Originaltitel: Eddington.
Instruktør: Ari Aster
År: 2025
Genre: Komedie.
Biografpremiere: 31/07
Valgkampe, kan godt være meget beskidte kampe, hvor der tages hårde midler, for at ende med sejren som fx en valgt borgmester.
Det kan dog godt gå for vidt og det gør det på sin vis, i Ari Asters nye film, Eddington.
Denne film er speciel og foregår også på et specielt tidspunkt, men lad mig prøve at give et overblik.
For lige at starte med, hvornår denne film foregår, så er det maj-2020 og ja, filmen har fokus på covid.
Joe Cross er sherif i byen, Eddington og han er typen der ikke vil gå med ansigtsmaske og som ligeså vil forsvarer folks ret til ikke at benytte ansigtsmasker.
Eddingtons borgmester, Ted Garcia, følger dog retningslinjerne for sikkerhed mod covid og ham & Joe Cross, er bestemt ikke på god fod med hinanden.
Tingene kommer på sin vis til at gå så for vidt for Joe Cross, så han beslutter sig for at melde sig ind i valgkamp som borgmester og han er meget fast besluttet på, at ville give byens folk, et dårligt billede af hvem Ted Garcia er.
Dette er overordnet et overblik over hvad, Eddington går ud på.
Dernæst kan det nævnes at filmen, umiddelbart af Ari Aster (der både har instrueret og skrevet manuskriptet), har udtænkt dette som værende en moderne western.
Jeg vil dog umiddelbart tro, at det er op til egen fortolkning hvordan dette er en western, selvom der dog er kendetegn i løbet af filmen.
En ting der også kan nævnes er, at Ari Aster, med denne film, nu har instrueret 4 film.
2 af dem var gyserfilm (Hereditary og Midsommar) og så en film der kan beskrives som en mareridtskomedie (Beau Is Afaid).
Fælles for alle de 3 tidligere film, er dog at ingen af dem er behagelige at være vidne til og ligeså omhandler karakterer der har det følelsesmæssigt dårligt eller er i en meget stresset tilstand.
Når det så kommer til, Eddington, så kan det skrives at denne film bestemt foregår i en periode, hvor der både var stress og stærke holdninger om fx hvad covid er.
Dette viger, Eddington, bestemt ikke bort fra at vise, og et umiddelbart meget klart tegn på dette, kunne være en scene i et supermarked.
Fordi, på et tidspunkt skal Joe Cross ind og købe piller til sin psykisk ustabile kone og ud fra dette supermarked, er der en kø, hvor der så er én der ikke må lukkes ind fordi denne mand, ikke bærer maske.
Joe Cross, reagere på dette ved at prøve at forsvarer manden, imens at Ted Garcia, så taler for, hvad ansigtsmasken er godt for, i forhold til covid.
Dette er blot et eksempel og uden at spoile, så kan jeg også godt afsløre at der også kommer fokus på BLM og der vises ligeså, vrede demonstrationer.
Det der så er interessant at tænke på her, er hvad Ari Aster, vil fortælle med alt dette?
Fordi, i forhold til hvor kompleks og tankeprovokerende filmen er, vil jeg tro, er en kende subjektivt.
Dernæst kan det også skrives at filmen ligeså ændre fokus på sine emner, i løbet af dens forholdsvis lange spilletid på 2½ time.
Hvordan filmen gør dette, vil jeg ikke afsløre, men jeg kan dog skrive at dén film som Eddington starter med at være, det er den ikke helt, hverken i midten eller i slutningen af filmen.
Dette kan godt være et godt valg, da det jo så gør en film mindre forudsigelig. Men, i de værste tilfælde kan det skabe unødvendig forvirring, i forhold til hvad filmen både handler om og vil handle om.
Eddington, rammer umiddelbart et sted i midten af dette, tør jeg godt skrive.
Jeg må også lige skrive lidt om skuespillet.
Fordi, i rollen som sheriffen, Joe Cross, har vi, Joaquin Phoenix. Joaquin Phoenix, lever sig meget ind i den slags person som Joe Cross er og selvom jeg ikke kan skrive, om jeg holdte med Joe Cross, på noget tidspunkt af filmen, så udføre Joaquin Phoenix, dog en fremragende præsentation.
Den ekstremt aktuelle skuespiller, Pedro Pascal (som lige nu, kan ses i hele 3 film i biografen), yder også en meget troværdig præsentation som Ted Garcia, som forsøger at gøre det, der føles korrekt i den tilstand verden er i, i filmen.
Af andre præsentationer, kan Emma Stone fremhæves, for sin præsentation som Joe Cross’ kone, Louise Cross. Emma Stone havde et meget imponerende 2024, fordi hun både vandt sin 2. Oscar og var aktuel med 2 virkelig vilde præsentationer i 2 film af græske Yorgos Lanthimos. I Eddington, er Emma Stone, ikke særlig meget med, faktisk meget lidt, når spilletiden tages i betragtning. Men, Emma Stone, formår dog alligevel at gøre udtryk i rollen som en kvinde, der bestemt ikke har det nemt.
Noget jeg har glemt at nævne, er at Eddington også er en komedie. Her dog ment, en virkelig sorthumoristisk komedie, hvor det nok er subjektivt, hvor morsomt man synes filmen er.
Jeg vil dog skrive, at jeg umiddelbart var med på hele filmens rejse og bestemt synes at filmen er dybt intens og ligeså ret grum og ikke videre behagelig at være vidne til.
Jeg vil dog skrive at filmens slutning, blev en kende langtrukken og her mener jeg mere specifikt, at der hvor jeg troede at filmen stoppede, der gik der umiddelbart cirka 10 minutter mere, før den var færdig.
Jeg vil ikke skrive, at filmens slutning ikke giver mening, men jeg føler dog godt at den kunne være mere stramt fortalt.
Men helt overordnet, er Eddington, en meget speciel og meget voldsom film, som ikke er for alle, men som dog godt kan være en biografoplevelse værdig.
