Apostle anmeldelse

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

År:

Genre:

af Andreas Nørgaard

Blod i spandevis, ultra vold og syge tendenser. Netflix’ nyeste egenproduktion er gotisk (ulækker, men dårlige skuespilpræstationer trækker ned. 

Apostle kan streames på Netflix fra d. 12. oktober 2018

Gareth Evans bragede i den grad igennem med de to The Raid-film i henholdsvis 2011 og 2014.
Filmene bød på en symfoni af hardcore smadder, kampsportsekvilibrisme, brutalitet, og en no nonsense-mentalitet, når det kom til eksekvering.
Det er stadig – med længder – de bedste film af sin slags.

Det er dog ikke sådan hans nyeste film, Apostle er skruet sammen.
Slet ikke!
Her er der tale om en gore-thriller, der byder på spandevis af blod, syge tendenser, ultravold og en blanding af godt og dårligt skuespil.
Filmen oser af dyster stemning, og den er en fryd for øjet, med sine billeder, der skildrer bondsk slid, fanatisk religiøsitet, og barbarisk afstumpethed på den afsidesliggende ø, hvor filmens handling udspiller sig
Er man bekendt med det fremragende PlayStation-/pc-spil, Resident Evil 4, så kan man måske danne sig et billede af stemningen.

Filmens handling er såre simpel.
Vi er i begyndelsen af 1900-tallet.
En ung mand skal finde og befri sin søster, der er blevet kidnappet af en nyreligiøs kult/sekt.
Han ankommer til deres lille samfund, og afdækker i sin søgen efter søsteren, et samfund spundet på fanatisme, overtro, morderisk brutalitet, og et stramt hierarki.
Værsgo og spis – der er blod og indvolde til alle.

Er filmen så god eller dårlig?
Jeg vil sige det således:
Det er en ganske god film, der bestemt har sine svagheder og mangler, men som samtidig har nogle esser i ærmet.
Bl.a. en gut, der bedst kan betegnes som en MEGET syg og sadistisk udgave af The Gimp fra Pulp Fiction splejset med Leatherface…
Han er typen man aldrig vil have lyst til at møde.
Stemningen er fed og er med til at fastholde seeren.
Især når en af filmens svagheder – skuespillet hos nogle af karaktererne – trækker i den gale retning.
Dan Stevens og Michael Sheen spiller fremragende, mens et par af de andre skuespillere gør et solidt forsøg på at ødelægge hele den blodige herlighed.
Dette trækker desværre ned i helhedsindtrykket, som ellers synes at være ret godt.

Helt skidt er det dog ikke, for Apostle får følgende karakter:

Apostle får 4 ud af 6 hamre:
🔨🔨🔨🔨

Seneste

Forgotten Island

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om 2 veninder, som pludseligt havner på en mystisk ø og må kæmpe med deres manglende hukommelse, for at komme hjem.
Forgotten Island/Den glemte ø, er et højenergisk eventyr, med masser af humor og hjerte, som hele familien kan nyde.

F for får

Biografpremiere: 08/10                     Sommetider er tingene ikke som det de ser ud til at være. Dette er en måde at forklare den nye F for får-film

Heart of the Beast

Nicolai har denne gang anmeldt en film, om en tidligere soldat der lever og overlever ude i vildmarken, sammen med sin hund.
Der er tale om en meget gribende og intens film, som i den grad går lige i hjertet.

Dobbeltfejl

Nicolai har denne gang anmeldt en meget kompleks film om forældre der forsøger at håndtere en overgrebssag, som involvere deres børn.
Dobbeltfejl er en hård film, men dog samtidig også en film der efterlader meget, at snakke og tænke over.

Coyote vs. Acme

Hvis man har gode minder med Looney-Tunes-tegnefilmene, så er Coyote vs. Acme, en stor anbefaling!
Det er ikke en perfekt film, men der er masser af gode grin for hele familien.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Nicolai har denne gang anmeldt en gyserkomedie, om en aspirerende filminstruktør som forsøger at give sin yndlings gyserfilmserie et comeback, men som dog ender med mere end hvad hun bad om.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma, er en gyser-satire og meget mere til. Den er ikke for alle, men dog meget anbefalingsværdig.

Hana Korea

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk/sydkoreansk film om en ung kvinde ved navn Hyesun, som ankommer til Nord- til Sydkorea, for at få en anden tilværelse og tjene penge til hendes syge mor.

Der er tale om en meget rørende og meget menneskelig film, som kræver tålmodighed, men dog giver en smuk oplevelse, hvis man er klar på den.

The End of Oak Street

En familie bliver lige pludseligt angrebet af dinosaurer i 1982. Dette er præmissen i The End of Oak Street, som Nicolai har anmeldt og som ikke er helt perfekt.
Alligevel er den dog seværdig nok til en bif-tur.