Originaltitel: Vægtløs.
Instruktør: Emilie Thalund
År: 2025
Genre: Drama.
Biografpremiere: 26/02
Vægtløs er Emilie Thalunds debutfilm som instruktør.
Det er samtidig er film der kan være svær at definere, da jeg føler der er flere lag til dens historie og da jeg har lidt svært ved at se, hvilke der er mest dominerende.
Jeg kan dog starte med at skrive dette:
Lea er en ung pige på 15 der skal tilbringe sommeren på en koloni, som er til for at hjælpe unge med forskellige problemer. I Leas tilfælde er det overvægt.
Meget hurtigt får Lea en bofælle i form af Sasha der helt uden varsel, tager en madras ind på Leas værelse, fordi hun gerne vil have selskab.
Ved denne koloni, er der umiddelbart 3 voksne mennesker og den mest tilstedeværende er Rune, som bl.a. står for at motionere med morgen-spinning. Lea er lidt introvert og dette bemærker Rune og får også lidt snakke med hende, bl.a. ved en tur ved stranden, hvor Lea ikke er meget for at gå ud for at bade.
Lea kan meget godt lide disse snakke med Rune og det udvikler sig så.
Det kan skrives at Marianne Lentz har skrevet manuskriptet og selvom filmens historie er komplet fiktion, så er den dog inspireret af Emilie Thalunds egen ungdom.
Men, for at sætte filmens lag på plads, så føler jeg at Vægtløs handler om.
- Det at være ung på en koloni, hvor det i Leas tilfælde handler om at tabe sig.
- Leas venskab med Sasha, hvor Sasha er udadvendt og grænsesøgende, i forhold til at skabe kontakt med unge drenge ude for kolonien.
- Leas forhold og kontakt til Rune som starter små-venskabeligt, eller som en lærer der er opmærksomme på sine elevers trivsel, men som dog udvikler sig til mere end det.
Det kan her skrives at det ikke er alle filmens 3 lag, som er lige dominerende hele vejen igennem, men lag nr.3 (man kunne kalde det Rune-laget), fylder en anelse.
Det kan her også skrives at der i tidens løb er lavet mange film om tabu-forhold mellem lærer og elever, som starter uskyldigt og siden udvikler sig til noget grænsesøgende.
Jeg vil ikke skrive noget om hvad Vægtløs har tilfælles (eller ikke tilfælles) med disse film. Men, jeg kan dog skrive at Rune-karakteren til at starte med, lige netop fremstår som en charmerende fyr som vil de unge det bedste. Dette giver forståelse for hvorfor Lea gerne vil hans selskab og dette skal bestemt forstås som stor ros til Emilie Thalund. Når dette forhold så ændre sig (og dette er ikke en spoiler), så er jeg i hvert fald som seer, bevidst om at det er forkert. Om Rune eller Lea er bevidste om dette, vil jeg ikke afsløre, men der i hvert fald én scene i denne film, som er den mest ubehagelige scene jeg har set i en dansk film i flere år.
Jeg kan også skrive at Leas forhold/venskab med Sasha ændre sig, samtidig med at Sasha også ændre sig. Der er i hvert fald én scene, hvor jeg fik det lidt blandet med hende. Som helhed er Sasha dog ikke et dårligt menneske og vil gerne være der for Lea. Dernæst, i forhold til de problemer som Sasha slås med, så giver det en forståelse for hendes grænsesøgende adfærd, hvilket jeg synes skildres fint.
I forhold til skuespillet, så spiller Marie Helweg Augustsen virkelig perfekt i rollen som Lea. Selvom man ikke vil eller kan være enig i alle valg som Lea træffer i filmen, så forbliver hun dog både sympatisk og vildt rørende, hele vejen igennem.
Ella Paaske er også virkelig god og meget troværdig i rollen som Sasha og hun har ligeså en virkelig perfekt og troværdig kemi over for Marie Helweg Augustsen.
Joachim Fjelstrup i rollen som Rune, er som sådan også perfekt. Dette er fordi Joachim Fjelstrup kan være charmerende og han kan også være venlig, på begge på troværdige måder, såsom da Rune for sjov danser til Nephews Igen og igen og, for at gøre borddækningen lidt sjovere for de unge. Samtidig, kan venligheden dog også tage overhånd og her fungere Joachim Fjelstrup også virkelig godt. Joachim Fjelstrup har ligeså en meget troværdig kemi over for Marie Helweg Augustsen.
I forhold til at filmen foregår under en virkelig solrig sommer (der vises umiddelbart ingen dage med regn eller som er overskyet), så vises dette bestemt meget troværdigt gennem de filmtekniske virkemidler.
Kameraføringen af Louise McLaughlin, skaber for mig, en meget troværdig følelse af sommer, i filmens udendørsscener. Samtidig er kameraføringen også meget intim og ofte tæt på skuespillerne, hvilket også er meget perfekt for filmens historie.
Lyddesignet af bl.a. Andreas Sandborg er også virkelig perfekt. Fordi, selvom der er underlægningsmusik af Johan Carøe, så er der også meget stilhed. Særligt her skaber lyddesignet en virkelig effektiv stilhed, hvor det dog variere i hvor behagelig stilheden er.
Oveordnet er Vægtløs en virkelig god dansk film og en film der virkelig viser Emilie Thalund som en instruktør der bestemt ved hvordan man skal lave film. Samtidig og som skrevet i starten af denne anmeldelse, så blev jeg dog lidt forvirret om der var tale om en film om en sommer på en koloni for unge der har brug for hjælp eller en sommer med et tabu-forhold mellem et barn og en voksen.
Dette gjorde at jeg skulle tænke lidt mere, end jeg troede jeg ville gøre med denne film. Men oveordnet en god og meget stærk og intens dansk film, som er meget værd at se.
