Materialists

Picture of Nicolai Kristiansen

Nicolai Kristiansen

År:

Genre:

Instruktør: Celine Song
År: 2025
Genre: Komedie
Biografpremiere: 03/07

Når man er vant til at skulle vælge andres kærlighedspartnere, så kan det godt være svært at skulle vælge én til sig selv.

Dette føler jeg er noget af det som Celine Songs nye romantiske komedie, Materialists, handler om.

Hvad den ellers handler om, kan forklares umiddelbart kort.

Lucy er en kvinde der arbejder for matchmaker-firmaet, Adore. Lucy kan i danske termer, kaldes for en slags Kirsten giftekniv, i forhold til at hun har nogle klienter og så hører hun så, hvad de søger i en romantisk partner og sætter dem så sammen med hvad hun tror, der er det rette match for dem.

I starten af filmen,står en af Lucys Adore-klienter til at giftes (dette er Lucys 9. klient, som er blevet gift) og til dette bryllup, begynder brudgommens bror, Harry, at flirte med Lucy. Til selvsamme bryllup, står den hårdtarbejdende skuespiller, John for cateringen og John er Lucys tidligere kæreste.

Lucy er til at starte med, ikke videre interesseret i en romance med Harry, men hun falder dog for hans charme, samtidig med at John vender tilbage ind i Lucys liv.

Dette er lidt af handlingen i denne film.

For lige at nævne lidt om Celine Song, så slog hun igennem i 2023 (den fik dansk premiere i 2024), med det romantiske drama, Past Lives, som fik 2 Oscar-nomineringer.

Past Lives, var en meget stille og rolig film, som var båren både af meget stilhed og meget dialog.

Med Materialists, føler jeg at dens markedsføring lagde op til at dette var en mere gængs Hollywood-romantisk komedie, med nogle ganske store Hollywood-stjerner i filmens 3 hovedroller.

Men, det jeg dog fik og lige har set, er dog lidt noget andet.

Fordi, hvis man tænker på romantiske komedier, a la Notting Hill eller Pretty Woman, så er det ikke det man får her.

Der er ingen som sådan humoristiske optrin i løbet af filmen og der er heller ingen karakterer i der fungere som ”ham eller hende den sjove”, som der kan være i nogen romantiske komedier (såsom hovedpersonens bofælle i Notting Hill).

Der er såmænd også en sidehistorie i filmen, som jeg ikke vil afsløre noget om, men som er dybt alvorlig.

Kan man dermed, faktisk argumentere for at Materialists, er en romantisk komedie?

Det kan man på sin vis godt.

Filmen har det meste af tiden, en ganske let og behagelig tone og stemning og til tider har den noget sjov dialog, samtidig med at filmens hovedkarakterer har en sans for humor.

Dette er på sin vis nok for mig, til at kunne beskrive dette som en romantisk komedie.

Er det dog i så fald, en god romantisk komedie?

Romantiske komedier, kræver om nogen filmgenre, sympatiske hovedkarakterer, fordi man som seer gerne skulle heppe på at de måtte ende sammen til sidst.

I denne film, er der dog så 3 personer, men om der er tale om et såkaldt trekantsdrama, vil jeg personligt ikke konkludere. Dette er op til en selv at vurdere.

Men, Lucy udfører sit matchmaker-arbejde i god tro og i forhold til kemi, så fungerer det både over for Harry & John.

Harry arbejder med investeringer og kan betragtes som en rig person (hvilket i øvrigt er noget som Lucy på et tidspunkt nævner, som noget hun søger i en partner), samtidig med at han er dybt karismatisk og virkelig charmerende.

John, er som skrevet en hårdtarbejdende skuespiller, der ikke har mange penge og bor i en lejlighed, hvor det hele er lidt noget rod. Han er dog samtidig en stor romantiker, hvilket bl.a. også vises i en flashback-scene tidligt i filmen, efter John kører Lucy hjem fra brylluppet.

Det skal også skrives, at Lucy bliver godt spillet af Dakota Johnson og hun hjælper også med til at gøre Lucy til en ganske helstøbt karakter, da man både er vidne til hendes gode og dårlige sider, som portrætteres ganske ærligt.

Pedro Pascal, er så højaktuel, at han alene i juli-måned er aktuel i 3 film (hvor de 2 andre får premiere med blot 8 dages mellemrum). Men, i denne films tilfælde, er Pedro Pascal, meget perfekt, fordi i forhold til hele Harrys personlighed, jamen så føles Pedro Pascal nærmest selvskreven til rollen.

Chris Evans føles også meget selvskreven til rollen som John og i scenerne han har sammen med Dakota Johnson, synes jeg personligt også han bidrog til nogle af filmens mest romantiske scener.

Det kan også skrives at Materialists er ganske vel-filmet af Shabier Kirchner og skønt jeg aldrig har været i byen, så synes jeg dog også at kameraføringen var med til at skabe en ganske troværdig New York-stemning (byen som filmen foregår i).

Så, er Materialists, så endnu et mesterværk for Celine Song? Dette skrives på baggrund af, at jeg sidste år anmeldte hendes tidligere film, Past Lives til topkarakter.

Svaret er dog her, et nej.

Filmen har skam gode karakterer som er værd at følge og den fortæller også overordnet en god kærlighedshistorie.

Og selvom den fungerer som romantisk komedie, langt hen af vejen, så føler jeg dog samtidig at den stort-set også kunne have fungeret som et rent romantisk drama, med en lidt let tone.

Samtidig med at der var tider hvor filmen gik lidt i tomgang og hvor det kan føles, at filmen er knap 2 timer lang.

Men helt oveordnet, så er Materialists, dog et godt og mere end godkendt bud på en romantisk film her i sommervarmen.

Materialists får 4/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨

Seneste

Forgotten Island

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om 2 veninder, som pludseligt havner på en mystisk ø og må kæmpe med deres manglende hukommelse, for at komme hjem.
Forgotten Island/Den glemte ø, er et højenergisk eventyr, med masser af humor og hjerte, som hele familien kan nyde.

F for får

Biografpremiere: 08/10                     Sommetider er tingene ikke som det de ser ud til at være. Dette er en måde at forklare den nye F for får-film

Heart of the Beast

Nicolai har denne gang anmeldt en film, om en tidligere soldat der lever og overlever ude i vildmarken, sammen med sin hund.
Der er tale om en meget gribende og intens film, som i den grad går lige i hjertet.

Dobbeltfejl

Nicolai har denne gang anmeldt en meget kompleks film om forældre der forsøger at håndtere en overgrebssag, som involvere deres børn.
Dobbeltfejl er en hård film, men dog samtidig også en film der efterlader meget, at snakke og tænke over.

Coyote vs. Acme

Hvis man har gode minder med Looney-Tunes-tegnefilmene, så er Coyote vs. Acme, en stor anbefaling!
Det er ikke en perfekt film, men der er masser af gode grin for hele familien.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Nicolai har denne gang anmeldt en gyserkomedie, om en aspirerende filminstruktør som forsøger at give sin yndlings gyserfilmserie et comeback, men som dog ender med mere end hvad hun bad om.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma, er en gyser-satire og meget mere til. Den er ikke for alle, men dog meget anbefalingsværdig.

Hana Korea

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk/sydkoreansk film om en ung kvinde ved navn Hyesun, som ankommer til Nord- til Sydkorea, for at få en anden tilværelse og tjene penge til hendes syge mor.

Der er tale om en meget rørende og meget menneskelig film, som kræver tålmodighed, men dog giver en smuk oplevelse, hvis man er klar på den.

The End of Oak Street

En familie bliver lige pludseligt angrebet af dinosaurer i 1982. Dette er præmissen i The End of Oak Street, som Nicolai har anmeldt og som ikke er helt perfekt.
Alligevel er den dog seværdig nok til en bif-tur.