X

Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: X

Instruktør: Ti West

År: 2022

Genre: Gyser

Biografpremiere: 31. marts 2022

Det var på anmelder-databasen Metacritic jeg først blev opmærksom på, at en gyser ved navn X var på vej til de danske biografer, og sågar en anmelderrost en af slagsen. At manden bag X så viste sig at være Ti West, gjorde ikke mine forventninger mindre. Ti West har især udmærket sig som gyserinstruktør, og med solide 70’er inspirerede film som The Innkeepers og især den stemningsfulde babysitter-gyser The House of the Devil, er han bestemt værd at holde øje med.

X udspiller sig i 1979, hvor en gruppe filmmagere begiver sig dybt ind i Texas for at optage en pornofilm. Det ældre par Pearl og Howard, som giver dem nattely, er dog ikke så begejstrede for deres foretagende, og snart må filmholdet kæmpe for deres overlevelse. Et ganske klassisk set-up for en horrorfilm, og spørgsmålet er så hvad Ti West stiller op med dette scenarie, og om alle roserne er fortjente?

Rent visuelt er X mageløs. Der er dømt ren 70’er-æstetik, og der klippes til et cool smalfilmsformat, når filmcrewets kameraer ruller. Inspirationen fra The Texas Chainsaw Massacre fra 1974 er tydelig. X udspiller sig ligeledes på en gård i Texas, og det ældre ægtepars yderst vellykkede make-up, vækker minder om Leatherface og hans kannabalistiske familie.

Ti West giver sig god tid til at bygge sine karakterer og uhyggen op, før det går løs. Det ældre ægtepar er ganske urovækkende, ikke mindst kvinden Pearl, som i lang tid kun ses sløret og på afstand. Portrættet af den gamle kvinde, som ser sin fortabte ungdom i lyset af disse sex- og berømtheds-hungrende unge mennesker, er virkelig stærkt – ikke mindst som katalysator for hendes ugerninger. Denne ung/gammel-tematik bliver også på smukkeste vis belyst, da porno-hingsten Jackson fremfører Fleetwood Mac’s “Landslide” i bedste lejrbålsstil. Teksten “even children get older, and I’m getting older too” går rent ind, alt imens der klippes mellem de unge og de gamle. Det er fermt filmhåndværk, og scenen tilsætter denne ellers grumme fortælling et følsomt aspekt.

Skuespillet er også godkendt hele vejen over. Især Mia Goth’s portræt af både Maxine, den unge kvinde som vil gå langt for at opnå stjernestatus, og den aldrene kvinde Pearl, som netop spejler sig i Maxine. Det er en lille genialitet at lade den samme skuespillerinde spille begge roller.

Som slasher, med inspiration fra film som Friday the 13th og førnævnte The Texas Chainsaw Massacre, fungerer X upåklageligt. Da Pearl og Howard uundgåeligt går løs på de unge mennesker, er det efter alle kunstens regler og mere til. Det er interessant at se et par så svækkede mennesker (grundet deres fremtrædende alder) gå i kødet på ungdommens styrke. Det er i hvert fald en kontrast til overmenneskelige slasher-ikoner som Leatherface, Jason Voorhees, og Michael Myers. 

X er ren guf for horror-fans, og den skriver sig ind i filmhistorien sammen med nyklassikere som It Follows, Get Out, og Hereditary. Denne gang er det dog den klassiske 70’er-slasherfilm som får en overhaling, både med en snert af noget velkendt, men også med en god portion nytænkning.    

Som bonusinfo er det værd at nævne, at Ti West allerede er ved at lægge sidste hånd på en prequel-film med titlen Pearl. En sequel er vist også planlagt, så vi ender muligvis op med en trilogi. Det skal blive spændende at følge.

X får 5/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

© Disney

Robin Hood

For mig er dette Disney’s bedste værk.
Det er ikke dybt og nyskabende som Løvernes Konge, eller visuelt betagende som Bernard Og Bianca: SOS Fra Australien.
Den er derimod “bare” charmerende og fuldstændig uimodståelig.

Volver

Nicolai har denne gang anmeldt Pedro Almodóvars Volver, som er en smuk og rørende film, som perfekt balancere mellem humor og reel alvor og som virkelig godt fortæller en historie om både at forsvinde og vende tilbage til fortiden.

Barking Dogs Never Bite

Stærk debut fra den koreanske mester!
Sort humor, skæve karakterer, og et lille drys gys, danner ramme om en stærk film.

One Flew Over The Cuckoo’s Nest

Nicolai har denne gang anmeldt en af de største og bedste film-klassikere nogensinde, om jagten på frihed i en lukket tilstand og spørgsmålet om hvem der er normal og hvem der er sindssyg.

The Lost City

Forudsigeligt, romantisk tjubang-eventyr? Who cares, for Bullock og Tatum er forrygende sammen på skattejagt i The Lost City, som er underholdende fra start til slut.

Nightmare Alley

Her i Nightmare Alley er han gået full blown noir, og det er blevet til en på mange måder mesterlig film, der dog også har sine mangler hist og her.

C’mon C’mon

Andreas har set, hvad der meget muligt kan gå hen og blive årets film.
Skøn feel good og eftertænksomt drama i visuelle og lydmæssige klæder i mesterlig klasse. Du kan le, du kan græde, du kan bruge masser af tid på bare at tænke over filmen. Den vedkommer os alle.
Et meget smukt værk!