The Wretched

Picture of Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

År:

Genre:

Originaltitel: The Wretched
Instruktør: Brett Pierce, Drew T. Pierce
År: 2019
Genre: Gyser
Udkommer på blu-ray d. 27 juli 2020.

The Wretched var for mig en herlig uventet gyser, den er lavet på et lille budget, men den oser af charme, og så er den faktisk også fermt udført. Effekterne er troværdige, og i forhold til hvad man ser i mange mainstream gyserfilm, er de langt mere skræmmende. Filmen har desuden nydt godt af Corona-krisens blanke premiere-kalendere, og er derfor blevet vist flittigt i USA’s drive-in biografer. Den endte derfor med at være nummer et på den amerikanske box office hele fem uger i træk. Herhjemme er filmen til gengæld røget direkte på streaming, selvom den havde været et klart bedre sommergys til biografen, end den slatne Brahms: The Boy II.

Historien udspiller sig i en uidentificeret by ved Lake Michigan i USA. Byen er omkranset af store skove, og i disse skove bor der en gammel heks. Hendes speciale er, at hun kan overtage folks kroppe, og få dem til at glemme deres børn, som hun så mere end gerne mæsker i sig. Hun er altså en rigtig ubehagelig nabo til byens beboere.

Til denne uheldsvangre by ankommer teenageren Ben, som skal på ferie hos sin far, og hvis forældre er i gang med en skilsmisse. Ben skal under sit ophold arbejde ved marinaen, som hans far bestyrer, og her møder han både de klassiske ubehagelige og forsmåede ungdommer, men også den friske og søde Mallory. Mallory bliver hans sammensvorne i overvågningen af nabokonen, som begynder at opføre sig underligt, og hvis børn på mystisk vis forsvinder.

Og netop Ben og Mallory har en god kemi, som giver filmen noget pondus og fremdrift. Hun som den farverige karakter, og Ben som den mere jordnære. I det hele taget er skuespillet i The Wretched godkendt, hvilket ikke altid er tilfældet, når det kommer til low budget horror.

The Wretched bliver aldrig en ensporet affære, den går i flere retninger. Den centrale historie er selvfølgelig mysteriet om heksen, og naboernes forsvundne børn, men vi får også en snert af coming of age-drama, og humor er der sågar også plads til. Jeg er vild med hele mysteriedelen i filmen, som minder mig lidt om Disturbia med Shia LaBeouf, hvor han mistænker sin nabo for mord, og på underholdende vis, begynder at undersøge om det har noget på sig.

Men er The Wretched uhyggelig, det er selvfølgelig et parameter, når der er tale om en gyser. Og ja det er den. Måden den besatte nabokone agerer på, er decideret isnende, og der er op til flere scener, hvor man kan mærke hårene rejse sig. Så hvis man kan lide en kombination af gys, ungdoms-mysterie, og coming of age-drama, så er The Wretched et godt bud på en god gang hårrejsende underholdning.

The Wretched får: 4 /6
🔨 🔨 🔨 🔨            

Ekstramateriale: Desværre er der intet ekstramateriale på denne udgivelse af filmen. Skuffende.

Seneste

Whalefall

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fyr der er fanget inde i en kaskelothval og som kæmper en stor og desperat kamp, for at komme ud.
Whalefall er en intens overlevelsesthriller og ligeledes et rørende drama om et komplekst forhold mellem en far og en søn.

Forgotten Island

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om 2 veninder, som pludseligt havner på en mystisk ø og må kæmpe med deres manglende hukommelse, for at komme hjem.
Forgotten Island/Den glemte ø, er et højenergisk eventyr, med masser af humor og hjerte, som hele familien kan nyde.

F for får

Biografpremiere: 08/10                     Sommetider er tingene ikke som det de ser ud til at være. Dette er en måde at forklare den nye F for får-film

Heart of the Beast

Nicolai har denne gang anmeldt en film, om en tidligere soldat der lever og overlever ude i vildmarken, sammen med sin hund.
Der er tale om en meget gribende og intens film, som i den grad går lige i hjertet.

Dobbeltfejl

Nicolai har denne gang anmeldt en meget kompleks film om forældre der forsøger at håndtere en overgrebssag, som involvere deres børn.
Dobbeltfejl er en hård film, men dog samtidig også en film der efterlader meget, at snakke og tænke over.

Coyote vs. Acme

Hvis man har gode minder med Looney-Tunes-tegnefilmene, så er Coyote vs. Acme, en stor anbefaling!
Det er ikke en perfekt film, men der er masser af gode grin for hele familien.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Nicolai har denne gang anmeldt en gyserkomedie, om en aspirerende filminstruktør som forsøger at give sin yndlings gyserfilmserie et comeback, men som dog ender med mere end hvad hun bad om.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma, er en gyser-satire og meget mere til. Den er ikke for alle, men dog meget anbefalingsværdig.

Hana Korea

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk/sydkoreansk film om en ung kvinde ved navn Hyesun, som ankommer til Nord- til Sydkorea, for at få en anden tilværelse og tjene penge til hendes syge mor.

Der er tale om en meget rørende og meget menneskelig film, som kræver tålmodighed, men dog giver en smuk oplevelse, hvis man er klar på den.