Swinger anmeldelse

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

 

af René Buchtrup

Der er få ting der svinger i Mikkel Munch-Fals 2. spillefilm, “Swinger” fra 2016 (Ja, beklager den dårlige hø-hø-humor, men den er altså god nok).

Den film levede simpelthen ikke op til mine forventninger. Og hvorfor så ikke vil du sikkert spørge?

Tja, muligvis fordi jeg ved hvilken intellektuel og begavet hjerne der gemmer sig både manus og instruktion af filmen.

En mand der for en del år tilbage, var skarp anmelder på tv-programmet Premiere (nu Filmselskabet) på DR. Her gav han sin mening om alle de dugfriske film der blev spyttet ud i biograferne, og han gjorde det med et personligt aftryk, og man kunne mærke passionen bag og et hjerte der brændte for film.

Det personlige aftryk kunne jeg ikke finde meget af i “Swinger”. Den handler om Adam (Martin Buch med selvmords-fjæs på i stort set hele filmen) som en gang om året går i swinger-klub med hans kone Iris (spillet af Mille Dinesen) for at pifte det hele lidt op i deres forudsigelige og (lidt for) magelige borgerdyrs-liv. Han bliver forelsket i den unge, sprøde studerende, Patricia (Natalie Madueño) og så har vi hele balladen og the point of no return i filmen.

Umiddelbart lyder det godt, og det meste af vejen funger det egentlig også. Man er forholdsvis underholdt, MEN jeg sad tilbage efter filmen med en følelse af en forspildt chance. En film som bruger swinger-klubben som kulisse, burde da dykke længere ned i de dilemmaer der kan forekomme, konsekvenserne og tabuerne ved det. I stedet ender det i en folkekomedie, som aldrig rigtig bliver sjov. Jo, en gang grinede jeg, da den sprøde Patricias kæreste, Patrick, bliver spurgt, hvordan det er at være Fisse-minister.

For over et år siden var der en interessant artikel med Mikkel Munch-Fals i Politikken hvor han var fotograferet dejligt iscenesat med en pistol i hånden og var ved at likvidere Elefanten fra Far Til Fire-filmene. Ja, hvabehar?! Den pæne mand! Og ja, et angreb på småborgerligheden og den dårlige smag i filmbranchen som Munch-Fals så gerne vil rydde op i som kommende filmkonsulent.

Hvis han dog bare havde nosserne til faktisk at gøre noget ved det, og prikke til samfundet og pille det lidt fra hinanden, i stedet for at gøre sig bedrevidende overfor sine karakterer og fortælle hvad de SKULLE gøre og hvilke valg de hele tiden BURDE tage.

Okay, nok CAPS LOCK herfra og i har sikkert fattet budskabet:
Swinger er en udmærket underholdende film, men den er simpelthen bare for pæn og Biograf Klub-Danmark-agtig. Den mangler modet til at gøre noget overraskende med dens univers og karakterer. Jeg forventede mere af Munch-Fals som tidligere ville skyde Elefanten Bodil. Måske er de den dag i dag blevet gode venner og pistolen er blevet erstattet med en gulerod?

Hvem ved.

Swinger får 3 ud af 6 hamre:  

 

Swinger kan bl.a. streames på Cmore hvis man har abonnement

 

streampriser,2018-01-22T08:00:00Z,imdb=tt4665630,fa

Seneste

The End of Oak Street

En familie bliver lige pludseligt angrebet af dinosaurer i 1982. Dette er præmissen i The End of Oak Street, som Nicolai har anmeldt og som ikke er helt perfekt.
Alligevel er den dog seværdig nok til en bif-tur.

Spider-Man: Brand New Day

Instruktør: Destin Daniel CrettonÅr: 2026Genre: ActionBiografpremiere: 29/07                     Med store krater, kommer et stort ansvar. Dette citat er ofte blevet brugt i Spider-Man-regi og kan ofte

Far Til Fire På Landet

I anledning af den igangværende sommer, har Nicolai genset og anmeldt, en rigtig dansk sommerklassiker.
Far til fire på landet, sprudler af sommer, højt humør og hygge og kan sagtens nydes og genses med hele familien!

Odysseen

Nicolai har denne gang anmeldt sommerens største storfilm, som er Christopher Nolans filmatisering af Odysseen.
Der er tale om en gigantisk og næsten overvældende filmisk rusketur som i den grad er en biograftur værdig!

DJ Ahmet

Nicolai har denne gang anmeldt en lille makedonsk perle om 15 årige Ahmet, der passer får, passer sin lille stumme lillebror, men som også prøver at finde tid til andre ting.

Det er ikke nogen perfekt film, men dog en virkelig hjertevarm film, som man ikke bør snyde sig selv for at nyde

Supergirl

Instruktør: Craig GillespieÅr: 2026Genre: Action.Biografpremiere: 25/06                     Som superhelt (eller person med superkræfter), kan man vel enten være en helt for mange, eller måske bare gøre

Vores Løfte

Nicolai har denne gang anmeldt den danske metoo-film, Vores Løfte, som er en hård og neget ubarmhjertig film. En film som kan være svær at se, men som samtidig giver meget at snakke om.

Toy Story 5

Toy Story har fået en 5’er og ifølge Nicolai, er der ikke tale om et nyt Pixar-mesterværk, men dog en 5’er der berettiger via en rigtig god historie med et godt budskab.
Dermed en film, man sagtens kan nyde, når man vil have en pause fra sommerens sol.