Z (streaming anmeldelse)

Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: Z
Instruktør: Brandon Christensen
Produktionsår: 2019
Genre: Gyser

af Jacob Faurholt

Z er ikke nogen ny stor gysertitel, som eksempelvis Ari Aster’s Midsommar eller Stephen King’s IT var det. Det er en film man skal lede lidt efter, blandt de mange b-gysere, som løbende gøres tilgængelige på Blockbuster og lignende tjenester. Der er da heller ikke store budgetter eller filmstjerner at finde i denne produktion, hvilket bestemt ikke gør noget, hvis idéen og udførelsen er god. Bevares, når man har set Z, sidder man ikke tilbage med følelsen af, at have set et unikt indie-gys alla It Follows eller The Babadook, men mindre kan også gøre det. Z er en old school gyser med en simpel præmis, og den leverer nogle effektive chills.

I filmen følger vi en familie på tre, hvor den 8-årige dreng Joshua, får sig en usynlig ven kaldet Z. Denne Z viser sig, som man nok kan forestille sig, at være et ubehageligt bekendtskab. Og inden man får set sig om, er alt fra skole – til familieliv truet på det grusomste. Mere vil jeg ikke røbe, men der er, som man nok kan læse, på ingen måde tale om en synderlig original historie. Til gengæld er den fint fortalt, med små fine twists og en dejlig underspillethed. Gysene er subtile og ganske effektive, og hen mod slutningen spænder det til på en dejlig ubehagelig måde, og for en gangs skyld punkterer slutningen ikke helhedsindtrykket.

Z er nok mest for inkarnerede fans af gysergenren, folk som ikke kan nøjes med de stort opsatte biografgys, men som gerne vil dykke yderligere ned i dynget. Filmen vil på ingen måde ryste nogens grundvold, og er nok også hurtigt glemt igen, men hvis man ikke har alt for fine fornemmelser, er den bestemt et kig værd.

Z får 4/6:
🔨🔨🔨🔨

Seneste

The Breakfast Club

Nicolai har denne gang anmeldt en af de allerstørste 80’er-klassikere overhovedet og kongen af ungdomsfilm.

Nemlig The Breakfast Club, som fortsat kan gribe fast om hjertet og give ens sjæl et stort kram, som få andre film kan.

Training Day

Training Day er et eksemplarisk eksempel på en good-cop-bad-cop-film, som holder hele vejen, med den idealistiske og moral-bevidste nybegynder, der møder den erfarne og verdensopgivende betjent.
En underholdende, men også vigtig film, der berører aktuelle og alvorlige problemstillinger i et af USA’s barske miljøer.

Ustyrlig

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en af de mørkeste kapitaler i dansk historie, som er pigehjemmet på Sprogø.

Ustyrlig er barsk, ubarmhjertig og hård, men samtidig også smuk og på alle måder en dybt uforglemmelig oplevelse.

Knock At The Cabin

Hva’ Søren ? Er M. Night Shyamalan blevet voksen? Har han lavet en film uden en plot-twist-afslutning?
René Buchtrup er hvert fald ret begejstret for hans nye film, Knock At The Cabin, som han kalder et intenst og klaustrofobisk kammerspil, der er spændende fra start til slut.

Forventninger til søndagens Oscarshow?

Personligt synes jeg Oscar-feltet er lidt kedeligt i år. Der er nogle mesterværker hist og her, men desværre en del film, der ikke just appelerer til mig. Jeg er jo lidt af en snob, men jeg synes altså der mangler lidt flere af de der film, der rammer som en solid knytter i mellemgulvet.

Kysset

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste storfilm af Bille August, som er en fortælling om forskellen på kærlighed og medlidenhed. Det er dog lidt usikkert om hvad Bille August helt konkret vil fortælle, men filmen indeholder dog godt nok skuespil, til at filmen fungere ok.

Creed III

Der er dømt manflick og melodrama for alle pengene i den tredje Creed-film. Kald det hvad du vil. René kalder det mænd-o-drama.
Det er underholdende, effektivt og hårdtslående boksedrama, og Jonathan Majors er fantastisk som Creeds modstander i bokseringen.