Manuskript af Cary Joji Fukunaga og Gary Dauberman
Instrueret af Andy Muschietti
Produktionsår: 2017 og 2019
Genre: Horror/drama
Kan købes på både dvd.
Gys og horror står ikke øverst på listen over mine favoritgenrer…
Jeg har regnet mig frem til, at IT Part 1 faktisk må være min første biograf-date med horror på programmet.
Det er absolut ikke en genre der tiltrækker mig overhovedet, men min kollega pressede på, så der sad jeg så.
Første film åbner med en scene, som stadig forstyrrer min sparsomme nattesøvn.
Jeg har set originalen, men det er MANGE år siden, så jeg kunne ikke huske denne scene – og heldigvis for det. Jeg blev blæst bagover af både scenens indhold, samt eksekveringen af det visuelle!
Fy for en muggen smed, hvor er det modbydeligt!! Super ulækkert, intet mindre.
Det er dejligt med en instruktør, der tør gå linen ud, selvom scenerne inkluderer børn.
Filmen slår på tromme for det grusomme, og det er præcis hvad vi får i denne åbningsscene.
“Oh they float, you’re all gonna float – take it”.
Filmens protagonister er børn, og når man primært lader børn bære en film, så kræver det altså at man finder de rette, samt nogle, der kan ramme det troværdige i rollerne.
Det lykkes med undtagelse af ham dengsen fra den åh-så-hypede Stranger Things.
Finn Wolfhard der spiller Richie Tozier er som en rigtig dårlig jokemaskine, der er gået i tomgang – et irritationsmoment hver gang han rammer skærmen. Han er virkelig ikke ret god.
De andre børn gør det til gengæld virkelig godt, og deres kamp mod monstret Pennywise, er en fryd at følge. Man kan argumentere for at de måske er lige modige nok, når de tager kampen op mod dræberklovnen på egen hånd, alt imens de samtidig ryster i bukserne over byens bølle og voldspsyko, Bower, men lad nu lige den ligge.
Filmen lader børnene styre slaget, imens de voksne er reduceret til nogle korte, men ubehagelige bekendtskaber – seksuelt misbrug, vold og overbeskyttelse…
Del 2 er bestemt ikke dårlig. Den har sine momenter, hvor den virkelig bider sig fast, og leverer nogle scener jeg vil huske.
Åbningsscenen med Adrian Mellon er ligeså modbydelig og ulækker som i bogen. Den er meget veludført og tro mod Stephen King’ mesterværk af en bog.
Beverly’ tilbagevenden til sit barndomshjem er sindssygt creepy.
Henry Bowers “genkomst” er også meget veludført.
Pennywise’ bestialske myrderier på de små børn er voldsomme, og vækker ubehagelige minder om stakkels lille Georgie.
Der er masser af stærke enkeltscener, men der er desværre flere ting i filmen, der ikke fungerer.
Instruktør Andy Muschietti trækker filmen i langdrag, og den ender desværre mindst 30 minutter for lang.
Det er ærgerligt, når nu den første film var så god. Del 2 mangler den første films fremragende historiefortælling, og fokuserer mere på at være en horrorfilm. Desværre en horrorfilm med komedieelementer, og det rammer den ikke særlig godt.
Det er to film om kammeratskab, mod og om at finde fodfæste her i livet til trods for “fraværende” voksne……og så lige om en fæl klovn, der nærer sig ved at slagte børn.
Tænk Stand By Me (Stephen King, my man!) Alien, og Frank Hvam i klovnekostume, så har du IT.
Der er lige rigeligt med jumpscares, men det rokker ikke ved, at Bill Skarsgård gør det formidabelt som Pennywise!
Han er creepy as hell, han er lunefuld, han er ond, og han er bare klam.
Jeg vil anbefale IT til dig der godt kan lide en solid coming of age film, og til dig, som kan lide en god omgang horror med en portion sort humor. For den kan altså godt flere steder balancere mellem grinet og uhyggen – specielt i første film.
Del 1. får 4/6:
🔨🔨🔨🔨
Del 2. får 3/6:
🔨🔨🔨
Samlet set 4/6:
🔨🔨🔨🔨
Tak til Pr Nordic
