Little Women

Picture of Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

År:

Genre:

Originaltitel: Little Women
Instruktør: Greta Gerwig
År: 2019
Genre: drama Kan købes på blu-ray fra d. 12 oktober 2020

Little Women er et periodedrama baseret på Louisa May Alcott’ (1832-1888) bog fra 1868, og er filmatiseret ikke mindre end 25(!) gange. Film, miniserier, serier og kortfilm, den har været hele vejen rundt, så at sige.

Nu er den så havnet i hænderne på Greta Gerwig, som virkelig ramte plet hos mig med den helt fantastiske Lady Bird fra 2017 – en af det års bedste film.

Greta Gerwig er en meget interessant instruktør, der ikke ligger under for noget som helst kønsrelateret. Det er en mandsdomineret branche, men hun beholder integriteten og sine egne helt klare visioner. Hun er helt ny på instruktørfronten, men hun er alligevel meget selvsikker og besidder en rutine og sans for detaljer, som mange andre (læs: mange mandlige) instruktører kun kan drømme om. Det handler om den der skønne fingerspitzgefühl. Nogle instruktører har den, andre har den ikke.

Jeg har set frem til filmen siden et stykke tid før årets Oscarshow, men jeg har egentlig ikke haft de store forventninger til den. Et periodedrama om fire søskende fra en tid, hvor kønsrollerne var skarpt definerede, og hvor drama og familierelationer er i fokus.

Det trak ikke specielt i min retning, men med Greta Gerwig i instruktørstolen, samt et cast, der ikke har set sit lige andre steder i mange år, holdt mig i den grad til ilden.

Sæt Saoirse Ronan i spil, og jeg er solgt. Hun er en af de allerbedste skuespillere i filmbranchen, og hun spiller her i filmen – med lethed – mastodonterne Meryl Streep og Laura Dern langt ned under gulvbrædderne. Hendes rolle er selvfølgelig større, men med tanke på Streep og Derns cv og generelt tårnhøje bundniveau, så er det virkelig imponerende.

Og de to gør det altså virkelig godt.

Ronan spiller den rastløse forfatterspire Jo March, hvis forhold til sin mor og tre søstre er kærligt og bygget på et solidt fundament af tillid og nærhed. Faderen er feltpræst i Den Amerikanske Borgerkrig, så han er fraværende i store dele af historien (filmen). Hendes forhold til sin lillesøster Amy – der bliver fantastisk spillet af stjerneskuddet Florence Pugh – slår ofte gnister, og deres indbyrdes kampe om nabodrengen Lauries opmærksomhed ender flere gange i regulære slagsmål. Dette piller dog ikke ved det faktum, at de elsker, og ikke kan undvære hinanden.

Laurie bliver spillet af darlingen Timothée Chalamet. Han skal passe på med ikke at lave “en Jennifer Lawrence”, og blive overeksponeret de næste par år. Jeg er efterhånden lidt træt af at se ham i film, hvilket er en skam. Han er jo virkelig dygtig og altid seværdig. Han er bare med i lidt for meget på for kort tid, til min smag. Alle instruktører vil tilsyneladende lave film med ham, så det må selvfølgelig være svært at holde lav profil.

Jeg var rigtig godt underholdt af Little Women, og fortællingen om March-familien er et foreløbigt højdepunkt i mit filmår.

Det er en smuk og rørende fortælling, der fortjener en masse anerkendelse. Den fortæller med elegance og lethed om menneskelige relationer og ubrydelige bånd, og så er den uhyre velspillet.

Chris Cooper er dybt rørende, som naboen, godsejeren, Mr. Laurence. Hans faderlige og kærlige bånd til den yngste March-søster, Beth, er en historie i sig selv. Jeg sad med bævende underlæbe under flere af deres fælles scener.

Beth bliver spillet af den unge Eliza Scanlen, som sparkede døren noget så eftertrykkeligt ind til min bevidsthed, i rollen som den forstyrrede Amma Crelin i miniserien Sharp Objects. Her i Little Women er hendes rolle selvsagt noget anderledes, og også noget mere begrænset, men ikke desto mindre ligeså god. Hende glæder jeg mig til at følge fremover.

Min eneste reelle anke overfor filmen er, at den nogle gange bliver lidt rigelig teatralsk og kvalmt følelsesladet. Der er store følelser i spil, men det bliver måske nok lidt for meget til mig med både massiv ungpigekvidder og store følelser ad libitum. Dette trækker heldigvis ikke nævneværdigt ned i min bedømmelse, for godt håndværk og dygtige skuespillere fornægter sig ikke.

Jeg tror min bedømmelse flugter meget godt med min svigermors.
Hun sad ved siden af mig i Øst For Paradis (da vi så den i biografen), og når man kan ramme to personer med vidt forskellige baggrunde så ens, så vidner det om stor filmisk kvalitet. Det giver filmen gode point hos mig.

Her på falderebet vil nævne en scene mellem Saoirse Ronans karakter Jo og Laura Derns karakter Marmee.
Jo ser Marmee i gråd, og hun ved med det samme hvad der er sket, og det ved vi som publikum også. Idet Jo når Marmee, så forsvinder lyden, og gør scenen både lydløs, men ufatteligt smuk at bevidne. Jeg er helt ude i det yderste af følelsesregistret.

Little Women får 5/6:
🔨🔨🔨🔨🔨

Ekstramateriale: Masser af ekstraguf, bl.a. en omgang bag kulisserne med Making a Modern Classic, Behind The Scenes og ikke mindst, en snak om et generationsskifte, i A New Generation of Little Women.

Seneste

Whalefall

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fyr der er fanget inde i en kaskelothval og som kæmper en stor og desperat kamp, for at komme ud.
Whalefall er en intens overlevelsesthriller og ligeledes et rørende drama om et komplekst forhold mellem en far og en søn.

Forgotten Island

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om 2 veninder, som pludseligt havner på en mystisk ø og må kæmpe med deres manglende hukommelse, for at komme hjem.
Forgotten Island/Den glemte ø, er et højenergisk eventyr, med masser af humor og hjerte, som hele familien kan nyde.

F for får

Biografpremiere: 08/10                     Sommetider er tingene ikke som det de ser ud til at være. Dette er en måde at forklare den nye F for får-film

Heart of the Beast

Nicolai har denne gang anmeldt en film, om en tidligere soldat der lever og overlever ude i vildmarken, sammen med sin hund.
Der er tale om en meget gribende og intens film, som i den grad går lige i hjertet.

Dobbeltfejl

Nicolai har denne gang anmeldt en meget kompleks film om forældre der forsøger at håndtere en overgrebssag, som involvere deres børn.
Dobbeltfejl er en hård film, men dog samtidig også en film der efterlader meget, at snakke og tænke over.

Coyote vs. Acme

Hvis man har gode minder med Looney-Tunes-tegnefilmene, så er Coyote vs. Acme, en stor anbefaling!
Det er ikke en perfekt film, men der er masser af gode grin for hele familien.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Nicolai har denne gang anmeldt en gyserkomedie, om en aspirerende filminstruktør som forsøger at give sin yndlings gyserfilmserie et comeback, men som dog ender med mere end hvad hun bad om.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma, er en gyser-satire og meget mere til. Den er ikke for alle, men dog meget anbefalingsværdig.

Hana Korea

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk/sydkoreansk film om en ung kvinde ved navn Hyesun, som ankommer til Nord- til Sydkorea, for at få en anden tilværelse og tjene penge til hendes syge mor.

Der er tale om en meget rørende og meget menneskelig film, som kræver tålmodighed, men dog giver en smuk oplevelse, hvis man er klar på den.