Black Monday sæson 1 (dvd anmeldelse)

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

År:

Genre:

Originaltitel: Black Monday. Serieskabere: Jordan Cahan & David Caspe. Produktionsår: 2019. 10 afsnit fra HBO (kan købes på dvd fra d. 28/11 2019).

af René Buchtrup

Nej, titlen har intet med Black Friday at gøre.

Black Monday er navnet på den værste dag i børshistorien. Den 19. oktober 1987 blev en skæbnesvanger dag for Wall Street.

Serien “Black Monday” handler, derfor, om det store krak, og starter sin handling et år før den forfærdelige dag, hvor vi følger den naive computernørd, Blair (Andrew Rannells), der søger arbejde i den kokain-sniffende branche.

Her møder han verdensmanden Moe (Don Cheadle), som med store armbevægelser, en større, beskidt kæft og et gigantisk ego, styrer det ellevte største firma på Wall Street.

Da Moe slet ikke er tilfreds med den lave rangering, narrer han den intetanende Blair ind i hans flok.

Blairs kæreste, kommende kone, ejer nemlig en anden i tøjfirmaet, Georgina, og selvfølgelig regner den sleske Moe med, at han kan få foden indenfor i den verden, hvis han har Blair “med på holdet”.

“Black Monday” er lige dele drama og komedie. En dramedy. Men den har et stort problem: den er ikke specielt spændende, og så er den ikke særligt sjov.

Karaktererne er ikke voldsomt interessante, og gennem de 10 afsnit serien varer, mistede jeg hurtigt interessen for deres handlinger og udvikling.

Samtidig er humoren tydeligt inspireret af Martin Scorseses mesterlige “The Wolf Of Wall Street” (2013), som beviser, at det sagtens kan blive vellykket (både spændende og hyle morsomt), med et portræt af en svindler fra finansverdenen.

Men hvor absurdhederne faktisk gav mening i Scorseses nyklassiker, er det ikke tilfældet med humoren i “Black Monday”. Her får vi blot hø hø-jokes, folk der konstant sviner hinanden og 80’er one-liners så tykke, så man tager sig til hovedet.

Det er sjældent at serien skruer tempoet ned og tør dvæle ved karaktererne og deres udvikling. Den bundnaive Blair, bliver aldrig rigtig interessant som nørden, der prøver at få foden indenfor i den overfladiske branche. Andrew Rannells’ får simpelthen ikke meget ud af sin karakter, som forbliver en ligegyldig og overfladisk karakter, vi aldrig rigtig bliver helt kloge på.

Den, som redder hele suppedasen, er den oscar-nominerede skuespiller, Don Cheadle, som i rollen som Moe, har en fest. En fest, som vi heldigvis er inviteret med til.

Han formår at skabe en karakter, som både viser skyggesiderne ved børs-branchen, men også giver den gas, så det ikke er til at stå for. Moe er nemlig flamboyant, iskold og har en don’t give a fuck-attitude, som giver flere sjove optrin undervejs i serien.

Ærgerligt, at en så dygtig skuespiller, som endelig viser sine funny bones frem, ikke har nok at arbejde med. Flere af sæsonens første afsnit er ellers instrueret af selveste Seth Rogen og Evan Goldberg (som bl.a. står bag de ustyrligt morsomme, “The Interview” og This Is The End”). To sjove herrer, som underligt nok ikke kan finde ret meget sjov i en finansverden.

Så “Black Monday” kan anbefales til alle som holder af “The Wolf Of Wall Street” og klassikeren fra 1987 “Wall Street”, men som ikke rigtig ved om de vil grine eller græde.

“Black Monday” ved heller ikke helt hvad den egentlig vil…

Black Monday får 3/6: 🔨 🔨 🔨

Tak til Pr Nordic

Seneste

Forgotten Island

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om 2 veninder, som pludseligt havner på en mystisk ø og må kæmpe med deres manglende hukommelse, for at komme hjem.
Forgotten Island/Den glemte ø, er et højenergisk eventyr, med masser af humor og hjerte, som hele familien kan nyde.

F for får

Biografpremiere: 08/10                     Sommetider er tingene ikke som det de ser ud til at være. Dette er en måde at forklare den nye F for får-film

Heart of the Beast

Nicolai har denne gang anmeldt en film, om en tidligere soldat der lever og overlever ude i vildmarken, sammen med sin hund.
Der er tale om en meget gribende og intens film, som i den grad går lige i hjertet.

Dobbeltfejl

Nicolai har denne gang anmeldt en meget kompleks film om forældre der forsøger at håndtere en overgrebssag, som involvere deres børn.
Dobbeltfejl er en hård film, men dog samtidig også en film der efterlader meget, at snakke og tænke over.

Coyote vs. Acme

Hvis man har gode minder med Looney-Tunes-tegnefilmene, så er Coyote vs. Acme, en stor anbefaling!
Det er ikke en perfekt film, men der er masser af gode grin for hele familien.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Nicolai har denne gang anmeldt en gyserkomedie, om en aspirerende filminstruktør som forsøger at give sin yndlings gyserfilmserie et comeback, men som dog ender med mere end hvad hun bad om.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma, er en gyser-satire og meget mere til. Den er ikke for alle, men dog meget anbefalingsværdig.

Hana Korea

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk/sydkoreansk film om en ung kvinde ved navn Hyesun, som ankommer til Nord- til Sydkorea, for at få en anden tilværelse og tjene penge til hendes syge mor.

Der er tale om en meget rørende og meget menneskelig film, som kræver tålmodighed, men dog giver en smuk oplevelse, hvis man er klar på den.

The End of Oak Street

En familie bliver lige pludseligt angrebet af dinosaurer i 1982. Dette er præmissen i The End of Oak Street, som Nicolai har anmeldt og som ikke er helt perfekt.
Alligevel er den dog seværdig nok til en bif-tur.