The Equalizer 2 anmeldelse

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

År:

Genre:

af René Buchtrup

2. film i rækken med den altid go’e Denzel er en underholdende omgang action-tjubang som reddes i land af godt håndværk.

The Equalizer 2 kan streames på Blockbuster og Plejmo

En klog person har en gang sagt at Denzel Washington er altid er go’ og aldrig har spillet med i nogen dårlige film.

Okay, det citat jeg har måske pyntet lidt på, men sagen er såre simpel: Denzel er go’ i alle projekter han er med i. Han er hvert fald altid troværdig og giver sine roller det særlige Denzel-touch han kun kan gi’.

Har jeg ikke ret?

Ta’ f.eks den seneste Denzel-flick, Antoine Fuquas anden film om den læseglade flinkeper Robert McCall der samtidig er ekstremt god til at dele bøllebank ud til højre og venstre. Film nr. 2 i rækken om den hævngerrige mand, som på batman’sk vis forsvarer de svage i samfundet og ikke finder sig i noget bullshit. For hey, folk skal opføre sig ordentligt, ikk?

The Equalizer 2 har to kvalitetsstempler den lever højt på. For det første har instruktør Fuqua styr på sit håndværk. Han er en fin historiefortæller og vi er som publikum i trygge hænder på den garvede instruktør som gerne vil fortælle kapitel to om den retfærdige hævner. For det andet er Denzel med i filmen. Han har så meget karisma og er så sikker i rollen, så han (næsten) kan køre den hjem på rutinen.

Det er der ikke mange skuespillere der kan.

Men man kan tydeligt mærke at Denzel elsker at spille McCall. Hvorfor ville han ellers for første gang vende tilbage til en rolle i filmkarrieren? 

De retfærdige hævnhelte har altid været guf i filmhistorien. Og der er i den grad gået sport i at se de aldrende Hollywood-sværvægtere de seneste par år i biffen. Bare tænk på Liam Neeson i Taken-filmene (som dog burde været stoppet efter første film!).

I film nr. 1 gik McCall amok på russiske gangstere. I film 2 går han bananas på en flok skurke som har slået hans eneste ven ihjel. Helvede bryder selvfølgelig løs.

McCall har nemlig en særlig evne til at kunne se alt i slow motion og på et splitsekund få ramt på ALLE han vil ha’ ned med nakken. Det er fandme bad ass-sejt!

Det er en film der ville ramle fuldstændig sammen hvis ikke det lige var for Fuqua og Denzel. Fuqua har styr på rammen. Denzel har styr på indholdet. I mange andre instruktører og skuespilleres hænder, kunne det være endt b-films-katastrofalt.

Selvom der er langt op til deres bedste samarbejde, “Training Day” fra 1999, er “The Equalizer 2” faktisk blevet en ganske udmærket film. Hver fald når vi snakker om hævn-actionfilm. 

For actionscenerne er skarpt korrigeret og ser fede ud. Skuespillet er upåklageligt og virker troværdigt. Historien er spændende og tiden flyver afsted i biografmørket.

Men sidstnævnte sætning er vigtig at understrege: dette er den slags film der funger ALLERBEDST i biografen, hvor vi får serveret det hele med den bedste og højeste lyd, på det største knivskarpe lærred, og når man ikke har tid til at tænke over hva’ der egentlig skete.

For selvom håndværket er i orden og historien spændende, er der stadig ting der ikke fungerer optimalt. 

F.eks tager McCall en ung fyr “under hans vinge”. En skarp og intelligent ung, sort mand, som har et talent for at tegne og male. Men selvfølgelig bliver han fristet af nogle lokale bud guys til at begå kriminalitet. Indtil McCall crasher deres “fest” og redder den unge knøs.

Sjovt nok får vi aldrig de skumle badguys at se mere i filmen.

Men pyt, håndværket er stadig i top, historien er underholdende og Denzel er altid go’ og troværdig. 

Flere gange i filmen skøjter Fuqua over hvor gærredet er lavest og hvor man undrer sig over udfaldet. Selvom vi har med en hævntogtsaction at gøre, så mener undertegnede altså stadig at troværdigheden til historien og karaktererne er meget vigtigt. 

The Equalizer 2 får 4 ud af 6 hamre: 

Seneste

Forgotten Island

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om 2 veninder, som pludseligt havner på en mystisk ø og må kæmpe med deres manglende hukommelse, for at komme hjem.
Forgotten Island/Den glemte ø, er et højenergisk eventyr, med masser af humor og hjerte, som hele familien kan nyde.

F for får

Biografpremiere: 08/10                     Sommetider er tingene ikke som det de ser ud til at være. Dette er en måde at forklare den nye F for får-film

Heart of the Beast

Nicolai har denne gang anmeldt en film, om en tidligere soldat der lever og overlever ude i vildmarken, sammen med sin hund.
Der er tale om en meget gribende og intens film, som i den grad går lige i hjertet.

Dobbeltfejl

Nicolai har denne gang anmeldt en meget kompleks film om forældre der forsøger at håndtere en overgrebssag, som involvere deres børn.
Dobbeltfejl er en hård film, men dog samtidig også en film der efterlader meget, at snakke og tænke over.

Coyote vs. Acme

Hvis man har gode minder med Looney-Tunes-tegnefilmene, så er Coyote vs. Acme, en stor anbefaling!
Det er ikke en perfekt film, men der er masser af gode grin for hele familien.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Nicolai har denne gang anmeldt en gyserkomedie, om en aspirerende filminstruktør som forsøger at give sin yndlings gyserfilmserie et comeback, men som dog ender med mere end hvad hun bad om.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma, er en gyser-satire og meget mere til. Den er ikke for alle, men dog meget anbefalingsværdig.

Hana Korea

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk/sydkoreansk film om en ung kvinde ved navn Hyesun, som ankommer til Nord- til Sydkorea, for at få en anden tilværelse og tjene penge til hendes syge mor.

Der er tale om en meget rørende og meget menneskelig film, som kræver tålmodighed, men dog giver en smuk oplevelse, hvis man er klar på den.

The End of Oak Street

En familie bliver lige pludseligt angrebet af dinosaurer i 1982. Dette er præmissen i The End of Oak Street, som Nicolai har anmeldt og som ikke er helt perfekt.
Alligevel er den dog seværdig nok til en bif-tur.