Ninjababy

Picture of Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

År:

Genre:

Originaltitel: Ninjababy
Instruktør: Yngvild Sve Flikke
År: 2021
Genre: Drama/Komedie

Filmen blev set i Øst For Paradis, Aarhus

Hvis du er med filmens hovedperson, så er du med filmen.

Jeg er altid rolig, når jeg skal se noget norsk. Hvadenten det er film eller serie, så formår de ofte at få noget kvalitet ud af produktet… Der er en stolt, men desværre – i resten af verden – lidt overset filmtradition i Norge, og det kan en film som Ninjababy være med til at gøre op med. Den er rigtig norsk.
Den er charmerende, fræk og forførende, og den rummer et stærkt drama.
Den er et godt bevis på, at et drama sagtens kan være et drama, til trods for lidt komiske undertoner. Livet er for de fleste af os heller ikke sort/hvidt. Det rummer både glæde og sorg.

Dette er noget filmens hovedkarakter kender til.
Tilbage til anmeldelsens første sætning:
“Hvis du er med filmens hovedperson, så er du med filmen”
Ninjababy vinder stort på hovedrolleindehaver, Kristine Kujath Thorp’s sublime skuespil.
Vi er med hende fra første frame i filmen. Hun spiller Rakel, en ung pige i Oslo, der bruger sit liv på fester, engangsknald og sine venner. Da hun ved et tilfælde finder ud af hun er gravid, er hun allerede i sjette  måned! Abort er udelukket, selvom hun ihærdigt taler sin sag. Et andet problem melder sig så: Hvem er faren til det kommende barn? Er det den sympatiske, kærlige aikidoinstruktør, Mos, der lugter (godt?) af smør, og kan et par tricks i sengen, eller er det den selvfede kneppekonge Pikkjesus – han hedder vist Are, men det er sagen uvedkommende – der et sted gemmer på en empatisk og ansvarsfuld ung mand?
Hvad skal der ske med hende og barnet, og hvad med mændene i hendes liv?

Filmen bruger flere steder korte animerede klip, til at understrege en pointe. På den måde bliver alvorlige emner også understøttet på en komisk måde. Det er et effektivt greb om mediet, der giver ekstra kant og charme.

Slutningen er hyggelig og ganske sød, men den trækker desværre lidt ned i mit samlede indtryk af filmen. Ikke meget, men nok til, at det skal med her…

Rakel: “Du kan bare tage barnet”

Pikkjesus: “Okay”

Derefter klippes der tre år frem til en øde gård et sted langt pokker i vold. Jeg mangler nogle mellemregninger, og jeg mangler lidt mere tålmodighed flere steder i filmen. Historien er jo simpelthen skøn, og filmen ville sagtens kunne bære, at være et kvarter længere, så enkelte scener deri ikke skulle drønes igennem.
Når det er sagt, så er der dog ingen tvivl om, at det er en rigtig god film vi har med at gøre. De få irritationsmomenter rykker ikke på det, men de gør, at filmens samlede karakter ikke kommer helt op og ringe – for mig.

Ninjababy får 4 ud af 6 hamre:
🔨🔨🔨🔨   

Seneste

Whalefall

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fyr der er fanget inde i en kaskelothval og som kæmper en stor og desperat kamp, for at komme ud.
Whalefall er en intens overlevelsesthriller og ligeledes et rørende drama om et komplekst forhold mellem en far og en søn.

Forgotten Island

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om 2 veninder, som pludseligt havner på en mystisk ø og må kæmpe med deres manglende hukommelse, for at komme hjem.
Forgotten Island/Den glemte ø, er et højenergisk eventyr, med masser af humor og hjerte, som hele familien kan nyde.

F for får

Biografpremiere: 08/10                     Sommetider er tingene ikke som det de ser ud til at være. Dette er en måde at forklare den nye F for får-film

Heart of the Beast

Nicolai har denne gang anmeldt en film, om en tidligere soldat der lever og overlever ude i vildmarken, sammen med sin hund.
Der er tale om en meget gribende og intens film, som i den grad går lige i hjertet.

Dobbeltfejl

Nicolai har denne gang anmeldt en meget kompleks film om forældre der forsøger at håndtere en overgrebssag, som involvere deres børn.
Dobbeltfejl er en hård film, men dog samtidig også en film der efterlader meget, at snakke og tænke over.

Coyote vs. Acme

Hvis man har gode minder med Looney-Tunes-tegnefilmene, så er Coyote vs. Acme, en stor anbefaling!
Det er ikke en perfekt film, men der er masser af gode grin for hele familien.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Nicolai har denne gang anmeldt en gyserkomedie, om en aspirerende filminstruktør som forsøger at give sin yndlings gyserfilmserie et comeback, men som dog ender med mere end hvad hun bad om.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma, er en gyser-satire og meget mere til. Den er ikke for alle, men dog meget anbefalingsværdig.

Hana Korea

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk/sydkoreansk film om en ung kvinde ved navn Hyesun, som ankommer til Nord- til Sydkorea, for at få en anden tilværelse og tjene penge til hendes syge mor.

Der er tale om en meget rørende og meget menneskelig film, som kræver tålmodighed, men dog giver en smuk oplevelse, hvis man er klar på den.