Top Gun

©20th century fox
©20th century fox
Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

År:

Genre:

Originaltitel: Top Gun. Instruktør: Tony Scott. År: 1986. Genre: Action. Udkommer på 4k blu-ray d. 2. juni 2020.

Hvis du nogensinde har hørt om udtrykket, “en cheesy film”, før? Så har du måske hørt om filmen Top Gun fra 1986.

Misforstå mig nu endelig ikke. Det er nødvendigvis ikke en dårlig ting, altså, dét at være cheesy.

For selvom den direkte oversættelse, fra engelsk til dansk, er betegnelsen billig, så snakker vi i denne sammenhængen ikke om et billigt hotelværelse, der stinker langt væk af muggent ost.

Nej, når det eksempelvis drejer sig om film, så handler det langt mere om dårlig smag. Film der overdriver i alt hvad de gør, med store armbevægelser.

Men selvom Top Gun er plat og nem at parodiere (bare tænk på Hot Shots! fra 1991), så er den lavet i stor respekt og kærlighed til filmmediet.

Kort sagt, så er Top Gun en 8o’er-klassiker alle bør se!

Fortællingen om den uansvarlige, men dygtige hot shot-pilot, Pete Mitchell, bedre kendt som Maverick, der sammen med sin sin wingman (hø hø) og andenpilot, Nick “Goose” Bradshaw, indtager eliteskolen for jagerpiloter, kaldet Top Gun, opfinder bestemt ikke den dybe tallerken.

Copyright: 20th Century Fox

At den selvsikre og flotte drengerøv, scorer den kvindelige instruktør på skolen, Charlie, føles bestemt ikke som et twist af dimensioner. Faktisk er handlingen så banal, corny og hamrende forudsigelig, så et afsnit af Bamse Og Kylling, kunne overraske endnu mere.

Replikkerne er ofte så klichéfyldte, så man ikke kan andet end at smile. De kunne snildt være skrevet i samarbejde med en gruppe kåde og bebumsede teenagedrenge

Misforstå mig nu ikke. Top Gun er faktisk virkelig vellykket. Tony Scott har skabt en verden der oser langt væk af smarte fyre, fart og lækre damer. Han har på mirakuløs vis skabt et filmisk univers, der giver så meget mening.

Med et soundtrack alene, der selv i 2020 stadig holder. Om så det er cheesy eller ej.

Hvem kan glemme Harold Feltemeyers legendariske puddelrockede patostema, med buffet, ad libitum, af guitarsoloer.

Eller det oscarvindende kærlighedsnummer, Take My Breath Away, som bliver spillet HVER eneste gang, at Maverick og Charlie blot kigger, strejfer, smiler eller kysser hinanden.

Vi må heller ej glemme Kenny Loggins’ pompøse rocknummer Danger Zone, som stort set spiller samtlige gange Maverick flyver og har sit “need for speed”.

For ja, udover sindsygt mange fede flyscener, hvor Scott for alvor viser sit overblik som actioninstruktør, så er Top Gun i sidste ende, en stor og dejlig undskyldning for at citere dejligt platte replikker, der klinger 80’er-kækt den dag i dag.

Tom Cruise blev en megastjerne som 26-årig med rollen som den rebelske, Mavevick. Egentlig blot en charme og selvtillids-fyr, med et savn af en far (som selv var jægerpilot) og en trang til kærlighed (ligesom alle andre mennesker. Men, Cruise giver den hele armen som flyvende charmetrold, og hans sammenspil med Anthony Edwards, som spiller andenpiloten, Goose, er en flying bromance uden lige. Han spiller også op til en anden big shot, Iceman (Val Kilmer). To konkurrerende piloter, som begge vil gøre alt for at vinde titlen, Årets Pilot.

Val Kilmer, skulle efter sigende slet ikke være interesseret i at spille med i filmen, men var tvunget, pga. en kontrakt til filmstudiet som producerede. Han gør det dog godt i rollen, som endnu en luftens helte, som tror han kan det hele.

Det føles som at være i en særlig tidslomme, efter et gensyn med Top Gun. Film, som denne kan man ikke efterabe og lave om. Et remake ville falde til jorden. Den er unik og vil til evig tid være en helt særlig filmklassiker.

Top Gun er muligvis verdens bedste cheesy film, som holder hundrede procent den dag i dag. Maverick er stadig en alletiders drengerøv, der kan være min “wingman any time”.

Top Gun får 5/6: 🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Ekstra Materiale: Tonsvis af ekstraguf på blu-ray-skiven. Bl.a. The Legacy Of Top Gun’, ‘On Your Six – Thirty Years Of Top Gun’ og ‘Danger Zone: The Making Of Top Gun’, kommentarspor, interviews med Tom Cruise og meget andet.

Seneste

Whalefall

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fyr der er fanget inde i en kaskelothval og som kæmper en stor og desperat kamp, for at komme ud.
Whalefall er en intens overlevelsesthriller og ligeledes et rørende drama om et komplekst forhold mellem en far og en søn.

Forgotten Island

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om 2 veninder, som pludseligt havner på en mystisk ø og må kæmpe med deres manglende hukommelse, for at komme hjem.
Forgotten Island/Den glemte ø, er et højenergisk eventyr, med masser af humor og hjerte, som hele familien kan nyde.

F for får

Biografpremiere: 08/10                     Sommetider er tingene ikke som det de ser ud til at være. Dette er en måde at forklare den nye F for får-film

Heart of the Beast

Nicolai har denne gang anmeldt en film, om en tidligere soldat der lever og overlever ude i vildmarken, sammen med sin hund.
Der er tale om en meget gribende og intens film, som i den grad går lige i hjertet.

Dobbeltfejl

Nicolai har denne gang anmeldt en meget kompleks film om forældre der forsøger at håndtere en overgrebssag, som involvere deres børn.
Dobbeltfejl er en hård film, men dog samtidig også en film der efterlader meget, at snakke og tænke over.

Coyote vs. Acme

Hvis man har gode minder med Looney-Tunes-tegnefilmene, så er Coyote vs. Acme, en stor anbefaling!
Det er ikke en perfekt film, men der er masser af gode grin for hele familien.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Nicolai har denne gang anmeldt en gyserkomedie, om en aspirerende filminstruktør som forsøger at give sin yndlings gyserfilmserie et comeback, men som dog ender med mere end hvad hun bad om.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma, er en gyser-satire og meget mere til. Den er ikke for alle, men dog meget anbefalingsværdig.

Hana Korea

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk/sydkoreansk film om en ung kvinde ved navn Hyesun, som ankommer til Nord- til Sydkorea, for at få en anden tilværelse og tjene penge til hendes syge mor.

Der er tale om en meget rørende og meget menneskelig film, som kræver tålmodighed, men dog giver en smuk oplevelse, hvis man er klar på den.