Min Fars Krig

Picture of Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

År:

Genre:

Instruktør: Martin Sundstrøm, Giacome Campeotte, Johannes Fonnesberg
År: 2020
Genre: Miniserie (drama)
Serien er på tre afsnit, og kan streames på DR.dk

“Hvis ikke din far er tilbage i løbet af en time…
Så er det fordi jeg har stillet ham op ad en mur, og skudt ham”

Med de ord starter miniserien, Min Fars Krig.
Manden der slesk udspyr dem i hovedet på den lille ængstelige pige, Dorthe Røssel, er Ib Birkedal Hansen.
Manden var den højest placerede dansker i Gestapo, og den mest brugte og vel også mest brutale torturbøddel i Danmark.
Han bliver helt eminent spillet af Nicolai Dahl Hamilton.

Ib Birkedal var en del af Frikorps Danmark, der bestod af danskere i tyskernes tjeneste. Han var en mand der frivilligt tog initiativ til grusomme afstraffelser, drab og tortur. Han nød sin magt, og sit arbejde, og hvis han havde en samvittighed, så var den parkeret langt langt væk.
Manden udviste hverken anger eller lede ved sine handlinger, men derimod grusom fryd og sadisme.
Nicolai Dahl Hamilton er miniseriens store trumf. Samtlige scener han er involveret i er isnende skarpe, og decideret uhyggelige.

Miniserien omhandler et stykke danmarkshistorie vi ikke kender så forfærdeligt meget til.
Hvad var det egentlig der skete med modstandsfolkene og deres familier, og hvor stor en del var det i Danmarks kamp mod Nazityskland?
Dét er udover skuespillet, seriens force.
Vi kommer bagom tæppet på den del vi kender til, og ser konsekvenserne af modstandsfolkenes handlinger. Vi ser hvordan det rammer de pårørende hårdt. Vi får historien fortalt fra Dorthe Røssels perspektiv, og vi får den råt for usødet!

“Det her taler vi aldrig om igen!”

Dorthes far, Georg, bliver taget af Gestapo i starten af serien, han er modstandsmand. Han spilles virkelig stærkt af Søren Vejby.

Der er specielt en af forhørsscenerne der bliver ved med at imponere og hjemsøge mig. Her spiller Søren Vejby helt urimeligt godt. Resignation, vilje og sammenbrud skildres meget kraftfuldt her.
Han starter som en ung og passioneret mand, og ender sit liv mange år senere, som en psykisk nedbrudt og traumatiseret menneske.
Serien følger i sine tre afsnit de endeløse og brutale forhør, torturen, den lille piges ængstelse, faderens lidelser, samt morens psykiske deroute.

Den lille pige, Dorthe spilles af talentet Frida Rønberg. Hun er efter min mening en vi bør holde stærkt øje med fremover – hun er overbevisende. Moren spilles af erfarne Marie Askehave, og hendes depressionsramte og følelsesforladte karakter, moren Asta, er ligeledes ramt spot on. Hun er fremragende.

“Det vil de da ikke gøre, fru Christiansen, vil de vel…
Kom du ned igen, nu skal jeg hjælpe dig”

Jeg synes alle og enhver bør se denne miniserie. Det er et stykke Danmarkshistorie vi får fortalt, og en stærk reminder om hvilken del af landets fortid vi ikke behøver lade gentage sig.

Min fars krig får 5/6:
🔨🔨🔨🔨🔨   

Seneste

Forgotten Island

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om 2 veninder, som pludseligt havner på en mystisk ø og må kæmpe med deres manglende hukommelse, for at komme hjem.
Forgotten Island/Den glemte ø, er et højenergisk eventyr, med masser af humor og hjerte, som hele familien kan nyde.

F for får

Biografpremiere: 08/10                     Sommetider er tingene ikke som det de ser ud til at være. Dette er en måde at forklare den nye F for får-film

Heart of the Beast

Nicolai har denne gang anmeldt en film, om en tidligere soldat der lever og overlever ude i vildmarken, sammen med sin hund.
Der er tale om en meget gribende og intens film, som i den grad går lige i hjertet.

Dobbeltfejl

Nicolai har denne gang anmeldt en meget kompleks film om forældre der forsøger at håndtere en overgrebssag, som involvere deres børn.
Dobbeltfejl er en hård film, men dog samtidig også en film der efterlader meget, at snakke og tænke over.

Coyote vs. Acme

Hvis man har gode minder med Looney-Tunes-tegnefilmene, så er Coyote vs. Acme, en stor anbefaling!
Det er ikke en perfekt film, men der er masser af gode grin for hele familien.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Nicolai har denne gang anmeldt en gyserkomedie, om en aspirerende filminstruktør som forsøger at give sin yndlings gyserfilmserie et comeback, men som dog ender med mere end hvad hun bad om.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma, er en gyser-satire og meget mere til. Den er ikke for alle, men dog meget anbefalingsværdig.

Hana Korea

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk/sydkoreansk film om en ung kvinde ved navn Hyesun, som ankommer til Nord- til Sydkorea, for at få en anden tilværelse og tjene penge til hendes syge mor.

Der er tale om en meget rørende og meget menneskelig film, som kræver tålmodighed, men dog giver en smuk oplevelse, hvis man er klar på den.

The End of Oak Street

En familie bliver lige pludseligt angrebet af dinosaurer i 1982. Dette er præmissen i The End of Oak Street, som Nicolai har anmeldt og som ikke er helt perfekt.
Alligevel er den dog seværdig nok til en bif-tur.