Den Satans Familie anmeldelse

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

År:

Genre:

af Andreas Nørgaard

En sjov og oprigtig dokumentarfilm om dødsmetalbandet BAEST (BÆST!) hvor vi får et ærligt indblik i det hektiske turneliv.

Dokumentaren er på fire afsnit, og kan streames på DR.dk

Filmen fokuserer på Baest’s første store tour.
De er med som support for – et af mine personlige yndlings dødsmetalbands – mægtige Decapitated.

De skal stå model til håbløse supportbands, og manglende pli fra hovednavnet.
Derudover må de kæmpe med at finde deres plads i hierakiet, bandsene imellem , samt lide under et savn af både koner/kærester, og måske ikke mindst deres børn.
Jeg var selv væk fra min nyfødte søn i tre dage (og det var sgu hårdt!), så jeg kan godt forestille mig at tre uger (mas o menos) kan være svære at komme igennem.
Men som guitarist Lasse Revsbech siger, så er det at komme på sådan en tour en mulighed, der virkelig kan flytte noget for bandet – dvs. en mulighed de bli’r “nødt” til at tage.
Bassist Mattias “Muddi” Melchiorsen, følger op, og fortæller at de er nødt til at turnere massivt, da de ikke tjener knaster på radio airplay, men via liveaktivitet og merchsalg.

Det er en ærlig og direkte dokumentarfilm.
Vi kommer under huden på bæstet fra Århus(…..), og vi får både et indblik i det hektiske turneliv, og konsekvenserne heraf – positive såvel som negative.
Det er en skidehyggelig og sjov dokumentar.
F.eks. da trommeslager Sebastian Abildsten på et tidspunkt forhører sig om hvorvidt de kan ændre lidt i spilleplanen – se den, og i vil forstå. Det er sjovt for os seere.
Jeg må i den forbindelse give Baest-drengene helt ret. De burde have været direkte support på den Tour!
Dokumentaren er sjov, men den er også bare ærlig og oprigtig.

Ikke mindst når guitarist Svend Endsig Karlsson åbner op omkring sine indre dæmoner, og helt åbent fortæller om konsekvenserne deraf, samt hans måde at bearbejde dem på.
Det er rørende at høre på, og det giver et andet billede af bandet, som jeg normalt forbinder med spas, gak og dødsmetal. Men en terning har som bekendt flere sider, og selvfølgelig har et band som Baest også det.

Forsanger Simon Olsen fortæller i filmen om at finde sin plads i bandet, som er bygget på tætte relationer de andre medlemmer imellem. Den ensomhed og forvirring han til tider kan opleve nedenfor scenen, må han formidle ud oppe på scenen. Noget han så til gengæld gør med en autoritet, der er de færreste frontmænd og frontkvinder forundt!

Baest er en velsmurt maskine, der kører upåklageligt, men det er ikke uden problemer at være på tour.
De skal midt på turen pludselig for alvor stå på egne ben, og styre hele biksen selv.
Deres manager Jens Karlsson tager på velfortjent bryllupsrejse.
Det giver lidt udfordringer bandmedlemmerne imellem, men er med til at tømre bandet stærkere sammen.
Det er mit indtryk at Baest er mere tætte og har et endnu stærkere fundament efter denne tour.
Det er et fundament, der kan være med til at cementere deres position på den danske musikscene fremadrettet, OG give dem flere muligheder i udlandet.

Her til sidst vil jeg lige få noget på det rene omkring disse fem musikere:
Det er en løftet pegefinger, og til dels en strittende langemand til usaglige kritikere af bandet.
Til de få der mener Baest er nogle forkælede snotunger, der har fået succesen foræret (ja der findes sgu nogle danskere med ondt i røven!).

Til dem vil jeg anbefale denne film, der viser et hårdtarbejdende band, der ofrer mange ting for deres musik, samt en manager, der virkelig kan sit kram.
Derudover vil jeg anbefale dem at tjekke bandet ud live.
Der er Baest bedre end de fleste andre (fra ind- og udland), og der bør selv den mest nævenyttige kritiker af bandet blive omvendt.
Det er sandt at bandet gik fra 0-100 efter Royal Metal Fest 2016, men det er altså fordi de er et pissegodt band, der lever og ånder for deres musik, og fordi de er myreflittige på landevejen og i studiet.
Danse Macabre udkom i august sidste år, og de har allerede en efterfølger klar til september.
Førstesinglen Gula er lige udkommet her en uge før deres koncert på Copenhell (en koncert jeg ser frem til!), og den er satme fed!

Færdig, punktum!

Den Satans Familie får 6 ud af 6 hamre: 🔨🔨🔨🔨🔨🔨

 

Seneste

Hana Korea

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk/sydkoreansk film om en ung kvinde ved navn Hyesun, som ankommer til Nord- til Sydkorea, for at få en anden tilværelse og tjene penge til hendes syge mor.

Der er tale om en meget rørende og meget menneskelig film, som kræver tålmodighed, men dog giver en smuk oplevelse, hvis man er klar på den.

The End of Oak Street

En familie bliver lige pludseligt angrebet af dinosaurer i 1982. Dette er præmissen i The End of Oak Street, som Nicolai har anmeldt og som ikke er helt perfekt.
Alligevel er den dog seværdig nok til en bif-tur.

Spider-Man: Brand New Day

Biografpremiere: 29/07                     Med store krater, kommer et stort ansvar. Dette citat er ofte blevet brugt i Spider-Man-regi og kan ofte være kernen til at forstå

Far Til Fire På Landet

I anledning af den igangværende sommer, har Nicolai genset og anmeldt, en rigtig dansk sommerklassiker.
Far til fire på landet, sprudler af sommer, højt humør og hygge og kan sagtens nydes og genses med hele familien!

Odysseen

Nicolai har denne gang anmeldt sommerens største storfilm, som er Christopher Nolans filmatisering af Odysseen.
Der er tale om en gigantisk og næsten overvældende filmisk rusketur som i den grad er en biograftur værdig!

DJ Ahmet

Nicolai har denne gang anmeldt en lille makedonsk perle om 15 årige Ahmet, der passer får, passer sin lille stumme lillebror, men som også prøver at finde tid til andre ting.

Det er ikke nogen perfekt film, men dog en virkelig hjertevarm film, som man ikke bør snyde sig selv for at nyde

Supergirl

Instruktør: Craig GillespieÅr: 2026Genre: Action.Biografpremiere: 25/06                     Som superhelt (eller person med superkræfter), kan man vel enten være en helt for mange, eller måske bare gøre

Vores Løfte

Nicolai har denne gang anmeldt den danske metoo-film, Vores Løfte, som er en hård og neget ubarmhjertig film. En film som kan være svær at se, men som samtidig giver meget at snakke om.