X

Picture of Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: X

Instruktør: Ti West

År: 2022

Genre: Gyser

Biografpremiere: 31. marts 2022

Det var på anmelder-databasen Metacritic jeg først blev opmærksom på, at en gyser ved navn X var på vej til de danske biografer, og sågar en anmelderrost en af slagsen. At manden bag X så viste sig at være Ti West, gjorde ikke mine forventninger mindre. Ti West har især udmærket sig som gyserinstruktør, og med solide 70’er inspirerede film som The Innkeepers og især den stemningsfulde babysitter-gyser The House of the Devil, er han bestemt værd at holde øje med.

X udspiller sig i 1979, hvor en gruppe filmmagere begiver sig dybt ind i Texas for at optage en pornofilm. Det ældre par Pearl og Howard, som giver dem nattely, er dog ikke så begejstrede for deres foretagende, og snart må filmholdet kæmpe for deres overlevelse. Et ganske klassisk set-up for en horrorfilm, og spørgsmålet er så hvad Ti West stiller op med dette scenarie, og om alle roserne er fortjente?

Rent visuelt er X mageløs. Der er dømt ren 70’er-æstetik, og der klippes til et cool smalfilmsformat, når filmcrewets kameraer ruller. Inspirationen fra The Texas Chainsaw Massacre fra 1974 er tydelig. X udspiller sig ligeledes på en gård i Texas, og det ældre ægtepars yderst vellykkede make-up, vækker minder om Leatherface og hans kannabalistiske familie.

Ti West giver sig god tid til at bygge sine karakterer og uhyggen op, før det går løs. Det ældre ægtepar er ganske urovækkende, ikke mindst kvinden Pearl, som i lang tid kun ses sløret og på afstand. Portrættet af den gamle kvinde, som ser sin fortabte ungdom i lyset af disse sex- og berømtheds-hungrende unge mennesker, er virkelig stærkt – ikke mindst som katalysator for hendes ugerninger. Denne ung/gammel-tematik bliver også på smukkeste vis belyst, da porno-hingsten Jackson fremfører Fleetwood Mac’s “Landslide” i bedste lejrbålsstil. Teksten “even children get older, and I’m getting older too” går rent ind, alt imens der klippes mellem de unge og de gamle. Det er fermt filmhåndværk, og scenen tilsætter denne ellers grumme fortælling et følsomt aspekt.

Skuespillet er også godkendt hele vejen over. Især Mia Goth’s portræt af både Maxine, den unge kvinde som vil gå langt for at opnå stjernestatus, og den aldrene kvinde Pearl, som netop spejler sig i Maxine. Det er en lille genialitet at lade den samme skuespillerinde spille begge roller.

Som slasher, med inspiration fra film som Friday the 13th og førnævnte The Texas Chainsaw Massacre, fungerer X upåklageligt. Da Pearl og Howard uundgåeligt går løs på de unge mennesker, er det efter alle kunstens regler og mere til. Det er interessant at se et par så svækkede mennesker (grundet deres fremtrædende alder) gå i kødet på ungdommens styrke. Det er i hvert fald en kontrast til overmenneskelige slasher-ikoner som Leatherface, Jason Voorhees, og Michael Myers. 

X er ren guf for horror-fans, og den skriver sig ind i filmhistorien sammen med nyklassikere som It Follows, Get Out, og Hereditary. Denne gang er det dog den klassiske 70’er-slasherfilm som får en overhaling, både med en snert af noget velkendt, men også med en god portion nytænkning.    

Som bonusinfo er det værd at nævne, at Ti West allerede er ved at lægge sidste hånd på en prequel-film med titlen Pearl. En sequel er vist også planlagt, så vi ender muligvis op med en trilogi. Det skal blive spændende at følge.

X får 5/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

The Drama

Nicolai har denne gang anmeldt en film om et bryllup, hvor forberedelserne til det, bliver svære og svære, efter at bruden bekendtgøre noget fra sin fortid. Der er tale om en meget sort komedie, som dog samtidig også giver meget at snakke om, udover at underholde.

Rental Family

Rental Family er feel-good, der gør mere end bare at varme. Brendan Fraser spiller en mand, der lejer sig ind i andres liv – og langsomt mister overblikket over, hvor rollen stopper, og følelserne begynder. En stille, rørende film, der bliver hængende efter rulleteksterne.
René Buchtrup anmelder

Predator 2

Predator 2 er måske den mest undervurderede film i hele serien – en eksplosiv storbyjagt fyldt med vilde praktiske effekter, brutal action og en fantastisk Danny Glover i topform.
René anmelder

Sirât

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fader og en søn, der leder efter deres datter & søster, sammen med nogle techno-ravere i Marokkos ørken.
Sirât er en stemningsfilm, som kræver tålmodighed og interesse i filmens rejse. Har man dog dette, er der tale om en meget intens og sanselig film, som er en biograftur værd.

Project Hail Mary

I en tid, hvor mange blockbusters føles som tom CGI-støj, er Projekt Hail Mary noget så sjældent som en storfilm med både hjerne, hjerte og humor.
En intelligent og underholdende rumfilm, der tør stole på sit publikum.
René anmelder

Persepolis

Jeg havde længe kendt filmen af navn, vidst at den byggede på Marjane Satrapis egne erindringer, og at den havde opnået en form for klassikerstatus inden for animationsfilm.

I Swear

Nicolai har denne gang anmeldt en sandfærdig fortælling om en mand, der har gjort en forskel for folk der lider med Touretttes. Det er filmen, I Swear, som er en dybt smuk og rørende film, med en historie som er virkelig værd at få fortalt i biografen.