Mad Max: Fury Road

Picture of Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

År:

Genre:

Originaltitel: Mad Max: Fury Road
Instruktør: George Miller
År: 2015
Genre: Action, Action, ACTION

“My name is Max. My world is fire….and blood.”

Lad mig starte med en kølig fra kassen:

Mad Max: Fury Road er ganske enkelt en af de ti bedste actionfilm, der nogensinde er lavet.

Der er ikke så meget at komme efter, der er ingen svinkeærinder.
Det er med pedalen i bund, og der er tilmed rørt en god fortælling, samt fremragende skuespil i blandingen, der går under navnet Mad Max: Fury Road.

Han Duo havde sat en særvisning op i Imax i København og i Århus, hvor jeg så den.
Jeg så den første gang omkring premieren i 2015 i en lille sal i en landsbybiograf. Jeg har ikke set den siden.
Her var så den bedste mulighed for et gensyn. Det største lærred, den bedste lyd!
Jeg har kun oplevet noget så intenst som dette en enkelt gang før i en biograf. Da jeg så Mel Gibsons (ja altså Mad Max’) Apocalypto for mange år siden. Der hang jeg også i de sidste centimeter af sædet hele vejen igennem.
Historien om den psykisk martrede og meget ordknappe Max Rockatansky, den ultraseje Furiosa, og ondskaben, i form af Immortan Joe er så præcist fortalt.

Fortællingen dvæler ved den nordiske mytologi, livet og døden. Til trods for filmens afsindige tempo, så får disse store temaer deres velfortjente plads.
Det er her Fury Road hæver sig over andre actionfilm. Der er en hvis dybte og bund i både handling og karakterer. Hvor filmens temaer i mange andre film i genren blot bliver en vag parentes, der er med, som et forsøg på et ekstra lag, så passer den perfekt ind her. George Miller har begået en genistreg, ved at give plads til historien midt i det hæsblæsende kaos.

Furiosa er filmens egentlige hovedkarakter, og Max er mere en bikarakter.
Charlize Theron skriver sig med denne ene film ind iblandt de sejeste actionhelte. Ellen Ripley og Sarah Connor ville ikke være et match for hende, og det ville deres mandlige modstykker heller ikke.

Hun er bad ass! Den rugbytackling hun tyrer i sækken på Tom Hardys Max, ville få selv et næsehorn til at pisse blod i en uge.

Derudover er hun jo bare en virkelig dygtig skuespiller, der flere gange viser prøver på sit enorme og alsidige talent. Furiosa kommer igennem hele følelsesregistret under hendes og Max’ odyssé igennem ørkenen.

“You know, hope is a mistake. If you can’t fix what’s broken, you’ll, uh… you’ll go insane.”

Tom Hardy viser i her i Fury Road, hvor dygtig en skuespiller han er.
Det er ikke mange replikker han har at gøre med, men hans karakter rummer så mange følelser og nuancer.

Mad Max: Fury Road udmærker sig også ved stort set ikke at bruge CGI, men ægte stunts og eksplosioner.
Det burde ikke være muligt, at lave så voldsomme stunts. Men George Miller går så nøje til værks, at hans ideer og visioner lykkes for ham.
Jeg håber filmen bliver sat op i biografen igen, for jeg har abstinenser efter et nyt fix Fury Road.

“FOOL!”

Junkie XL’s score er ligesom filmen helt eminent!
Det er ligeledes med pedalen i bund, men her og der er der også små øjeblikke med få sekunders ro inden speederen igen bliver straffet.
Midt i musikstykket, Storm Is Coming, der kommer der et mindre stykke, der minder umiskendeligt om en bid fra Sepulturas nummer, Roots. Lyt engang, og se om du kan genkende det.

Det var et glædeligt gensyn, så at sige!

Mad Max: Fury Road får: 6/6
🔨🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Whalefall

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fyr der er fanget inde i en kaskelothval og som kæmper en stor og desperat kamp, for at komme ud.
Whalefall er en intens overlevelsesthriller og ligeledes et rørende drama om et komplekst forhold mellem en far og en søn.

Forgotten Island

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om 2 veninder, som pludseligt havner på en mystisk ø og må kæmpe med deres manglende hukommelse, for at komme hjem.
Forgotten Island/Den glemte ø, er et højenergisk eventyr, med masser af humor og hjerte, som hele familien kan nyde.

F for får

Biografpremiere: 08/10                     Sommetider er tingene ikke som det de ser ud til at være. Dette er en måde at forklare den nye F for får-film

Heart of the Beast

Nicolai har denne gang anmeldt en film, om en tidligere soldat der lever og overlever ude i vildmarken, sammen med sin hund.
Der er tale om en meget gribende og intens film, som i den grad går lige i hjertet.

Dobbeltfejl

Nicolai har denne gang anmeldt en meget kompleks film om forældre der forsøger at håndtere en overgrebssag, som involvere deres børn.
Dobbeltfejl er en hård film, men dog samtidig også en film der efterlader meget, at snakke og tænke over.

Coyote vs. Acme

Hvis man har gode minder med Looney-Tunes-tegnefilmene, så er Coyote vs. Acme, en stor anbefaling!
Det er ikke en perfekt film, men der er masser af gode grin for hele familien.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Nicolai har denne gang anmeldt en gyserkomedie, om en aspirerende filminstruktør som forsøger at give sin yndlings gyserfilmserie et comeback, men som dog ender med mere end hvad hun bad om.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma, er en gyser-satire og meget mere til. Den er ikke for alle, men dog meget anbefalingsværdig.

Hana Korea

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk/sydkoreansk film om en ung kvinde ved navn Hyesun, som ankommer til Nord- til Sydkorea, for at få en anden tilværelse og tjene penge til hendes syge mor.

Der er tale om en meget rørende og meget menneskelig film, som kræver tålmodighed, men dog giver en smuk oplevelse, hvis man er klar på den.