund af slapstick-humor (her ment fysisk humor, hvor folk vælter rundt eller gør skøre ting). Snarer kommer humoren via sort humor, som kunne være at se en mand bekæmpe overfladiske rige mennesker, for selv at ville opnå deres rigdom. Eller det kunne være at se en mand, gøre meget grumme ting (mord), men prøve at fastholde en facade, hvor alt ser ud til at gå fint.
Holder How to Make a Killing, til at besidde denne form for humor?
Ja det gør den og dette særligt grundet personen som står for at portrættere Becket Redfellow.
Fordi, Glen Powell er for mig en skuespiller som besidder en ret naturlig charme og ligeledes en meget stærk karisma, hvilket særligt kommer på baggrund af at han har spillet smarte fyre i andre film.
Samtidig er Glen Powell dog også god til at portrættere en mand der skjuler noget eller lidt skjuler hvem han er og dette skyldes at han lidt han gjort det samme i en tidligere film (som så er filmen, Hit Man fra 2023). Dette er dog en helt anden film, men stadigvæk får Glen Powell det til at fungere fremragende.
I forhold til at besidde nogen form for spænding (i forhold til Becket Redfellow skal kæmpe for at fremstå ikke-skyldig for drab), så går der lidt tid før dette kommer på spil i filmen. Det er dog noget som er nødt til at ske (i forhold til filmens historie), og jeg vil også skrive at når det endelig sker, så kommer der skam en grad af spænding. Her også ment, spænding der gør gavn for filmens historie.
I forhold til andre skuespillere, så kan det dog nævnes at Glen Powell lidt stråler over dem alle, også fordi mange af dem kun er små biroller. Margaret Qualley gjorde dog positivt indtryk på mig som den voksne udgave af Becket Redfellows barndomsveninde, Julia, som lidt begynder at tænke mere på Becket og lidt har sine egne planer med ham. Jeg kan ikke forklare meget yderligere om Julia, andet end at jeg synes hun var meget underholdende i denne rolle.
Jeg vil ligeledes skrive at filmens elegance, for mig også kommer via dens visuelle udsende og filmtekniske virkemidler. Jeg synes i hvert fald at Todd Banhazl har udført noget virkelig flot kameraføring, som skaber en elegance og passer ind i det miljø som Beckets familie udspringer af.
Jeg kunne virkelig også godt lide filmens rytme. Her ment, at filmen på sin vis ikke er i højt tempo, men heller ikke er i slowmotion, men i stedet et sted lige i midten. Det tempo synes jeg virkelig fungerede godt og det skal bestemt forstås som ros til filmens klipper Harrison Atkins.
Er der dog tale om et regulært mesterværk? Ikke helt.
Som skrevet, så nød jeg virkelig at se en sort komedie med elegance og en sort komedie som ikke vovede sig væk fra det kyniske. Men, jeg synes måske godt at slutningen kunne have været afviklet lidt anderledes. Her menes at, jeg føler det pludselig gik lidt hurtigt, med at komme til filmens endelige konklusion.
Samtidig med at mange af skuespillere, ikke gav Glen Powell så meget modspil.
Men udover det, så er How to Make a Killing en virkelig underholdende komedie, som overraskede mig meget positivt og ligeledes føltes som et meget frisk pust i forhold til Hollywood-komedier.
How to Make a Killing får 5/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨
