Originaltitel: El hoyo
Instruktør: Galder Gaztelu-Urrutia
Produktionsår: 2020
Genre: Thriller / Gys / Sci-Fi
The Platform kan betegnes som en spansk arthouse sci-fi horror-thriller, en helt igennem original historie fra den spanske, og for mig ukendte, instruktør Galder Gaztelu-Urrutia. Hvis man har styr på indholdet af sin mavesæk, og ikke er for sart til nogle ganske groteske scener, vil man uden tvivl få sig en oplevelse ud over det sædvanlig med denne nye Netflix-produktion.
The Platform omhandler et slags underjordisk fængsel aka et socialt eksperiment, hvor to “fanger” (nogen er der frivilligt) deler en platform. På denne platform er der et hul i midten, og hver dag bliver et bord, med et overdådigt måltid mad, sænket ned forbi de utallige etager. Som man nok kan regne ud bliver maden hurtigt fortæret, og fangerne på de nedre etager sulter.
Filmens tema er ganske interessant og velsagtens et billede på den verden vi lever i. Hvis alle viste solidaritet og delte med hinanden, ville alle kunne brødføde sig. I The platform, og som i vores verden, er dette dog langtfra tilfældet, så mens nogle mæsker sig, må andre lide. The Platform er altså ikke bare en gory sci-fi thriller, men også en slags satire på vores samfund. Der er tænkt mening ind i galskaben, og vi får da også i høj grad syn for, hvor nederdrægtig menneskeheden kan være, når folk kun har sig selv for øje.
Som spændingsfilm fungerer The Platform sådan set også udmærket, om end den hælder til det galgenhumoristiske, og til tider bokser lidt for meget med sine egne budskaber. Eksempelvis da hovedpersonen Goreng deler etage med en tidligere administrations-medarbejder (det er Administrationen som står bag Platformen), som blåøjet tror det bedste om menneskeheden. Hun forsøger febrilsk, at få fangerne på platformen under hende til at rationere. Det lader sig dog kun gøre da Goreng truer med at skide på maden, før den når deres sultne munde.
Jeg kan anbefale The Platform til dem som er på udkig efter en anderledes filmoplevelse, og som ikke er sarte i forhold til blod og splat. Personligt savnede jeg dog lidt mere skarphed i fortællingen, og var i højere grad fascineret end egentlig begejstret.