Transformers: The Last Knight anmeldelse

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

År:

Genre:

af René Buchtrup

Den femte Transformers-film: The Last Knight, er uden tvivl den mest elendige film jeg har set i år 2017. Michael Bay skriger på tidlig pension med dette makværk!

Jeg er egentlig én af de mennesker der mener, at hvis man ikke har noget pænt at sige, så skal man slet ikke sige noget…

 Normalt vil jeg sige ja. Men når jeg kan give folk et råd, om hvordan de kan spare både penge og tid, så gør jeg det med meget STOR glæde.

Transformers: The Last Knight er den største tidsrøver jeg længe har spenderet tid på.

Det føltes som en overfald af min tid (og ja, mine dyrebare penge) og ingen af delene får jeg aldrig igen. Jeg er for evigt traumatiseret.

Okay. Jeg har hermed konstateret at det var sååååå hårdt at komme igennem de to og en halv time, Transformers 5 varede. Men hvorfor var det så hårdt vil i sikkert spørge?

 Jo. Først og fremmest fordi Michael Bay (instruktør på filmen) skider på alt hvad der hedder plot, handling og karakterer. Ikke fordi han er kendt for at være specielt dygtig i sine andre film, men specielt i denne, føles det som om han er bedøvende ligeglad: Han vil bare gerne se robot-smadder på det store lærred! Og gerne hvis det er over LANG tid.

 Og vil i høre om plottet? I grove træk kan det forklares således:

Mennesker og transformers er i krig med hinanden. Optimus Prime er væk. Nøglen til at redde vores planet ligger begravet i fortidens hemmeligheder. Helt tilbage fra sagnet om King Arthur og ridderne af det runde bord. Da skrot-handleren og frihedskæmperen, Cade Yeager (Mark Wahlberg), behandler en døende robot, får han overrakt en mystisk madaljon, der fortæller at han er særligt udvalgt til at løfte arven fra King Arthur og skal være med til at vinde slaget i krigen. Han får følgeskab af Oxford-professoren ,Vivian (Laura Haddock) og rigmanden, Edmund Burton (Anthony Hopkins i hans mest fjollede rolle nogensinde). Nu er det op til denne trio at finde Optimus Prime og vinde slaget om jorden.

 Fjollet? Tjek. Dumt? Yes. Åndsvagt? Oh yes!

Egentlig er det også ligemeget, så længe fortællerlysten er der, med et glimt i øjet og med et blik på karakterne og deres udvikling i historien. Der fungerer da glimrende i bl.a drengerøvs-universet Fast And The Furious, som har spyttet 8 (!) film ud sammenlagt.

Men Michael Bay interesserer sig ikke i noget af dette: Han vil bare have slow-motion action-sekvenser af computer animerede robotter der slås, cheasy one-liners spyttet ud i stride strømme og overspillet skuespil fra (ellers) gode skuespillere.

Jeg må indrømme at jeg kiggede væk fra lærredet flere gange, gloede på min mobil og endte med at blive gammelmands-sur og grumpy den sidste halve time af filmen. For det føles som en store fuckfinger stukket langt ned i halsen på alle der forventer en smule af en film med et budget på 217 millioner dollars, alle dem der har betalt en penge for en dyr biograf-billet og alle dem der håber på en fest på det store lærred.

Jo, der var skam fest på det store lærred da jeg var inde og se den seneste Transformers-film… Den var dog KUN for Michael Bay og hans animerede robotter.

 Tænk at den korteste spillefilm i rækken af Transformers-film, kan føles som den længste..

Transformers: The Last Knight får 1 sølle hammer ud af 6 mulige:   

 

Transformers: The Last Knight kan bl.a. streames på Plejmo og Viaplay. Men hvis du kan undgå det, så la’ vær’ 🙂 

Seneste

Forgotten Island

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om 2 veninder, som pludseligt havner på en mystisk ø og må kæmpe med deres manglende hukommelse, for at komme hjem.
Forgotten Island/Den glemte ø, er et højenergisk eventyr, med masser af humor og hjerte, som hele familien kan nyde.

F for får

Biografpremiere: 08/10                     Sommetider er tingene ikke som det de ser ud til at være. Dette er en måde at forklare den nye F for får-film

Heart of the Beast

Nicolai har denne gang anmeldt en film, om en tidligere soldat der lever og overlever ude i vildmarken, sammen med sin hund.
Der er tale om en meget gribende og intens film, som i den grad går lige i hjertet.

Dobbeltfejl

Nicolai har denne gang anmeldt en meget kompleks film om forældre der forsøger at håndtere en overgrebssag, som involvere deres børn.
Dobbeltfejl er en hård film, men dog samtidig også en film der efterlader meget, at snakke og tænke over.

Coyote vs. Acme

Hvis man har gode minder med Looney-Tunes-tegnefilmene, så er Coyote vs. Acme, en stor anbefaling!
Det er ikke en perfekt film, men der er masser af gode grin for hele familien.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Nicolai har denne gang anmeldt en gyserkomedie, om en aspirerende filminstruktør som forsøger at give sin yndlings gyserfilmserie et comeback, men som dog ender med mere end hvad hun bad om.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma, er en gyser-satire og meget mere til. Den er ikke for alle, men dog meget anbefalingsværdig.

Hana Korea

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk/sydkoreansk film om en ung kvinde ved navn Hyesun, som ankommer til Nord- til Sydkorea, for at få en anden tilværelse og tjene penge til hendes syge mor.

Der er tale om en meget rørende og meget menneskelig film, som kræver tålmodighed, men dog giver en smuk oplevelse, hvis man er klar på den.

The End of Oak Street

En familie bliver lige pludseligt angrebet af dinosaurer i 1982. Dette er præmissen i The End of Oak Street, som Nicolai har anmeldt og som ikke er helt perfekt.
Alligevel er den dog seværdig nok til en bif-tur.