Marty Supreme

Picture of Nicolai Kristiansen

Nicolai Kristiansen

År:

Genre:

Originaltitel: Marty Supreme
Instruktør: Josh Safdie
År: 2025
Genre: Drama.
Biografpremiere: 19/02                

Når man føler selvtillid og føler man er noget værd og god til noget, så kan man sommetider være villig til at ville kæmpe for at vise det.
Dette er én måde at forklare storfilmen, Marty Supreme, på.

En anden måde er dette:

I 1952 i New York, er Marty Mauser en ung fyr, som er skosælger og en aspirerende bordtennisspiller.

Marty Mauser står umiddelbart til at få en højere stilling i biksen hvor han sælger sko, men det har han ingen interesse i, fordi han skal til British Open i London, for at vise sit værd som bordtennisspiller.

Marty Mauser kommer også afsted og får vist sit værd, men desværre kommer der også en sprække i drømmen om at blive den førende tennisspiller.

Den sprække bliver større, da Marty Mauser (nu uden job), skal forsøge at anskaffe penge så han kan komme til verdensmesterskabet i bordtennis i Japan.

Dette er historien i grove træk, som er instrueret af Josh Safdie og som Josh Safdie så har skrevet manuskriptet til, sammen med Ronald Bronstein.

Josh Safdie har tidligere instrueret film sammen med sin bror Benny Safdie, men de valgte så at ville gå hver deres veje, rent professionelt. Marty Supreme er så Josh Safdies første film, efter han har stoppet samarbejdet med broderen.

Men jeg kan dertil skrive at jeg har set én film (indtil videre) som Safdie-brødrene har lavet sammen, som er den meget omtalte Netflix-film Uncut Gems (med den komiske skuespiller Adam Sandler i en meget usædvanlig rolle). Der er ligheder at finde her til Marty Supreme.

Fordi Marty Mauser er en yderst stædig mand som er villig til at gå igennem de sværest og hårdest tænkelige udfordringer, for at opnå det han vil.

Dernæst er Marty Mauser også en stresset mand, som i løbet af filmen, sjældent har et roligt øjeblik, men altid har en plan i tankerne som skal lykkedes uanset hvad.

Dette er med til at gøre Marty Supreme til en yderst intens film, som til tider også er direkte nervepirrende.

Det kan også tænkes at Marty Mauser er en egoistisk og selvisk mand som kun har sig selv i tankerne og ikke andre. Alt dette jeg lige har skrevet, har også ligheder til Uncut Gems (som Josh Safdie også var inde over). Men forskellen her er dog, at Marty Mauser har et oprigtigt stort talent som bordtennisspiller og dermed bevis for et grundlag til at ville vise det. Dette gjorde i hvert fald, at jeg heppede på ham fra første til sidste sekund af filmen.

Dernæst, så har Marty Mauser også en barndomsveninde ved navn Rachel (som Marty også har en lille romance med) og som Marty oprigtigt tænker på og ligeledes håber, har det godt. Marty Mauser har en også en ven som er taxachauffør, ved navn Wally, som han ligeledes tænker på

Dette viser for mig at Marty Mauser har et hjerte, selvom han til tider kan virke selvisk.

Udover dette kan det skrives at selvom Marty Supreme foregår i starten af 1950’erne, så er det ikke nødvendigvis fordi man kan høre det på soundtracket. Fordi her er der meget 80’er musik og ligeledes elektronisk synthesizer-underlægningsmusik af Daniel Lopatin. Men for mig er dette med til at give filmen en form for tidløshed, fordi selvom meget har ændret sig i de seneste 74 år, så kunne selvsamme historie også fortælles i dag.  Dernæst så synes jeg personligt også at Marty Supreme har en meget 80’er-præget intensitet over sig, hvilket for mig også forstærker filmens tidløshed.

Samtidig kan det dog også skrives at filmen også rammer 1952 virkelig perfekt i forhold til moden og andre dele af filmens følelse og stemning.

I forhold til filmens skuespil kan det skrives at superstjernen Timothée Chalamet har hovedrollen som Marty Mauser og eftersigende trænede bordtennis siden 2018. Når man tænker over at selvsamme skuespiller sidste år også var aktuel med Bob Dylan-filmen, A Complete Unknown (som han også researchede i årevis), så synes jeg at dette er ekstremt imponerende. Det bliver det yderligere af Timothée Chalamets præsentation i sig selv, som mere end forståeligt er topfavoritten til at vinde Oscar’en for bedste mandlige hovedrolle. Fordi Timothée Chalamet lever sig exceptionelt meget ind i rollen som ung aspirerende bordtennisspiller og ligeledes i rollen som en ung mand der er villig til at gøre ALT, for at vise sit værd i verden. For mig, er dette ikke blot denne skuespillers bedste præsentation men en af de bedste præsentationer jeg har set af en mandlig skuespiller i mange år!

Men Odessa A’zion er også fantastisk og både rørende og hjerteskærende i rollen som Rachel som både gerne vil hjælpe Marty, men ligeledes ønsker at han hjælper hende. Gwyneth Paltrow skal også fremhæves for sin præsentation som en lidt afdanket skuespillerinde, ved navn Key Stone, som Marty Mauser møder under British Open og straks begynder at flirte med, for på den måde at stige lidt i graderne.

Kevin O’Leary (som ellers er canadisk forretningsmand), gør også indtryk i rollen som Key Stones ægtemand, Milton Rockwell, som ejer et firma der sælger blyanter. Kevin O’Leary er oveordnet virkelig god til at portrættere en meget rig mand, som Marty Mauser også gerne vil ind i varmen hos.

Jeg kunne faktisk blive ved i et væk med at fremhæve skuespillere, men Marty Supreme er virkelig en velspillende film. Dernæst, så er det også en film som har fået hele 9 Oscar-nomineringer og hver én eneste af dem er velfortjent.

Fordi Marty Supreme er en ekstrem sindsoprivende og vild filmisk bedrift fra start til slut! Den er super underholdende, den er super rørende, super spændende og endda til tider også super sjov. Samtidig så selvom den varer 2½ time så føltes den aldrig et sekund for langt og dette er særligt takket være Marty Mauser-karakteren og den vilde rejse som han er på.

I forhold til bordtennis som lykkedes filmen også med at skildre dette til perfektion og dette særligt fordi, at dem der udføre det gør det rigtig godt.

Jeg kunne blive ved og har ikke fremhævet nok, men skal man se én film her i disse tider, så lad det blive Marty Supreme! Det er slet og ret, filmisk underholdning når det er aller allerbedst!

Marty Supreme får 6/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨🔨

Marty Supreme får 3/6 hamre:

Seneste

Forgotten Island

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om 2 veninder, som pludseligt havner på en mystisk ø og må kæmpe med deres manglende hukommelse, for at komme hjem.
Forgotten Island/Den glemte ø, er et højenergisk eventyr, med masser af humor og hjerte, som hele familien kan nyde.

F for får

Biografpremiere: 08/10                     Sommetider er tingene ikke som det de ser ud til at være. Dette er en måde at forklare den nye F for får-film

Heart of the Beast

Nicolai har denne gang anmeldt en film, om en tidligere soldat der lever og overlever ude i vildmarken, sammen med sin hund.
Der er tale om en meget gribende og intens film, som i den grad går lige i hjertet.

Dobbeltfejl

Nicolai har denne gang anmeldt en meget kompleks film om forældre der forsøger at håndtere en overgrebssag, som involvere deres børn.
Dobbeltfejl er en hård film, men dog samtidig også en film der efterlader meget, at snakke og tænke over.

Coyote vs. Acme

Hvis man har gode minder med Looney-Tunes-tegnefilmene, så er Coyote vs. Acme, en stor anbefaling!
Det er ikke en perfekt film, men der er masser af gode grin for hele familien.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Nicolai har denne gang anmeldt en gyserkomedie, om en aspirerende filminstruktør som forsøger at give sin yndlings gyserfilmserie et comeback, men som dog ender med mere end hvad hun bad om.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma, er en gyser-satire og meget mere til. Den er ikke for alle, men dog meget anbefalingsværdig.

Hana Korea

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk/sydkoreansk film om en ung kvinde ved navn Hyesun, som ankommer til Nord- til Sydkorea, for at få en anden tilværelse og tjene penge til hendes syge mor.

Der er tale om en meget rørende og meget menneskelig film, som kræver tålmodighed, men dog giver en smuk oplevelse, hvis man er klar på den.

The End of Oak Street

En familie bliver lige pludseligt angrebet af dinosaurer i 1982. Dette er præmissen i The End of Oak Street, som Nicolai har anmeldt og som ikke er helt perfekt.
Alligevel er den dog seværdig nok til en bif-tur.