Z (streaming anmeldelse)

Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: Z
Instruktør: Brandon Christensen
Produktionsår: 2019
Genre: Gyser

af Jacob Faurholt

Z er ikke nogen ny stor gysertitel, som eksempelvis Ari Aster’s Midsommar eller Stephen King’s IT var det. Det er en film man skal lede lidt efter, blandt de mange b-gysere, som løbende gøres tilgængelige på Blockbuster og lignende tjenester. Der er da heller ikke store budgetter eller filmstjerner at finde i denne produktion, hvilket bestemt ikke gør noget, hvis idéen og udførelsen er god. Bevares, når man har set Z, sidder man ikke tilbage med følelsen af, at have set et unikt indie-gys alla It Follows eller The Babadook, men mindre kan også gøre det. Z er en old school gyser med en simpel præmis, og den leverer nogle effektive chills.

I filmen følger vi en familie på tre, hvor den 8-årige dreng Joshua, får sig en usynlig ven kaldet Z. Denne Z viser sig, som man nok kan forestille sig, at være et ubehageligt bekendtskab. Og inden man får set sig om, er alt fra skole – til familieliv truet på det grusomste. Mere vil jeg ikke røbe, men der er, som man nok kan læse, på ingen måde tale om en synderlig original historie. Til gengæld er den fint fortalt, med små fine twists og en dejlig underspillethed. Gysene er subtile og ganske effektive, og hen mod slutningen spænder det til på en dejlig ubehagelig måde, og for en gangs skyld punkterer slutningen ikke helhedsindtrykket.

Z er nok mest for inkarnerede fans af gysergenren, folk som ikke kan nøjes med de stort opsatte biografgys, men som gerne vil dykke yderligere ned i dynget. Filmen vil på ingen måde ryste nogens grundvold, og er nok også hurtigt glemt igen, men hvis man ikke har alt for fine fornemmelser, er den bestemt et kig værd.

Z får 4/6:
🔨🔨🔨🔨

Seneste

5 fantastiske serier, der straks bør forlænges

Der er mange serier der burde stoppe, mens legen er god. Og så er der de få serier, der sagtens kan forsætte.
René Buchtrup prøver at råbe de store Hollywood-studier op med denne liste, over serier der straks bør forlænges.

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.