Instruktør: Baz Luhrmann
År: 2001
Genre: musical.
Kan streames på: Disney+.
Der findes mange slags musicals og lige så mange excentriske og storladne musicals.
Men jeg vil dog vove pelsen og skrive, at der findes ganske få musicals som, er lige så excentriske og storladne som den Baz Luhrmann fik lavet med Moulin Rouge!
Og ja, titlen har vitterligt et udråbstegn og dette er faktisk mere end passende.
Det skal lige siges at Moulin Rouge skam er et reelt musikalsk teater i Paris, som fortsat eksisterer og er der ligeså er lavet 3 andre film som ligeså hedder og omhandler Moulin Rouge.
Men som sagt, så er Baz Luhrmanns film (som han i øvrigt også skrev manuskript til, sammen med Craig Pearce), sin helt egen ting og skønt den egentlig fortæller en ganske klassisk historie, så er den dog vitterligt sin helt egen ting som musical.
Historien omhandler den engelske aspirerende boheme poet, Christian, som i 1899 er taget til Paris for at finde inspiration. Og inspiration finder Christian lynhurtigt, fordi nogle dansere pludseligt falder ned gennem hans lejlighedsloft og beder ham om at skrive noget til deres Spetaclular Spetacular og dernæst beder de Christian om at komme med til Moulin Rouge-teateret, for at møde danseren & sangeren Satine.
Satine møder også hurtigt Christian (hun troede dog at hun skulle møde en hertug) og nærmest få minutter efter de er alene sammen, begynder kærligheden at blomstre mellem Satine & Christian og de begynder nu sammen at forfatte Speacular Spetacluar-musicalen som skal blive det helt store show i Moulin-Rouge-teateret og samtidig blomstre kærligheden mere og mere mellem dem.
Men… Satine har dog også en sygdom som rammer hende hårdere og hårdere og samtidig er der også hertugen, der også er forelsket i Satine.
Som sagt, så lyder dette som en klassisk kærlighedshistorie, men i Baz Luhrmanns hænder, bliver den dog alt andet end dette.
Det skal også lige siges at der er tale om en såkaldt jukebox-musical, hvor størstedelen er sangene, er allerede eksisterende storhits som udelukkende er her fordi Baz Luhrmann følte at de passede ind.
Så selvom året siger 1899, så er dette ingen hindring for tilføjelse af bl.a. Elton Johns Your Song, T. Rexs Children of the Revoulution eller Queens The Show Must Go On.
Dernæst, så besidder Baz Luhrmann virkelig en helt særlig stil som han har båret gennem hele sin filmkarriere (og fortsat viser i den nu aktuelle Elvis-film), og som overordnet går ud på at intet kan blive excentrisk nok og storladent kan aldrig blive storladent nok.
Det excentriske ses i særdeleshed i filmens introduktion til Satine, hvor der vises det vildeste danseshow og hvor sange såsom Lady Marmelade, Smeels Like Teen Spirit og Diamonds are a girls best friend, blandes sammen i et ret så vanvittigt mashup.
Og det storladne, kommer så særligt i skuespillet, hvor hver eneste følelse virkelig føles 100% af alle skuespillere og hvis jeg dog skal nævne et konkret eksempel på noget storladent, så må det være scenen hvor Christian erklære sin kærlighed til Satine, ved at synge en form for medley over diverse kærlighedssange (bl.a. All You Need is Love, In The Name of Love, Silly Love Songs).
Samtidig ses det excentriske og storladne også i filmens tekniske dele, hvor særligt kameraarbejdet af Donald McAlpine, fra start til slut skaber nogle virkelig vilde billeder hvor jeg nærmest følte lyst til at stoppe filmen et pr. gange til at dvæle ved dem.
Men dette er der dog ingen tid til, fordi takket være klipningen af Jill Bilcock, så har filmen virkelig en vanvittig rytme, hvor tiden virkelig flyver stærkt afsted, gennem de 2 timer som filmen varer.
Udover dette, så skal det som sagt nævnes at skuespillerne giver sig 110% i rollerne.
Ewan McGregor er perfekt som Christian der til at starte med, ser hele vanviddet i Moulin Rouge udefra, men hurtigt selv bliver en del af og passer perfekt ind i det.
Ewan McGregor er både perfekt som sanger, da han faktisk har en ret god sangstemme og dernæst er han perfekt som forelsket mand, der han virkelig spiller disse følelser virkelig rent og enormt dybfølt.
Nicole Kidman har utvivlsomt aldrig været smukkere end hun var som Satine og selve rollen fik hun også meget fortjent karrierens 1. Oscar nominering for.
Nicole Kidman er både perfekt til at give lidt mystik over Satine-karakteren og noget stærkt forførende over hende og så fungere hun også perfekt i de mere følsomme scener, hvor hun skal vise hvor meget Satine lider med sin sygdom.
Som hertugen, så er Richard Roxburgh også perfekt som filmens skurk. Ganske vist er han enormt karikeret og har også en ret voldsom britisk accent, men på mirakuløs vis ender det med at passe perfekt og gør ham samtidig også til en virkelig underholdende skurk, som man elsker at hade.
Hvad mere kan så siges om Moulin Rouge!?
Jo, det kan siges at hvis ikke man er med på filmens særlige stil og udførsel, som kører på højeste gear fra start til slut, så vil man højst sandsynligt falde fra, ret hurtigt.
Men jeg elsker dog at Baz Luhrmann og alle involveret i filmen, går hele vejen med stilen og samtidig må jeg også sige at Baz Luhrmann formår at skabe en form for balance mellem det stærkt hysteriske og det mere alvorlige (men fortsat ekstremt storladne).
Og alt dette, synes jeg faktisk skaber et mesterværk indenfor filmmusicals og en vildt underholdende og festlig film, som måske ikke rammer alle i hjertet men for dem som er ”med på den”, så er Moulin Rouge! fuldkommen perfekt.
