Western Stars

Picture of Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Originaltitel: Western Stars
Instruktører: Thom Zimny & Bruce Springsteen
Produktionsår: 2019
Genre: Musikdokumentar
Er udkommet på dvd.

Bruce Springsteen udgav sidste år albummet Western Stars. Det var et album, der skulle markere en tilbagevenden til de gamle dyder i hans karriere.

I denne dokumentar tager han os med under huden på Western Stars.

Det bliver spillet i sin helhed med et 30 mand stort strygerensemble – i hans enorme lade. Kvalitetsmæssigt er vi ude i en meget blød mellemvare fra Bossens hånd. Det er ikke specielt spændende numre han disker op med denne gang, desværre.

Der er langt op til No Surrender, The Wrestler og titlenummeret på min favoritplade, Nebraska. Dertil er hovedparten af numrene på Western Stars for anonyme og kedelige. Det skal ikke forstås sådan, at jeg synes musikken er dårlig, men jeg savner hans sædvanlige saft og kraft, og den pondus hans musik normalt emmer af.

Enkelte numre stikker dog trods alt ud fra mængden.

Åbningsnummeret Hitch Hikin’ er klassisk Bruce Springsteen, og det lover godt for den videre færd. Et løfte der bare ikke bliver indfriet…

Bortset fra på Somewhere North Of Nashville, der lyder som noget fra førnævnte Nebraska. Springsteen’ hæse stemme, og en simpel guitar er egentlig alt hvad jeg behøver. Klaveret der agerer opbakning sidder lige i skabet. Desværre er det to enlige svaler i en noget dvask omgang fra Bossen. Et nummer som Sleepy Joe’s Café skilder sig negativt ud. Det er ganske forfærdeligt. Den der lalleglade up-tempo struktur er simpelthen for meget af det gode. Det klæder ikke en af verdens bedste sangskrivere at køre med bind for øjnene, og hvad skal den skrækkelige harmonika dog gøre godt for. Det lyder som musik fra folkeskolen, hvor alle skulle være med. D.v.s. tyve mennesker, der bliver udstyret med diverse larmende og åndssvage instrumenter – for et eller andet skal de jo lave. Alle skal jo være med…Sådan lyder dette nummer altså.

Det er for billigt sluppet, kammerat!

Numrene vokser i liveversionerne, for det er trods alt Bruce Springsteen vi er til koncert med. Hans charme, karisma og sympatiske fremtoning kan redde en del af æren, men helt tilfreds er jeg altså ikke. Jeg er skuffet!

Godt jeg bare kan gå hen til reolen og hive et af hans andre albums frem. De gamle skiver ved man hvad er.

Imellem numrene fortæller han om sit liv, og de udfordringer han har haft igennem livet, og stadig har.

Igennem arkivoptagelser og med hans fortællerstemme får vi et indblik i manden selv. Western Stars er en slags musikalsk selvbiografisk guide til livet. Bossen gør status over liv og karriere, og erkender og indrømmer fejl på sin lange livsrejse.

Han siger bl.a:

“Ingen slipper igennem livet, uden at få nogle dybe sår og ar på sjælen. Det er en del af at leve”.

Hvordan man kommer videre efter et nederlag, det er kunsten..

Jeg kan ikke give mere end en billig og slatten karakter for denne film (og album). Når vi har med en af de største kunstnere nogensinde, indenfor musik at gøre, så skal man være skuffet over sådan en sløj udgivelse.

Western Stars får 3 ud af 6 hamre
🔨🔨🔨

Tak til Pr Nordic

Seneste

The Secret Agent

The Secret Agent er måske ikke helt på knivskarpe niveau som I’m Still Here, og så trækker dens lange spilletid ned. Men, den er stadig en spændende, fascinerende og en politisk modig film.
René Buchtrup anmelder

Årets Film 2025 (Andreas Top 10)

Et stærkt filmår, der har formået at hive mig rundt ved nakkehårene. Jeg ender altid med at skele mest til mørket og dramaet, og det er også tilfældet denne gang. Listen gemmer dog også på opløftende filmoplevelser, her og der.

The Wrecking Crew

🔥 The Reckoning Crew er alt det, buddyfilm ikke må være i 2026 – og derfor virker den. R-rated, blodig, grov og helt ligeglad. Bautista + Momoa = perfekt timing. René Buchtrup hyggede sig hele vejen. 🍿💥

Miller’s Crossing

Der er Coen-brødre-film, man forelsker sig i med det samme, og så er der dem, der langsomt sniger sig ind på én, sætter sig fast og nægter at slippe igen. Miller’s Crossing hører for mit vedkommende klart til den sidste kategori.

Jarhead (4k UHD)

Jarhead er ikke en krigsfilm om heltemod – men om ventetid, tomhed og alt det, krigen efterlader i hovedet. Et gensyn viser, at Sam Mendes’ film stadig rammer hårdt. Og i 4K ser Roger Deakins’ billeder bedre ud end nogensinde.
René Buchtrup anmelder

One Battle After Another (4K UHD)

Leo emmer af The Dude-vibes, Sean Penn er klam og slesk og kvinderne sparker for hårdt røv!
René er tilbage med en 4k-anmeldelse og denne gang er det mesterværket One Battle After Another der bli’r vendt og drejet…

28 Years Later: The Bone Temple

🩸 28 Years Later: The Bone Temple handler mindre om de inficerede – og mere om dem, der lever med konsekvenserne. Ralph Fiennes leverer filmens stærkeste præstation i en fortsættelse, der tør være stille, mørk og menneskelig.
René Buchtrup anmelder

The Rip

The Rip er ikke en dårlig film – den er værre. Den er bevidst middelmådig. Designet til at blive set halvt, gentaget for dem, der scroller, og glemt igen. Netflix-action i sin mest frustrerende form.
René Buchtrup anmelder