Old

Picture of Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

År:

Genre:

Originaltitel: Old. Instruktør: M. Night Shyamalan. År: 2021. Genre: Gyser, thriller, sci-fi. Biografpremiere: d. 22. juli 2021.

Jeg venter altid en ny M. Night Shyamalan film med spænding, og undrer mig grænseløst over den kritik, og til tider latterliggørelse, som han har været udsat for. Det er i min optik underskønt med en instruktør, som, når han skriver og instruerer selv, har sit helt eget udtryk. M. Night er kompromisløs i en grad, som nærmest kørte hans karriere helt i sænk.

Efter en stribe mesterlige film, som startede med Den Sjette Sans – og sluttede med hovedværket The Village, lavede han to film, den fine Lady in the Water (en eventyrlig uhyggelig godnathistorie skrevet til hans børn), og økogyseren The Happening med Mark Wahlberg. Begge film som blev hånet af anmelderne og skuffede indtjeningsmæssigt. De er måske heller ikke på højde med hans foregående værker, men især Lady in the Water har noget at byde på. Efter dette instruerede M. Night to ret hæslige film, fantasy-braget The Last Airbender, og den Will Smith-skrevne sci-fi-film After Earth, som Will Smith og søn havde hovedrollerne i (!). Begge film skiller sig ud fra M. Nights filmografi ved ikke at være skrevet af manden selv, og netop derfor tæller de i min optik ikke med i M. Night-regnskabet.

Efter After Earth måtte M. Night efter sigende optage lån i sit hus, for at lave low budget-gyseren The Visit, om to børn som besøger deres bedsteforældre på landet, hvilket viser sig at være alt andet end hyggeligt. Et mindre comeback som banede vejen for Unbreakable-opfølgerne Split og Glass. M. Night var nu tilbage i sadlen som indtjenende og ganske kritikerrost instruktør. Hans seneste film, den biografaktuelle Old, viser at M. Night gør lige hvad han har lyst til (når han har muligheden!), og det kan man i dette tilfælde tolke som enten modigt eller dumdristigt, når han nu lige er tilbage i “varmen” hos købmændene i Hollywood. I hvert fald er Old en film for folk, som er villige til at købe sig ind på instruktørens præmisser, også når han knalder mest muligt ud. Er man det, venter der en ganske medrivende, unik, og spektakulær biografoplevelse.                         

I Old følger vi en familie, som er taget på et paradisagtigt ferieresort, for at koble af fra hverdagens stress og jag. Hotellets chef tilbyder dem en dagstur til en skjult strand, sammen med nogle andre udvalgte gæster. Det er dog ikke en hvilken som helst strand, hvilket de blandt andet opdager, da børnene på få timer bliver flere år ældre. Meget mere skal ikke røbes, da det netop er det uforudsigelige som skaber spændingen i Old. Der er dog ingen tvivl om at Old er en af M. Nights mest gakkede fortællinger, men hvis man, som nævnt, køber sig ind på præmissen om en Twilight Zone / B-filmagtig fortælling, og hvis man kan sluge nogle kameler undervejs, vil man højst sandsynligt få en ganske fornøjelig og gysende tur i biografmørket.

Jeg håber ved Gud ikke at Old punkterer M. Nights karriere på ny (filmen har fået en ganske hård medfart af anmelderne), da der er i den grad er brug for instruktører som ham i mainstream-filmverdenen. Old er måske ikke superelegant filmhåndværk, men den er 100 gange mere interessant end hvad der ellers pumpes ud af genindspilninger, Marvelfilm, og andet samlebåndsmakværk. Så hop ind i mørket og nyd en film hvori fantasien i den grad er sluppet løs.                       

Old får 4/6 hamre:      🔨   🔨   🔨   🔨        

Seneste

Hana Korea

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk/sydkoreansk film om en ung kvinde ved navn Hyesun, som ankommer til Nord- til Sydkorea, for at få en anden tilværelse og tjene penge til hendes syge mor.

Der er tale om en meget rørende og meget menneskelig film, som kræver tålmodighed, men dog giver en smuk oplevelse, hvis man er klar på den.

The End of Oak Street

En familie bliver lige pludseligt angrebet af dinosaurer i 1982. Dette er præmissen i The End of Oak Street, som Nicolai har anmeldt og som ikke er helt perfekt.
Alligevel er den dog seværdig nok til en bif-tur.

Spider-Man: Brand New Day

Biografpremiere: 29/07                     Med store krater, kommer et stort ansvar. Dette citat er ofte blevet brugt i Spider-Man-regi og kan ofte være kernen til at forstå

Far Til Fire På Landet

I anledning af den igangværende sommer, har Nicolai genset og anmeldt, en rigtig dansk sommerklassiker.
Far til fire på landet, sprudler af sommer, højt humør og hygge og kan sagtens nydes og genses med hele familien!

Odysseen

Nicolai har denne gang anmeldt sommerens største storfilm, som er Christopher Nolans filmatisering af Odysseen.
Der er tale om en gigantisk og næsten overvældende filmisk rusketur som i den grad er en biograftur værdig!

DJ Ahmet

Nicolai har denne gang anmeldt en lille makedonsk perle om 15 årige Ahmet, der passer får, passer sin lille stumme lillebror, men som også prøver at finde tid til andre ting.

Det er ikke nogen perfekt film, men dog en virkelig hjertevarm film, som man ikke bør snyde sig selv for at nyde

Supergirl

Instruktør: Craig GillespieÅr: 2026Genre: Action.Biografpremiere: 25/06                     Som superhelt (eller person med superkræfter), kan man vel enten være en helt for mange, eller måske bare gøre

Vores Løfte

Nicolai har denne gang anmeldt den danske metoo-film, Vores Løfte, som er en hård og neget ubarmhjertig film. En film som kan være svær at se, men som samtidig giver meget at snakke om.