Western Stars

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Originaltitel: Western Stars
Instruktører: Thom Zimny & Bruce Springsteen
Produktionsår: 2019
Genre: Musikdokumentar
Er udkommet på dvd.

Bruce Springsteen udgav sidste år albummet Western Stars. Det var et album, der skulle markere en tilbagevenden til de gamle dyder i hans karriere.

I denne dokumentar tager han os med under huden på Western Stars.

Det bliver spillet i sin helhed med et 30 mand stort strygerensemble – i hans enorme lade. Kvalitetsmæssigt er vi ude i en meget blød mellemvare fra Bossens hånd. Det er ikke specielt spændende numre han disker op med denne gang, desværre.

Der er langt op til No Surrender, The Wrestler og titlenummeret på min favoritplade, Nebraska. Dertil er hovedparten af numrene på Western Stars for anonyme og kedelige. Det skal ikke forstås sådan, at jeg synes musikken er dårlig, men jeg savner hans sædvanlige saft og kraft, og den pondus hans musik normalt emmer af.

Enkelte numre stikker dog trods alt ud fra mængden.

Åbningsnummeret Hitch Hikin’ er klassisk Bruce Springsteen, og det lover godt for den videre færd. Et løfte der bare ikke bliver indfriet…

Bortset fra på Somewhere North Of Nashville, der lyder som noget fra førnævnte Nebraska. Springsteen’ hæse stemme, og en simpel guitar er egentlig alt hvad jeg behøver. Klaveret der agerer opbakning sidder lige i skabet. Desværre er det to enlige svaler i en noget dvask omgang fra Bossen. Et nummer som Sleepy Joe’s Café skilder sig negativt ud. Det er ganske forfærdeligt. Den der lalleglade up-tempo struktur er simpelthen for meget af det gode. Det klæder ikke en af verdens bedste sangskrivere at køre med bind for øjnene, og hvad skal den skrækkelige harmonika dog gøre godt for. Det lyder som musik fra folkeskolen, hvor alle skulle være med. D.v.s. tyve mennesker, der bliver udstyret med diverse larmende og åndssvage instrumenter – for et eller andet skal de jo lave. Alle skal jo være med…Sådan lyder dette nummer altså.

Det er for billigt sluppet, kammerat!

Numrene vokser i liveversionerne, for det er trods alt Bruce Springsteen vi er til koncert med. Hans charme, karisma og sympatiske fremtoning kan redde en del af æren, men helt tilfreds er jeg altså ikke. Jeg er skuffet!

Godt jeg bare kan gå hen til reolen og hive et af hans andre albums frem. De gamle skiver ved man hvad er.

Imellem numrene fortæller han om sit liv, og de udfordringer han har haft igennem livet, og stadig har.

Igennem arkivoptagelser og med hans fortællerstemme får vi et indblik i manden selv. Western Stars er en slags musikalsk selvbiografisk guide til livet. Bossen gør status over liv og karriere, og erkender og indrømmer fejl på sin lange livsrejse.

Han siger bl.a:

“Ingen slipper igennem livet, uden at få nogle dybe sår og ar på sjælen. Det er en del af at leve”.

Hvordan man kommer videre efter et nederlag, det er kunsten..

Jeg kan ikke give mere end en billig og slatten karakter for denne film (og album). Når vi har med en af de største kunstnere nogensinde, indenfor musik at gøre, så skal man være skuffet over sådan en sløj udgivelse.

Western Stars får 3 ud af 6 hamre
🔨🔨🔨

Tak til Pr Nordic

Seneste

The Breakfast Club

Nicolai har denne gang anmeldt en af de allerstørste 80’er-klassikere overhovedet og kongen af ungdomsfilm.

Nemlig The Breakfast Club, som fortsat kan gribe fast om hjertet og give ens sjæl et stort kram, som få andre film kan.

Training Day

Training Day er et eksemplarisk eksempel på en good-cop-bad-cop-film, som holder hele vejen, med den idealistiske og moral-bevidste nybegynder, der møder den erfarne og verdensopgivende betjent.
En underholdende, men også vigtig film, der berører aktuelle og alvorlige problemstillinger i et af USA’s barske miljøer.

Ustyrlig

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en af de mørkeste kapitaler i dansk historie, som er pigehjemmet på Sprogø.

Ustyrlig er barsk, ubarmhjertig og hård, men samtidig også smuk og på alle måder en dybt uforglemmelig oplevelse.

Knock At The Cabin

Hva’ Søren ? Er M. Night Shyamalan blevet voksen? Har han lavet en film uden en plot-twist-afslutning?
René Buchtrup er hvert fald ret begejstret for hans nye film, Knock At The Cabin, som han kalder et intenst og klaustrofobisk kammerspil, der er spændende fra start til slut.

Forventninger til søndagens Oscarshow?

Personligt synes jeg Oscar-feltet er lidt kedeligt i år. Der er nogle mesterværker hist og her, men desværre en del film, der ikke just appelerer til mig. Jeg er jo lidt af en snob, men jeg synes altså der mangler lidt flere af de der film, der rammer som en solid knytter i mellemgulvet.

Kysset

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste storfilm af Bille August, som er en fortælling om forskellen på kærlighed og medlidenhed. Det er dog lidt usikkert om hvad Bille August helt konkret vil fortælle, men filmen indeholder dog godt nok skuespil, til at filmen fungere ok.

Creed III

Der er dømt manflick og melodrama for alle pengene i den tredje Creed-film. Kald det hvad du vil. René kalder det mænd-o-drama.
Det er underholdende, effektivt og hårdtslående boksedrama, og Jonathan Majors er fantastisk som Creeds modstander i bokseringen.