Instruktør: Jon M. Chu
År: 2024
Genre: musical.
Biografpremiere: 21/11
Alting har en begyndelse og ligeledes, selvom der nødvendigvis ikke er en grund til alt i verden, så er der dog sommetider, noget eller nogle, hvor man er nødt til at vide betydningen bag dem.
Dette er for mig, noget af det som Jon M. Chus filmatisering af musicalen, Wicked, særligt handler om.
For at prøve at forklare det kort, så er Wicked, oprindeligt en musical af Stephen Schwartz, som er løst baseret på bogen, Wicked: The Life and Times of the Wicked Witch of the West, af Gregory Maguire, som så er baseret på bogen, The Wonderful Wizard of Oz, af L. Frank Baum, som i 1939 fik en nærmest filmhistorisk filmatisering i form af The Wizard of Oz.
Ja, men nok skriveri om Wickeds ophav, hvad handler den egentlig om?
Jo, den handler egentlig om meget, men dog også meget én specifik ting, som jeg vil prøve at forklare om således:
Filmen starter egentlig med en form for slutning, hvor alle indbyggere i landet Oz, mødes, frydes og glædes over at dem onde heks fra vest er død, samtidig med at den gode heks, Galinda kommer for at dele nyheden.
Men samtidig så har Galinda det lidt ambivalent med at være en del af festlighederne og da én pludselig spørger hende hvorfor heksen var ond og om Galinda kendte hende, så svare Galinda, ja til det sidste og begynder så efterfølgende med at fortælle om hendes fortid med heksen fra vest.
Og herefter starter filmen så for alvor, med historien om Elphaba, som bliver født fordi hendes mor havde en affære og drak noget grønt drikkelse, som så gjorde at Elphaba, bliver grønt og straks bliver afskyet af sin far, men dog bliver taget kærligt imod af sin barnepige (en bjørn) og ligeledes er støttende over for sin lillesøster, Nessarose, som sidder i kørestol.
Nessarose skal starte på en form for trylleskole, ved navn Shiz og Nessarose og Elphabas far, opfordre Elphaba, til også at starte på skolen og lige holde øje med at lillesøsteren trives.
Samtidig starter den gode heks, Galinda også på skolen og hun er fra sekundet hun ankommer, populær hos alle, imens Alphaba, bliver mødt med hån og afsky.
Jeg tænker umiddelbart ikke jeg behøver forklare mere om filmens fortælling, for nogenlunde at slå fast, hvad jeg personligt synes at Wicked, handler mest om.
Den handler nemlig både om ikke at dømme folk på forhånd eller ud fra deres udseende og ligeledes om at kæmpe for retten til at være sig selv, hvilket afgjort at dén kamp som Elphaba særligt kæmper hårdt for gennem hele filmen.
Jeg tænker i øvrigt ikke det er nogen spoiler at skrive, at det skam er Alphaba, der er heksen fra vest, som er død i starten af filmen.
Ligeledes kan jeg også lige så godt skrive, at den oprindelige musical som filmen er baseret på, varer 2 timer og 3 kvarter, hvor denne film så varer 2 timer og 40 minutter og blot er første del af musicalens historie.
Dermed er der proppet rigtig meget ekstra fyld på filmens historie (skriver jeg, uden selv at have set musicalen) og fungerer dette?
Helt overordnet, faktisk ja, og dette er et ret stort ja!
Det kan her også skrives at Winnie Holzman & Dana Fox har stået for filmens manuskript og det er faktisk mere komplekst end som så, hvilket jeg særligt synes skinner igennem filmens store fokus på Alphaba-karakteren.
Fordi, nej hun er bestemt ikke ond, men når man har mødt megen modgang og had på sin vej, så opbygger det vrede, hvilket Alphaba så udtrykker via magi. Samtidig, så gør hun dog også alt for at være god mod dem hun møder på sin vej og da Galinda, lige pludselig får mulighed for at gøre noget (takket være Alphaba), så resultere dette i en virkelig smuk og rørende dansescene.
Jeg må naturligvis også skrive at dette er en musical og her ment en musical med virkelig stort M, fordi der er mange sange i filmen, ja faktisk nærmest så mange at jeg relativt ofte kunne gætte mig til, hvornår der var en sang på vej. Men her er spørgsmålet jo så, om sangene er gode og kan bære filmen?
Her til er svaret et stort og rungende, JA!
Ganske vist kan det måske være svært at huske sangene, når filmen er færdig (grundet mængden af dem), men imens filmen dog var i gang, så nød jeg hver og en af dem.
Dette skyldes skam også at dem som sang dem, sang dem helt perfekt og på dét punkt, kan vi lige så godt nu gå over til lidt ord om filmens skuespillere eller rettere de 2, som er mest i fokus.
Fordi, i rollen som den voksne Alphaba, har vi Cynthia Erivo og i rollen som Galinda, har vi Ariana Grande, som ganske vist er en kæmpe popstjerne, men som faktisk startede som skuespiller.
Cynthia Erivo og Ariana Grande, portrættere helt perfekt hinandens komplette modsætninger (den upopulære og følsomme kvinde mod den dybt populære og små-excentriske kvinde) og selvom man muligvis kan føle at Galinda kan gå én på nerverne, så spiller Ariana Grande dog karakteren så gennemført og portrættere ligeledes karakterens form for karakterudvikling, ret smukt og hun har ligeså perfekt kemi over for Cynthia Erivo (og vice-versa)
I forhold til filmens film-tekniske kvaliteter, så synes jeg særligt det er værd at nævne at filmen har gjort overvejende meget brug af praktiske filmlokationer, fremfor at lave det hele på noget greenscreen, hvilket jeg personligt synes er ret smukt. Det samme er også filmens kameraføring, klipning (på trods af filmens lange spilletid, var tempoet i top), lyddesign og egentlig det hele. Det var slet og ret et stort filmisk og vildt farverigt festfyrværkeri!
Men, er der i så fald på baggrund af alt denne ros, tale om et decideret mesterværk?
Jo, for det første, så var jeg grebet af filmens historie, stemning, karakterer og univers, fra sekundet filmen startede og jeg kedede mig aldrig. Dernæst, havde jeg ikke regnet med at være så rørt over filmens historie, som jeg personligt var og havde heller ikke forudset dens store kompleksitet.
Så ja, kort og godt, er Wicked, slet og ret årets allerbedste musical (måske endda årtiets bedste) og en mesterværk der kunne og var meget mere, end jeg troede den kunne.
